Suzanne Brøgger formår at gøre det personlige universelt 

Siden debuten i 1973 har Suzanne Brøgger med sine værker både provokeret og vakt nye tanker til live hos sine læsere. Mandag den 18. november 2024 fylder hun 80 år. 

Af Clara Marie Lykkeberg / 18-11-2024  Foto: Sofia Runarsdotter

I over 50 år har Suzanne Brøgger beriget læserne med mere end tredive bøger, som på hver deres måde udfordrer samfundets fasttømrede ideer. Det er umuligt at indsnævre så stort et forfatterskab i blot få ord, men spørger man Brøggers redaktør, Janne Breinholt Bak, fortæller hun: 

– I Suzanne Brøggers værker bliver alle sanser vakt. Ikke mindst den kritiske. Hvad enten det har handlet om hendes eget liv, eller hun har bredt perspektivet ud til verden uden for vindueskarmen i Løve, finder vi en god portion kritisk sans, når det gælder alt, som måtte være på vej til at stagnere – indgroede vaner, kernefamilien, kønsrollerne, patriarkatet og den vestlige kulturs livsformer. Derfor har hun også insisteret på at blive ved med at gentænke og genfortælle den verden, der har forandret sig omkring hende, og som har forandret hende.

LÆS OGSÅ: Suzanne Brøgger om frisind og feminisme

Brøggers forfatterskab spænder vidt; fra kritiske essays og selvbiografiske romaner over dramaer og gendigtninger af værker som det oldnordiske kvad VØLVENS SPÅDOM fra 1994, hvor den ældgamle Vølve stiger op af undergrunden for at fortælle historien om verdens skabelse, undergang og genkomst.

Uanset genre interesserer hun sig for at skabe forbindelser mellem forskellige tider og kulturer, så læseren får lejlighed til at tænke med. For al skrift lever ifølge Brøgger i mødet med det levende, læsende øje. 

Den verdensvendte forfatter  

Suzanne Brøgger blev født i 1944, og da hendes stedfar fjorten år senere blev udstationeret i bl.a. Sri Lanka og Thailand, fulgte familien med ham rundt i verden. Interessen for andre kulturer og mennesker og en særlig verdensvendthed kommer til at præge Brøggers forfatterskab. Interessen for den globale verden var også anledning til, at Brøgger som ung journalist skrev reportager og essays fra Vietnam, Sovjet og Mellemøsten.  

I 1973 debuterede Suzanne Brøgger med bogen FRI OS FRA KÆRLIGHEDEN. Begyndelsen af 70’erne var farvet af et politisk oprør ført an af bl.a. kvindebevægelsen under tidens parole om, ”at det private er politisk”, og debutbogen består af en række essays, hvor Brøgger beretter om sine egne oplevelser med eksperimenterende seksualitet, voldtægt og åbne kærlighedsrelationer skrevet i en tid, hvor disse emner stadig var tabubelagte. 

FRI OS FRA KÆRLIGHEDEN er den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab. – Suzanne Brøgger

Brøgger stiller sig kritisk over for traditionelle former og forventninger til kvindens position i samfundet. I stedet for at leve op til de gamle idealer om at blive gift og bygge rede, argumenterer Brøgger derimod for, at kvinder ikke bør lade sig binde af det monogame ægteskab eller lade sig forme af kernefamilien.  

Blandingen af de personlige erfaringer og det klare budskab om et friere liv var med til at etablere Brøgger som en provokerende og stærk stemme i dansk litteratur. Med hendes ord er FRI OS FRA KÆRLIGHEDEN ”den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab.” 

En tropegrøn afstøbning af en kusse 

Erfaringerne fra Suzanne Brøggers eget liv former også flere af hendes senere værker, heriblandt den selvbiografiske roman CREME FRAICHE fra 1978, der sammen med JA og TRANSPARENCE udgør en samlet føljeton, skrevet med inspiration fra Søren Kierkegaards tre stadier; det æstetiske, det etiske og det religiøse. I CREME FRAICHE følger vi jeg-fortællerens lystfokuserede liv, der nedfældes i en tigerblok i et fly, hvor fortælleren sidder med en forstuvet fod, en thailandsk tepotte og en tropegrøn afstøbning af sin kusse. For hovedpersonen handler det om at leve sit liv på sine egne præmisser frigjort fra samfundets konventionelle tankegang. Bogen vakte ekstrem opsigt, da den udkom i 1978. 

Den store slægtsroman om identitet og arv 

I slægtssagaen JADEKATTEN fra 1997, som ofte nævnes som hovedværket i forfatterskabet, udfolder Brøgger en fortælling på knap 600 sider om den polsk-jødiske familie Løvin, som i 1800-tallet slår rødder i Danmark og åbner en spritfabrik.  

 Gennem tre generationer følger læseren slægten Løvin og de store historiske begivenheder, der ikke blot præger familien Løvin, men også resten af samfundet. JADEKATTEN er en universel fortælling om identitet, arv og familieforhold, og den berører, hvordan traumer og omsorgssvigt kan nedarves fra en generation til den næste. I romanen udfolder Brøgger også den kritik af kernefamilien, som hun mere end tyve år forinden slog fast med sin debut.  

Genskaber sig selv gennem skriften 

Suzanne Brøgger har aldrig været bange for at lade læseren komme helt tæt på, som da hun udgav sine dagbogsoptegnelser i EN FORFATTERS DAGBOG 2010-2020, eller når hun stillede sine dagbøger og omfangsrige brevkorrespondance fra de første fyrre år til rådighed for Louise Zeuthen til den anmelderroste biografi KRUKKE, der udkom i 2016.  

Hendes værker er ofte genre-eksperimenter, der blander dagbogsnotater, essays, lokalhistorie og samfundskritik, hvilket er tilfældet med bogen SØLVE, hvor hun skriver mosekonens erindringer om hjembyen Løves historie og fletter dem sammen med betragtninger om livet på landet i en tid præget af global usikkerhed og krig mod terror; fra sneglegang i stenalderen til Taleban på Midtsjælland. 

Redaktør Janne Breinholt Bak uddyber:  

– Vedholdende har hun insisteret på at gå i forbindelse med verden gennem sin skrift for på den måde at gentænke og genskabe sig selv – og den. Både når hun kontant og ukrukket beskriver de sår, livet har givet hende, når hun reflekterer over samfundets normer og udvikling, og når hun verdensvendt læser litteratur og filosofi fra oldtiden og helt frem til i dag. Hun gør det ved hjælp af det, hun kalder en af verdens ældste teknologier: at fortælle. For når verden er gået i stykker, kan vi kun gendanne og reparere ved at genfortælle den. 

SE VIDEOEN: Interview med Suzanne Brøgger

Da hun flyttede til Løve, satte hun forfatter- og kunstnerportrætter op på væggen for at have nogen at tale med: »Hvad enten forfattere er levende eller døde, forbliver de ens nærmeste. Sådan har jeg altid haft det.« I 2024 udmøntede denne nære forbindelse til andre forfattere sig i værket PÅ VÆGGEN, hvor hun beskriver, hvordan hun blev sig selv ved at læse og lade egne erfaringer spejles i andres.   suzanne brøggerhar for sit store og mangefacetterede forfatterskab modtaget en lang række priser, blandt andet PH-prisen, De Gyldne Laurbær, Blixenprisen og Dansk Kvindesamfunds hæderspris Mathildeprisen. 

Damen, enhjørningen og de gule tulipaner 

I anledning af forfatterens 80-års fødselsdag den 18. november 2024 genudgives EN GRIS SOM HAR VÆRET OPPE AT SLÅS KAN MAN IKKE STEGE fra 1979; en humoristisk og tænksom fortælling om et stille liv langt ude på landet, hvor den unge forfatter flytter til Løve og går i svingninger med de lokale. Her fletter hun de seks sanser, som er illustreret i den gotiske gobelin DAMEN OG ENHJØRNINGEN, sammen med dagligdagens optegnelser: »Det stormer. De gule, høje tulipaner svajer en anelse i vinden, men står ellers ganske rankt. De følger med vinden helt værdigt og har saftige stængler. De er mit forbillede.«