På Henrik Ibsens tid var det ’uskønt’ at strikke. Så blev strikken politisk. Og i dag er hjemmestrikken igen et hit – nu fås bæredygtighed, afstresning og ligefrem lykke på strikkepinde.

Af Julie Christensen / 12-08-2021

»Véd De hvad, De skulle hellere brodere,« siger patriarken Torvald Helmer til enken Fru Linde i Henrik Ibsens Et Dukkehjem. Strikning er nemlig slet og ret ’uskønt’, må man forstå.

Under overfladen afslører citatet, at den kreative, skabende kvinde var centrum for en værdikamp. Det finere og ‘unyttige’ broderi er forbeholdt borgerskabet, hvorimod arbejderne sørger for tøj til kroppen. Om det er strømper, der skal stoppes, eller en strik, der skal repareres.

5 gode grund til at strikke 1. Vi glemmer tid og sted 
Når vi er fuldstændig opslugte af strikketøjet, glemmer man den omkringliggende verden. Selvom ens problemer ikke forsvinder af den grund, kan man et øjeblik nyde at have fået dem lidt på afstand. Strik er fantastisk, for vi hensættes i en tilstand, hvor vi glemmer tid og sted og tanker om fortiden og fremtiden for en kort stund. 
 
2. Lykkerus 
De fleste kan nok nikke genkendende til, at de ligefrem er blevet afhængige af strik. Den opslugthed af vores strikketøj, hvor man kommer ind i et flow, er faktisk også rigtig sundt. I den proces producerer hjernen nemlig dopamin; man kommer ind i en sand lykkerus, hvor man ikke kan stoppe. Den proces er kernegodt for hjernen og netop det, der stimulerer lykkefølelsen. 
 
3. Mindsker stress og angst 
De fleste eksperter peger på rutiner og gentagelser, når det kommer til at mindske angst og stress. Som bekendt er der mange gentagelser, når man strikker. De rytmiske bevægelser vi laver, når vi sidder med strikkepinde eller hæklenåle, sænker hjerterytmen, og det er derfor, at vi hurtigt føler os afslappet.
 
4. Stimulerer hukommelsen 
Det er ikke kun kroppen, men også hjernen vi skal holde sund og rask. Den gode nyhed er, at strikning og hækling er ren hjernegymnastik. Når man strikker, træner man ligeså sin hukommelse. Det er kernesundt at beskæftige sig med opskrifter og pinde, fordi det udfordrer og holder hjerneaktiviteten i gang. 
 
5. Mindsker behovet for snacks 
Strikkeglæden kan rent faktisk overskygge trangen til en hurtig snack. Det fungerer egentlig på samme måde som med rygning; når man har pindene i hænderne og noget at tage sig til, så holder vi også nallerne væk fra chips og slik. Det er jo ikke så dårligt. 

Det handler ikke om en husmor

140 år er der gået, siden Henrik Ibsens Et Dukkehjem første gang blev opført, og den kreative, skabende kvinde er ikke længere et fænomen, der skal forsøge at opretholde et billede af kvinden som en kærlig moder og beskytter af hjemmet. 

Tværtimod er strikkeriet i dag forbundet med fritid og kreativ glæde. 

Alle aldre har fået fingrene i et par pinde, og det tyder på, at bevæggrundene er noget andet end drømmen om den milde omsorgsfulde husmor. 

Tidsånd skriger på mådehold 

For det første er der ikke længere nogle modsætninger mellem bæredygtighed og ultimativ kreativitet. For det andet er det ikke skrabet puritansk genbrugstøj, der skal til, før det bliver rigtig bæredygtigt. Nej, strik er smart, og det holder.

I en tid, hvor brug-og-smid-væk er reglen mere end undtagelsen, finder flere glæden ved at producere beklædningen selv. Strikkeriet er ikke en nødvendighed, men i hørere grad lystbetonet. 

Vi køber garn som aldrig før, deler strikkeopskrifter og følger strikkeprofiler på moderne platforme. 

Måske er det, fordi tiden er helt rigtig; tidsånden skriger på mådehold, genbrug og glæde ved ting, der holder i lang tid. Desuden skabes de små værker med omsorg – langsommeligt og nærmest meditativt. 

Ydermere peger forskningen på, at håndarbejde er kernesundt for både krop og sind. Det mindsker stress, øger selvværdet og udskyder og reducerer tab af hukommelse. 

Der findes måske heller ikke et bedre billede på kærlighed end en hjemmestrikket trøje. 

’Sweater-forbandelsen’

Dykker man ned i strikkens historie, kan man fx støde ind “sweater-forbandelsen”. Man må aldrig begynde at strikke en sweater til en kæreste, for så vil vedkommende forlade én, før trøjen er blevet færdig. Overtro i strikkefællesskabet er ej noget nyt. I det hele taget er strikketøjet- og fælleskabet forbundet med overtro, mystik og budskaber. 

Hønsestrikken, som væltede frem i 1970’erne, blev f.eks. brugt politisk. Både mænd og kvinder fornøjede sig med strik uden regler, hvor diverse budskaber blev flettet ind. 

Det er alt i alt slet ikke et simpelt håndværk. Man kan blive kugleskør af at kigge på opskrifter, hvis ikke man er velbevandret i strikkeuniverset. 

Det er logik og matematik på højt niveau, og man skal have tungen lige i munden. 

Fx optræder ordet rendemaske i flere sammenhænge og forskellige opskrifter. Det betyder simpelthen, at når man taber en maske, kan den forårsage en stribe ned gennem strikketøjet. Åh nej, det må ikke ske. Til gengæld betød ordet i gamle dage en løsagtig pige eller kvinde. Det er da sproghistorie, når det er allerbedst.  

Strikkeriet er altså ikke et nyt fænomen – til gengæld står vi midt i en bølge af fornyet strikkelyst. Ja, det er nærmest en renæssance, vi oplever. 

Coronakrisen med tilhørende lockdowns havde måske en vis betydning for opblomstringen – en form for eskapisme, når verden står i brand? 

Intet tyder dog på, at strikkeriet skulle miste sin popularitet af den grund. Nej, tværtimod kommer lykken på pinde og kan blive til en varm strik en mild sommeraften.