”I dag fremstår hun så selvfølgelig og suveræn i rollen, at folk faktisk glemmer, hun har måttet slide sig til det.”
Hendes Majestæt Dronningen fejrede i 2022 regeringsjubilæum med et halvt århundrede på posten. Et halvt år hundrede, hvor hun har placeret kongehuset på en måde, så befolkningen holder fast i det. ”Det kræver simpelthen en stamina, en vedholdenhed og dygtighed udover det sædvanlige,” siger Thomas Larsen, forfatter til bogen MONARK OG MENNESKE, som zoomer ind på de 50 år, hvor én monark har stået i spidsen for Danmark. Ét menneske.
Af Emmeli Maigaard / 8-9-2022
Foto: Mads Nissen, Ritzau/ScanpixAt fortælle noget nyt om en dronning, der har været så generøs med at stille op til diverse interviews, tv-programmer, radioudsendelser og bogudgivelser er ikke nemt. Thomas Larsen har alligevel formået at vise en side af Dronningen, vi ikke før har set. Vi har mødt hende som kunstner, royal rollemodel, en historisk vidensbank, men nu møder vi hende også som menneske og som ven.
Fra usikkerhed til råstyrke
Bogen MONARK OG MENNESKE består af fjorten fortællinger om Dronning Margrethes 50 år som regent. Fortællinger fra en kreds af mennesker, der tæller arkæologer, teaterdirektører, kunstnere, statsministre og geologer, som alle har et fagligt eller nært forhold til Dronningen.
For første gang kommer vi også tæt på regentens ældste og nærmeste veninder, som har fulgt Regenten siden barndommen, Birgitta Hillingsø og Marianne Haslund-Christensen. Veninderne er med til at kaste et nyt lys på mennesket bag dronningeskikkelsen og vise, hvordan hun kæmpede med sin skæbne, da hun var ung.
”I dag fremstår hun så selvfølgelig og suveræn i rollen, at folk faktisk glemmer, hun har måttet slide sig til det,” siger Thomas Larsen.
Det var nemlig ikke givet, at det skulle gå Dronning Margrethe så godt, som det gjorde, fortæller han. For det første var hun ikke udset til at være tronfølger - det blev hun først som 13-årig, da den nye tronfølgelov blev vedtaget. Først da blev vejen til tronen åbnet for hende.
”Dengang var hun et meget sky barn, der ikke kunne lide opmærksomheden, og det kom faktisk som et chok for hende, da hun fandt ud af, at hun snart skulle være dronning. (…) Som ung kvinde var hun også usikker på, om det ville lykkes hende at finde en mand og skabe sig en familie, når nu hun skulle være dronning.”
Og det er netop det, der viser en styrke ved Dronningen som både monark og menneske, mener Thomas Larsen.
Det viser en råstyrke hos Dronningen, for det faldt hende ikke let at være i centrum.
Royal rollemodel og mentor for kongelige i udlandet
Trods en usikkerhed i ungdommen, har Dronningen formået at blive et anerkendt og respekteret ansigt i Danmark og kongehuse rundtom i verden med sine talrige udmærkelser. Særligt i Norge, Sverige og Holland kigger man med lange øjne mod den danske regent.
”De kigger på Danmark, fordi de kan se, at det er lykkes at forankre kongehuset dybt i det danske samfund og også skabe et kongehus, som bliver respekteret af en meget, meget stor del af befolkningen. Og også at de kongelige er populære og afholdte, og det prøver de jo at lære af.”
Derfor ser man i udlandet på hende som en royal rollemodel, hvor yngre generationer af kongelige følger hendes arbejde og virke og lader sig inspirere af det.
”Det er ikke fordi, hun klør dem bag øret. Det er fordi, de har respekt for hendes kunnen, og nogle af dem bruger hende jo næsten som en form for mentor,” siger Thomas Larsen og nævner Kronprins Haakon som eksempel.
Hemmeligheden bag Dronningens store succes
Udover Dronningens deltagelse i samfundet og evne til at tage bestik af omverdenen, ses også hendes store viden som en af ”hemmelighederne” bag den store folkelige succes. Her nævner forfatteren til MONARK OG MENNESKE sit tidligere samarbejde med Regenten om den anmelderroste bog DE DYBESTE RØDDER, som er Dronningens fortolkning af Danmarkshistorien.
(...) hver eneste gang greb hun bare emnet og kunne begynde at tale og trænge dybt ned i substansen. Hun havde ikke fået så meget som et stikord på forhånd.
”Da jeg lavede bogen DE DYBESTE RØDDER, vidste Dronningen aldrig på forhånd, hvad vi skulle tale om. Så kunne jeg læse mig ind på vikingetiden, grundlovens tilblivelse eller tiden da kvinderne fik stemmeret – whatever - og hver eneste gang greb hun bare emnet og kunne begynde at tale og trænge dybt ned i substansen. Hun havde ikke fået så meget som et stikord på forhånd.”
Thomas Larsen understreger desuden, at Dronningens store respekt også er vundet gennem sit engagement i befolkningen og hendes evne til at møde os og række ud til os. Hun kommer ud i alle krogene, på marker, i byer og bjerge - og hun er ikke bange for at få os til at sætte spørgsmålstegn ved de liv, vi lever.
”Hun har været ude i hver eneste flække af Kongeriget og Rigsfællesskabet,” siger Thomas Larsen.
”Og så henvender hun sig direkte til os i nytårstalen f.eks., hvor hun nogle gange kommer med ros og kritik til os, som får os til at tænke over det liv, vi lever. Det kan enten være den måde, vi tager imod fremmede på eller de sociale mediers indflydelse på unge og børns liv. På den måde er hun hele tiden ajour med tiden, synes jeg.”
Find mere royal læsning her.