Richard Osmans nye ikoniske detektiv-trio

Hvad har en adrenalinhungrende ung kvinde, en stilfærdig pensionist og en aldrende flamboyant krimiforfatter til fælles? De er alle en del af forfatter Richard Osmans nye ikoniske detektiv-trio, som han præsenterer dig for her. 

Af Sisse Tvegaard Andersen / 18-11-2024

Vi opklarer mord 


Fans af hyggekrimier kan godt glæde sig til at læse Richard Osmans nye serie, der er perfekt til vinterlæsning. Vi har taget fat i forfatteren og fået ham til at fortælle lidt om bogen.

Hvem eller hvad inspirerede dig til karaktererne Steve, Amy og Rosie?

– Jeg får inspiration fra mange forskellige ting. Steder, jeg besøger eller folk, jeg møder. Jeg henter også Richard Osman er oprindeligt kendt som tv-vært og producer, og debuterede i 2020 som forfatter med hyggekrimien TORSDAGSMORDKLUBBEN, der blev en bragende succes, og er solgt til udgivelse i 38 lande. I samme serie er senere udkommet MANDEN DER DØDE TO GANGE, KUGLEN DER IKKE RAMTE og DEN SIDSTE DJÆVEL SKAL DØ.  inspiration fra krimiforfattere som Agathe Christie og Patricia Highsmith og deres måde at opbygge et godt plot.

Det var en sjov og interessant udfordring  at skrive VI OPKLARER MORD og opfinde nye karakterer, efter fire bøger med TORDSDAGSMORDKLUBBENS slæng.

LÆS OGSÅ: Interview med Osman om MANDEN DER DØDE TO GANGE

Jeg fik den her ide til en svigerfar/svigerdatter-duo, der opklarede mysterier sammen. Jeg syntes der var noget sjovt ved, at han var en hjemmehyggetype, og hun var en adrenalinjunkie, og at de har et detektivbureau sammen, hvor sagerne kommer til dem – i stedet for at de snubler over dem, som de gør i TORSDAGSMORDKLUBBEN-serien.

Rosie D’Antonio skulle oprindeligt have spillet en mindre rolle, men hun stjal scenen, og jeg var nødt til at beholde hende!

Hvem af karakterne minder mest om dig selv?

– Helt klart Steve. Han er et hjemmemenneske, der elsker pubquizzer og at se fodbold – men min humor minder en del om Rosies og jeg elsker at rejse, ligesom Amy.

Bogens skurk benytter sig af ChatGPT til at skjule sin identitet. Hvorfor valgte du at inkludere denne teknologi i bogen (og bruge den til ondskab)?

– Når man skriver et mordmysterie, vil man ofte gerne ind i morderens hoved. Det er sjovt nok at skrive, men den store udfordring er at skjule morderens identitet. Fra starten af tænkte jeg, at morderen skulle være en international kriminel, der sender emails og taler i telefon. ChatGPT flader morderens personlighed ud og forvandler ham til en engelsk gentleman i alt, jeg får ham til at skrive og sige. For mig er der også en pointe i, at ChatGPT netop flader os ud. Den kan skrive et godt brev til vores elselskab, men den kommer aldrig til at kunne skrive en god bog. 

Der er mange forskellige karakterer, flere lokationer og et kompliceret plot i bogen. Hvordan holder du styr på dine karakterer, lokationer og storyline, mens du skriver? 

– Jeg starter med karaktererne og bogens overordnede mysterium, men ofte kommer opklaringen af mysteriet først til mig senere i skriveprocessen. Fordi jeg tilbringer meget tid med karaktererne i mine bøger, kommer jeg til at kende dem så godt, at deres handlinger sker nærmest af sig selv og giver totalt mening for mig.

Den større geografiske rækkevidde i historien er noget nyt for mig, men det at skifte lokation viste sig at være hjælpsomt i forhold til at få historien fremad og strukturere nogle af jagtscenerne.

Personerne og historien i VI OPKLARER MORD er en del anderledes end TORSDAGSMORDKLUBBEN. Hvad har de to serier til fælles?

– Jeg ville gerne skrive lidt mere actionpræget i den nye serie, en ting, jeg ikke kunne skrive om medlemmerne i Torsdagsmordklubben, der alle er i 80erne. På den måde er Amy en fantastisk karakter, fordi hun er frygtløs og klar på det hele, men jeg håber, at jeg har fundet en god balance mellem action og de intergenerationelle temaer, som mange fans af Torsdagsmordklubben holdt af.

LÆS OGSÅ: Find flere hyggekrimier her

Steve er nyligt pensioneret og kunne ikke være mere forskellig fra sin bodyguard-svigerdatter, og meget af humoren kommer fra sammenstødene mellem de to karakterers måder at anskue verden på. Jeg tilføjede også forfatteren Rosie D’Antonio, der er ung af sind, men jævnaldrende med slænget fra Torsdagsmordklubben.

Hvad kan vi forvente os fra den næste bog I VI OPKLARER MORD serien? Har du allerede udtænkt det næste mysterie for vores nye detektiv-trio?

– For tiden skriver jeg på den næste bog i TORSDAGSMORDKLUBBEN-serien, så Rosie, Steve og Amy må vente lidt på deres næste eventyr. Men læserne kan godt forvente risikable satsninger, kriminelle handlinger og en masse rejseaktivitet. 

Vi opklarer mord

Vi opklarer mord

En helt ny serie.

En ny ikonisk detektivduo.

En ny række gådefulde mord ...

Steve Wheeler holder af livet som pensionist. Efter mange år ved politiet efterforsker han nu mindre sager om forsvundne kæledyr, og han foretrækker sine faste rutiner som quizaftener på pubben og at være hjemme med sin kat. Han er færdig med eventyr, og han har overladt adrenalinsuset til sin svigerdatter, Amy.

Amy Wheeler elsker sit travle liv og mener, at adrenalin er godt for sjælen. Hun arbejder som livvagt, og hver dag er fuld af risici og farer. Hendes nuværende opgave er at passe på den verdensberømte forfatter Rosie D’Antonio på en fjerntliggende ø, hvilket skulle have været let og ligetil.

Men da Amy pludselig står med et lig og en stor pose penge, sender hun et nødkald til den person, hun stoler mest på. Sin svigerfar. Han kommer hende til undsætning, og så følger et hæsblæsende kapløb rundt i verden med en morder i hælene ...

 

Pressen skrev om bøgerne i serien Torsdagsmordklubben:

”En guddommeligt vittigt underspillet stil.”
*****Jyllands-Posten

”Osman har stjernestatus. Den har han fortjent … Læs, læs, læs!” 
*****Berlingske

”Vittig, rørende og skøn puslespilskrimi.”
Vild med krimi

”Lige til at lægge på natbordet”
**** – Politiken

”Man klukler konstant”
**** – Jyllands-Posten

”Morsom og underholdende”
**** – Bogrummet

”Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!”
Bogblogger.dk

”En gribende læseoplevelse”
Sunday Times

”En af årets bedste bøger”
Daily Express

”En morsom og gribende fortælling”
Daily Telegraph

”En af årets herligste romaner”
Daily Mirror