Søren Ulrik Thomsen fejrer jubilæum med ny udgivelse

Da Søren Ulrik Thomsen som 16-årig flytter til København fra Stevns, flytter han og hans familie ind i en lejlighed i Store Kongensgade 23. Han bor kun i lejligheden i et år, men den bliver alligevel stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.

Af Anne-Sophie Uldall Petersen

 

"Er der et enkelt år eller sted i et menneskes liv, der efterhånden, som tiden går, vil vise sig at være det vigtigste? Punktet, hvor passerens spids kan placeres, fordi alt tidligere drømmeagtigt peger ind mod det, og alt senere viser tilbage til dette centrum, hvis betydning man selvfølgelig ikke erkender før langt senere?"

Sådan indleder Søren Ulrik Thomsen sit essay STORE KONGENSGADE 23, der handler om året i lejligheden, han ikke har besøgt, siden han boede der.

”Hver gang jeg står foran huset i Store Kongensgade, er det som om, fremtiden begynder forfra. Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Hvordan kan det være, at jeg bliver ved med at synes, at året fra 1972 til 1973 er det vigtigste i mit liv, når jeg har levet 50 år siden da? Der er sket så meget mere siden, så hvorfor føles mindet om det år altid stærkere?” siger Søren Ulrik Thomsen. ”Måske fordi alting flød sammen og fortættedes der: Sorgen over min mors sygdom, som faldt sammen med min pubertet. Den voldsomme flytning fra Stevns. Den store oplevelse af storbyen, som var berusende og angstfremkaldende og fuld af forventning til fremtiden. Der er så mange etager i det hus, i det år, i det efterår.”

Erindringsessayet udforsker året gennem den 16-årige Søren Ulrik Thomsens blik og beskriver blandt andet moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler og den behandling, hun fik der.

”Jeg kunne ikke skrive bogen, mens min mor levede, for hun brød sig ikke om at blive mindet om den tid, men jeg kunne mærke, at det var rigtigt at skrive den nu. Og jeg tror, at min mor ville være glad for, at jeg forsvarer hende overfor den voldsomme psykiatri, hun blev underkastet, og så håber jeg også, at jeg har tegnet et smukt portræt af hende som person,” siger Søren Ulrik Thomsen.

STORE KONGENSGADE 23 er en vekselsang mellem personlige oplevelser og tanker om større sammenhænge. De personlige følelser er nok drivkraften, men det er først, når de kan bruges til at tænke og skabe med – når de giver anledning til generelle overvejelser, løsriver sig fra ham og bliver et kunstværk – at Søren Ulrik Thomsen selv fascineres af sin tekst.

”Der går tit nogle år mellem mine bøger. Jeg tror, at det er, fordi der skal ligge noget levet liv bag. Jeg kan mærke, at en ny bog er på vej, når der er nogle erfaringer, som gerne vil formuleres. De presser sig på i form af sætninger, man hører i sit hoved. Så må man begynde at skrive og finde ud af, hvad det er. For dét, jeg ved, behøver jeg ikke at skrive, det ved jeg jo allerede. Jeg skriver for at få noget nyt at vide.”

Hvordan kan det være, at jeg bliver ved med at synes, at året fra 1972 til 1973 er det vigtigste i mit liv, når jeg har levet 50 år siden da?  

Gensyn med CITY SLANG

 2021 markerer også et stort jubilæum for Søren Ulrik Thomsen. Det er 40 år siden, hans debut CITY SLANG udkom. Det bliver fejret med en genudgivelse af digtsamlingen, som dengang blev afvist af tre forlag.

”Jeg kan altid huske, hvor fantastisk det var at få CITY SLANG i hånden for første gang. Den står hjemme i reolen, men den er slidt i stykker, fordi jeg ofte har læst op af den. Jeg har flere gange ønsket, at jeg havde haft et ekstra eksemplar, som jeg ikke rørte. Men sådan tænkte jeg jo ikke for 40 år siden, og det var nok godt, jeg ikke tænkte på den måde. Det ville være en underlig måde at projicere sig selv ind i en fremtid – at sige, at der kommer en dag, hvor det vil være det store sus at have et eksemplar fra første oplag i ’mint condition’. Men jeg er meget glad for, at den kommer igen, og det er en rasende flot udgave, der er blevet lavet.”

Måske er det bedst, at huset forbliver et sted i min fantasi.

Generobringen af Store Kongensgade 23 

I slutningen af sit nye essay fantaserer Søren Ulrik Thomsen om at købe lejligheden på 4. sal i Store Kongensgade 23 og være i den. Det er fristende at spørge, om han ikke har lyst til at ringe på en dag og få lov til at træde over dørtærsklen igen?

”Måske er det bedst, at huset forbliver et sted i min fantasi. Hver gang, jeg forestiller mig stedet, er lejligheden tom. Måske er det, fordi den er evigt åben for at blive fyldt af mine egne drømme. Jeg tror, at den helt store værdi ved at skrive er, at det forsvundne bliver løftet over i en blivende form. Det er absolut en stærk motivation for skrivearbejdet. Min afdøde mor lever videre i denne tekst, og hvis teksten kan læses, når jeg er død, lever også jeg selv videre. Jeg føler også, at ligegyldigt hvem der køber Store Kongensgade 23, 4. sal, og hvor mange der så end flytter ind og ud, så er det nu for altid mig, der ejer lejligheden i kraft af denne bog,” siger Søren Ulrik Thomsen.