Olga Ravn modtager Politikens Litteraturpris

Stemmerne er talt op, og Olga Ravn modtager Politikens Litteraturpris 2020 for sin roman MIT ARBEJDE

25-02-2021

 

Olga Ravn vinder Politikens Litteraturpris 2020 og de 200.000 kroner, der følger med, for roman MIT ARBEJDE. Hun har fået flest stemmer i læserafstemningen, som har kørt fra 15. januar til 23. februar.

Det skriver Politiken d. 25. februar.

MIT ARBEJDE udkom d. 4. september 2020 til fremragende anmeldelser og har været med til at skyde en folke bevægelse på fødsels- og forældreområdet i gang.

LÆS OGSÅ: Interview med Olga Ravn: Jeg blev nødt til at skrive for at overleve.

Find MIT ARBEJDE her

Mit arbejde
Mit arbejde

Efter at have født et barn taber forfatteren Anna sin plads i verden.

Stadig chokeret efter fødslen flytter hun med sin svenske kæreste, Aksel, og deres lille søn til et sneomsust Stockholm. Snart må parret se sig selv falde ind i gamle kønsroller mod deres vilje, og en afgrund åbner sig imellem dem. Angst truer med at opsluge Anna, der læser alt for mange nyheder på nettet og shopper alt for meget tøj, hun ikke har råd til. For at stå imod en truende galskab må hun læse og skrive sig til rette i verden igen.

Mit arbejde er en roman om den enestående og grundlæggende erfaring at sætte børn i verden. Den blander prosa, digt, journal, brev og meget mere for at udforske forholdet mellem moderskab og skrift. En bog om fødselsdepression, husholdning og shopping. Og om hvordan man kan lære at elske det ængstelige, åbne liv med et barn.