Forfattere | Gyldendal

Daniel Dalgaard

Daniel Dalgaard (f. 1987) er en ny, ung og stærk stemme i det danske lyriklandskab. Han blev uddannet fra Forfatterskolen i 2011 og debuterede i 2013 med digtsamlingen Vi er ikke konger, en samling energiske og uforudsigelige digte om politik, kunst og forelskelse.

Daniel er opvokset både i Jylland og på Fyn, og har en bachelorgrad i Litteraturhistorie fra Århus Universitet. At skrive er ifølge Daniel et forsøg på at ordne og klassificere , og det var det, som fik ham i gang. Dette forsøg genkender litteraturanmelderen Jørgen Johansen: ”mislydende bliver bogstavelig talt sat i system, modsætningerne trives og spørgsmålene presser sig på.” (-Berlingske)

I 2015 kom forfatterens anden digtsamling Spejlkamel. I en letløbende og talesprogsagtig skrift fuld af afbrydelser og tankesteger kredser de nye digte bl.a. om barndomserindringer, små ydmygelser og social akavethed – og om at gå i Føtex en onsdag kl. 11.30.

Udover at udtrykke sig i bogform udfolder Daniel Dalgaard også sit univers på blogs, blandt andet på www.detandetmenneske.blogspot.dk