Stærkt immunforsvar: Derfor skal du gå op i din tarmflora
I SUNDE TARME – STÆRKT IMMUNFORSVAR præsenterer læge og forsker Emeran Mayer sin banebrydende forskning i, hvad de milliarder af organismer, der lever i mavetarm-kanalen, har af betydning for vores immunsystem og udviklingen af en lang række sygdomme.
03-01-2022
Læge og forsker Emeran Mayer fremlægger i bogen SUNDE TARME – STÆRKT IMMUNFORSVAR den nyeste viden om tarmbakteriernes enestående betydning for vores immunforsvar.
Tarmens billioner af organismer – mikrobiomet – indgår i et avanceret netværk med hjernen og immunforsvaret.
Og den ’samtale’, der finder sted mellem mikrobiomet og vores forskellige organer og kropslige systemer, påvirker ifølge Emeran Mayer direkte udviklingen af en lang række af vor tids almindelige kroniske lidelser.
Svækker vi mikrobiomet, svækker vi hele systemet, og derfor er sygdomme som diabetes, hjerteproblemer, betændelse i tarmen, Alzheimers og Parkinson i eksplosiv vækst i disse år.
Et svækket mikrobiom kan desuden føre til øget modtagelighed for infektioner som Covid-19.
Emeran Mayer viser i bogen, hvordan denne bekymrende udvikling er nært knyttet til, hvad vi spiser og kvaliteten af vores fødevarer.
I de sidste 75 år er vi blevet stadig mere afhængige af forarbejdede fødevarer og produkter fra landbrug, der er blevet fødevarefabrikker, og ikke indeholder den samme mængde næringsstoffer.
I SUNDE TARME – STÆRKT IMMUNFORSVAR taler Emeran Mayer for vigtigheden af at vende denne udvikling, så vi kan sikre en større diversitet i vores tarmflora.
På den måde får kroppen de bedste betingelser for at forblive rask eller hele, hvis vi oplever generende symptomer eller er blevet syge.
Bogen indeholder desuden praktiske anvisninger og lækre opskrifter på retter, der styrker tarmfloraen.
SUNDE TARME – STÆRKT IMMUNFORSVAR henvender sig til alle, der søger at styrke deres helbred.