
Anna Margrethe Kjærgaard
Politiken
Takket være barnets meddigtning bliver Jeg fortæller en krig undervejs til en fortælling om, hvordan krigen slutter. De bidske hunde ændrer natur og henter kæppene, der bliver brænde på bjergbyens festbål. Konklusionen må være, at man faktisk godt kan lave godnatlæsning ud af noget af det allerdystreste stof, vi har på planeten lige nu. Hvis bare man er lige så talentfuld og nænsom som Fupz og Kjærgaard og giver håbet styrke.
Litteratursiden
Det er en vanvittig klog og fin billedbog. Voksenkrig er ond, men heldigvis har børnene løsningen. Forælderen ender med at få en historie fortalt af sit barn. En barnehistorie om krig, der viser, hvordan man afvæbner en sådan. Fortællingen vendes på hovedet, så den i stedet kommer til at handle mest om kærlighed, og barnets undren er med til at pille det forfærdelige fra hinanden.
Lektørudtalelse
Aakeson og Kjærgaard er to af Danmarks ypperstebilledbogsskabere, og det er ikke alle, der kan lave en bog om sådystert et emne på denne helt fantastiske, nænsomme ogeftertænksomme måde. Teksten bygger på en alvor og realisme,som vi kender ude fra verden og som børn også hører om, menpå en rolig, forklarende måde. Som forsiden også viser, ertegningerne både voldsomme og hjertegribende men ogsåsenere fulde af håb, liv og sammenhold.