Rejseklar? Vi anbefaler Troels Kløvedal-bøger til din indre eventyrer

Længes du også efter vilde rejser og varmt sand under fødderne? De fleste kender Troels Kløvedal som en stor eventyrer, der skrev rejsebøger og erindringer under sine ekspeditioner på Nordkaperen. Men hans biografier viser et mangefacetteret, nysgerrigt og belæst menneske, der skriver både om sin barndom, familie og sine mange rejser.

05-06-2024

Fotografi af Troels Kløvedal Måske har du fulgt Troels Kløvedal i TV-udsendelser som Kløvedal i Kina eller Rejsen til verdens navle. Eller måske har du set ham i filmen Med Nordkaperen i Sydhavet?

Den karismatiske Troels Kløvedal var en mand, der hurtigt charmerede sig ind på danskerne, og det er stadig en fornøjelse at læse de bøger, han skrev som ung og helt frem til enden af sit liv. Ønsker du at læse flere af hans bøger, eller ved du ikke, hvilken Troels Kløvedal biografi, du skal begynde med, så læs med her. Vi anbefaler en række af hans bøger, der giver et billede af facetterne i hans forfatterskab og liv: Både som barn, kollektivist, familiefar og eventyrer.

Barnet i DEN TYNDE HUD 

DEN TYNDE HUD er ikke den typiske Troels Kløvedal-bog. Her kommer vi i stedet helt tæt på både en ung Troels Kløvedal og Troels Kløvedal som barn, når han åbner for fortællingen om sin familie og om at blive rykket rundt mellem kostskole og plejefamilier. 
DEN TYNDE HUD er en personlig fortælling om en ustabil opvækst, der førte til et liv til søs. Han skriver ærligt om faren, der blev morfinist og kidnappede Troels og hans storesøster, hvilket endte i skudkamp med politiet, og om moderen, der blev nødt til at sende børnene i pleje for at kunne tage en uddannelse efter skilsmissen. Men det er også en fortælling om en familie, der bliver genforenet, litteratur, natur og kærlighed.
Den tynde hud

Den tynde hud

Troels Kløvedals erindringer om en barsk opvækst præget af forældrenes skilsmisse. Om faderen, der blev morfinist og kidnappede Troels og hans storesøster, hvilket endte i skudkamp med politiet og om moderen, der blev nødt til at sende børnene i pleje for at kunne tage en uddannelse efter skilsmissen. Han fortæller også om alle de lykkelige stunder; bl.a. om familiens genforening, hans opdagelse af litteraturen efter i mange år ikke at have kunnet stave, om sit forhold til naturen, mødet med kærligheden og om det at blive far for første gang.

Kollektivisten i BIDEVIND OG BLÅHVALER

Lige siden vi købte Nordkaperen, har der kun været to formålsparagraffer. At sejle så langt væk i verden vi kunne og til enhver tid sejle med så mange mennesker, der kunne være om bord. 

Sådan skriver Troels Kløvedal i begyndelsen af sin rejsebog BIDEVIND OG BLÅHVALER

Fællesskabet og den glade kollektive ånd gennemstrømmer hans rejsebeskrivelse fra Nordkaperens anden jordomsejling. I BIDEVIND OG BLÅHVALER tager han læseren med på en fantastisk sørejse mellem Atlanten, Kokosøen og den mexicanske Stillehavskyst sammen med en besætning bestående af nye og gamle bekendtskaber. 
Fællesskabet og den glade kollektive ånd gennemstrømmer rejsebeskrivelsen. Det er fortællingen om en besætning, der løfter opgaverne om bord i flok, alt imens Nordkaperen panorerer forbi vældige hvaler og dovne søelefanter.
Bidevind og blåhvaler

Bidevind og blåhvaler

Hvad sker der når Nordkaperens besætning går i land og møder nye steder og mennesker i den store verden? "Den bedste bog, han har skrevet." - Berlingske Tidende.
Familiefaren i MED ASBJØRN PÅ DE STORE OCEANER ,  TIL SØS MED GURLI MARIE og Fra mit hjerte, min køjesæk og min græske logbog

Troels Kløvedals familie var også hyppige besætningsmedlemmer på Nordkaperen, og i flere af sine bøger beskriver han rejserne med sine børn. 
I bøgerne MED ASBJØRN PÅ DE STORE OCEANER og TIL SØS MED GURLI MARIE fortæller han gennem tekst og billeder om livet om bord på Nordkaperen set gennem sønnen Asbjørn Kløvedal og datteren Gurli Marie Kløvedals øjne. Bøgerne kommer helt tæt på familielivet om bord på Nordkaperen, og han beskriver smukt og enkelt den barnlige forundring ved at rejse.
Vil du gerne læse endnu mere om familieeventyrerne, skal du have fat i FRA MIT HJERTE, MIN KØJESÆK OG MIN GRÆSKE LOGBOG. Efter en årrække som landkrabbe køber han Nordkaperen tilbage og sætter atter kurs mod nye eventyr – nu med Ruth og deres nyfødte datter Gurli Marie om bord.
Med Asbjørn på de store oceaner

Med Asbjørn på de store oceaner

Troels Kløvedal skildrer livet om bord på Nordkaperen gennem sønnen Asbjørns øjne. De sejler gennem Panama-kanalen, til Kokosøen, også kendt som Skatteøen, og videre til Galapagosøerne, hvor kæmpeskildpadderne huserer, og herfra går turen videre til Fiji. Historien er fortalt gennem tekst og private fotos. Nu med nyt layout og forord af Asbjør, der i dag er 20 år.

Til søs med Gurli Marie

Til søs med Gurli Marie

Turen til Polynesien set med forfatterens 12-årige datters øjne. Med mange farvefotos.
Eventyreren i ALLE MINE MORGENER PÅ JORDEN

Bag hver af Troels Kløvedals bøger er en enorm eventyrlyst, og hans rejsebøger er stor og gribende litteratur, hvilket var tydeligt allerede fra hans debut KÆRLIGHEDEN, KILDEVANDET… OG DET BLÅ OCEAN
Men vil du læse den bog, der bedst beskriver hans begejstring og livsgnist, skal du læse ALLE MINE MORGENER PÅ JORDEN.  Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Ramt af sygdommen ALS og lungesygdommen bronkiektasi skriver han om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom. Det er fortællingen om hans vej til at finde og købe Nordkaperen og hans mange jordomsejlinger ombord. 
Efter hans død i 2018 står ALLE MINE MORGENER PÅ JORDEN tilbage som et vidnesbyrd om et liv vel levet.

Hvis du vil læse en fin samling af Kløvedals kloge citater, kan vi ydermere anbefale OM DRØMME og OM REJSER, der begge er lommestørrelses-bøger med gode citater i.

Alle mine morgener på jorden

Alle mine morgener på jorden

Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på teatre og andre steder i København, om årene i kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har spillet en rolle i hver og en.

Bogen er skrevet i lyset af den livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet, over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på jorden.

React component error: Error while rendering "GBK.views.TeaserGrid" to "react_0HN91G3TQBHNR": TypeError: Cannot read property 'pattern' of undefined at W (serverBundle.js:76:76075) -> …L?void 0:L.length))return o.COL__4;var n=k[e],r=n.pattern;return n.repeats?r[t%r.length]:r[t]||o.COL… at serverBundle.js:76:76434 at T (serverBundle.js:76:76322) at i (serverBundle.js:76:10251) at ye (serverBundle.js:76:11255) at e.render (serverBundle.js:76:13761) at e.read (serverBundle.js:76:13386) at renderToString (serverBundle.js:76:18143) at Script Document [162]:1:16