»Det er en myte, at man kun overspiser, når man har det virkelig svært eller er presset.«

Overspisning er ikke et spørgsmål om svag karakter, men et indgroet mønster, der ofte aktiveres af subtile triggere som træthed, frustration eller hygge. I dette uddrag fra Gitte Boesens nye bog VÆGTTAB I OVERGANGSALDEREN får du indsigt i, hvordan overspisning opstår, og hvordan du kan arbejde med dine mønstre.

01-09-2025

 

Overspisning er et relativt nyt fænomen. Ikke at det er nyt hos mennesket, men det er først for nylig, man har indset, at overspisning handler om andet end “bare at tage sig sammen”. I rigtig mange år handlede det primært om vægttab. Når en kvinde gik til lægen med vægten og spiseproblemerne, var det vægttabet, der blev adresseret – ikke det fænomen, at hun havde et uhensigtsmæssigt mønster med overspisning, og da slet ikke, hvorfor det var opstået.

Nogle gange var beskeden: “Du skal bare tage dig sammen og spise salat i stedet for pizza”. Andre gange fik hun ordineret vægttabsmedicin – altså som om hun var syg.

LÆS OGSÅ: Derfor kan du tabe dig ved at spise kål

Om forfatterenGitte Boesen har læst Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet, Odense, og har en Master of Public Health (MPH) fra Roehampton University, London. Hun arbejder som certificeret vanecoach. overspisningsbehandler og mentor i mad og psyke og hjælper med at bryde spisemønstre og opnå varige livsstilsændringer.

År senere fandt man ud af, at overspisning ikke handler om mad som sådan. Der var forholdsvis bred konsensus om, at det handlede om stemningslejet. Derfor begyndte man at give “humørmedicin”. Men det løste heller ikke problemet, for du kan sagtens være depressiv, angst eller have PTSD (posttraumatisk stresssyndrom) uden at overspise.

I dag er man vendt tilbage og behandler overspisning med vægttabsmedicin. Selvom man ved, at overspisning er et adfærdsproblem og ikke en sygdom, er medicin det, lægen kan hjælpe med (læs mere om medicinering for vægttab i kapitel 13).

Overspisning er ikke en sygdom, men en uhensigtsmæssig håndteringsstrategi, en programmering. Du skal ikke have medicin for at bryde dit overspisningsmønster. Det er dine mønstre, der skal omprogrammeres.

Det første skridt er at forstå, hvad dine mønstre er, herefter at få redskaberne til at ændre dem og få den eventuelt nødvendige professionelle vejledning og støtte.

Overspisning er ikke en sygdom, men en uhensigtsmæssig håndteringsstrategi, en programmering.   - Gitte Boesen 

Din overspisning har et eller flere mønstre for, hvornår den aktiveres. Et mønster opstår, når den samme trigger aktiverer samme handling. Du skal have fundet og erkendt det unikke puslespil, der kendetegner din overspisning.

Spisemønstrene nedenfor er bare et udsnit, og du kan begynde med at se, om der er nogle af dem, du kan genkende i dig selv. Derefter kan du gå i detaljer med, hvilke spisemønstre du ellers har.

TI TYPISKE SPISEMØNSTRE

1. Trøstespisning
2. Stress-spisning
3. Kedsomhedsspisning
4. Træthedsspisning
5. Hygge(over)spisning
6. Belønningsspisning
7. Smugspisning
8. Social spisning
9. Frustrationsspisning
10. Ensomhedsspisning

Nogle af spisemønstrene vil være forstærket af din generelle aldring og dine overgangsaldersymptomer – træthedsspisning er et eksempel.

SE OGSÅ: Klarlund og Kandis på kur

Førhen spiste du måske også, når du var træt, men du var ikke træt på samme måde, som du er nu. Derfor oplever du en forværring af dit spisemønster. Det skal adresseres nu, for selvom du ved, at du igen kommer ud af den træthed, der skyldes overgangsalderen, vil din overspisning stadig være der.

Førhen spiste du måske også, når du var træt, men du var ikke træt på samme måde, som du er nu.    - Gitte Boesen 

Overgangsalderen forværrer en allerede eksisterende overspisningsadfærd, som før kunne holdes stangen. Du kan godt have flere mønstre, og det er ikke nødvendigvis sådan, at de altid trigges.

Det kan være, at du er social spiser, men at du i nogle sociale sammenhænge ikke overspiser, mens du gør det i andre. Hvis det er tilfældet, skal det med på listen over dine mønstre, for gør du det ét sted, er der risiko for, at det breder sig til andre.

Din triggerkombination

Der findes mange forskellige triggere og kombinationer heraf, og det, der igangsætter en spiselyst hos dig, er ikke nødvendigvis det samme som for din veninde. Lad os tage et par eksempler:

Du kommer sent hjem fra arbejde og ser, at der intet er gjort klar til aftensmaden. Du er lidt frustreret, fordi du synes, at det ansvar altid ender hos dig – også selvom din mand udmærket kan varetage opgaven. Det er desuden en lummer dag, så du har allerede haft to hedestigninger, hvoraf den ene
var under et vigtigt møde. Du er sulten, så du vil lige snuppe et par mandler for at tage toppen af sulten. Men pludselig bliver et par mandler til et par håndfulde, og inden længe har du kaloriemæssigt spist, hvad der svarer til en plade chokolade.

Triggerkombination: Følelsen af frustration, hedestigning og tidspunkt (sen eftermiddag).

Et andet eksempel kan være, at du sidder i din sofa en aften, hygger dig og ser tv. Du har i takt med overgangsalderen oplevet, at din nattesøvn er forringet, så du nyder at kunne slappe af. Pludselig kommer du i tanke om den æske finsk lakrids af høj kvalitet, som dine gæster i den forgangne weekend havde med til dig. Der er flere stykker tilbage, ved du. Nu opstår den insisterende spisetrang, og du kan (næsten) ikke tænke på andet end at snuppe et stykke eller to. Bare lige til filmen. “Det er jo så hyggeligt”. Før du kom i tanke om den finske lakrids, var der ingen trang – nu kan du nærmest ikke slippe tanken om den bløde lakrids med den karakteristiske smag.

Triggerkombination: Afslapning, forringet nattesøvn, lækker smag og en tillært kobling mellem lakrids og hygge.

Det er en myte, at man kun overspiser, når man har det virkelig svært eller er presset. Ofte møder jeg kvinder, der siger, at de har det godt i deres liv. De er glade for deres job og familier, men de kan alligevel ikke lade være med at spise mere, end de forbrænder. Det falder stadig ind under overspisning og skal behandles som sådan.

Det er fordelagtigt, at du har et godt liv, som du er glad for, men det forhindrer ikke overspisning.

Hvis dit overspisningsmønster er godt indgroet, behøver det ikke være sådan, at du overspiser, når du har en ekstremt dårlig – eller god – dag.

Hvis du er vant til i perioder at overspise, kan det, der igangsætter din overspisning, være så subtilt og ikke-bemærkelsesværdigt, at du slet ikke kan identificere det. Der kan være tale om ens dage, men lige i dag eller i denne periode overspiser du. Det kan derfor være virkelig svært at identificere sine mønstre.

Hvorvidt din overspisning er et problem, er det kun dig, der kan afgøre. En simpel måde at finde ud af det på er ved at spørge dig selv:

• Står min overspisning i vejen for det, jeg gerne vil (vægttab)?
• Fortryder jeg det bagefter, når jeg har spist noget?

Hvis du svarer ja til et af disse spørgsmål, er det en god idé at få arbejdet med din overspisning.