Birgitte Bartholdy

Forfatter til romanerne I Jakobs hus (2006) og Med og uden mænd (2003), begge udgivet af Gyldendal.

Har også skrevet essayet Drømmenes forhindringsløb i samlingen Drømmemanden (Lindhardt og Ringhof, 1998) og novellen En tornerose uden sko i samlingen Flydende papir (Dansklærerforeningen, 1985).

Jeg er født den 23. april 1960 i Brabrand, en forstad til Århus, to år efter min ældste storebror og ét år efter min yngste storebror. Året efter fik jeg en lillebror. Så tog min mor en god lang pause, inden hun i 1967 fødte min yngste lillebror.

Jeg er altså eneste pige i en søskendeflok på fem, hvoraf de fire ældste er det, man i dag kalder pseudotvillinger. Jeg har svært ved at sige, hvad det har betydet for min udvikling, men jeg er i hvert fald blevet god til at slå fra mig i diskussioner. Lidt for god, siger nogle af mine nærmeste. Jeg har også noteret mig, at jeg er ret optaget af temaet søskende i mine romaner. Det stammer vel derfra.

I 1963 flyttede vi til Næsby, en forstad til Odense. Jeg har besynderligt få erindringer derfra, men husker min skole, Krogårdsskolen. Et vildt sted, der var inspireret af den berømte Summerhill School. Eleverne gik ud og ind af lærerværelset, der var kaniner i klasseværelset, byggelegeplads i skolegården, fester, hvor der blev danset vuggi-vuggi, og indholdsrige emneuger. Kreativiteten skulle blomstre for enhver pris, og det gjorde den så uhindret i mine danske stile, som jeg fik ros for, selv om jeg stavede som en brækket arm.

I 1972 flyttede vi til Farum uden for København. Jeg kom på Stavnsholtskolen, som var berømt for at eksperimentere med åbne klasseværelser. Vores nye naboer sagde til os, at den var så moderne, at børnene fik lov at hænge i gardinerne, og lærerne røg hash på lærerværelset. Det med de åbne klasseværelser viste sig at holde stik, det gjorde det andet ikke, her herskede en helt anden orden end på Krogårdsskolen.

Jeg husker mig selv som lidt af en outsider. På den anden side betragter halvdelen af den danske befolkning sig vist som outsidere, hvis man skal tro interviews i ugeblade og aviser. Nørdet var jeg i hvert fald, læste og skrev og dagdrømte en masse.

I 1979 blev jeg student fra Birkerød Statsskole og anede ikke, hvad jeg ville med mit liv. Jeg arbejdede i en vuggestue og en børnehave, var på interrail, i kibbutz i Israel og rejste rundt i USA. En bekendt foreslog mig, at jeg kunne blive journalist, siden jeg nu var så vild med at skrive. Og så søgte jeg ind på Journalisthøjskolen i Århus og forlod skolen som færdiguddannet i 1985.

I fire år var jeg ansat på kulturredaktionen på Frederiksborg Amts Avis, hvor jeg anmeldte bøger og film, skrev interviews og redigerede.

I 1989 blev jeg redaktionssekretær på ALT for damerne, og uden at jeg helt kan forklare, hvordan det er gået til, har jeg været der siden, bl.a. som fiktionsredaktør, redaktør af bladets kultursider og skribent. Jeg har også interviewet rigtig mange forfattere.