Morten Køie sætter musik til lyrik: ”Man har et forspring”

Under navnet Mr. Koifish har Morten Køie sat lyd til Bjørn Rasmussens digtsamling MING fra 2015. Her fortæller musikeren, hvordan han har fortolket og musikaliseret lyrikken.

Af Anne-Sophie Uldall Petersen / Foto: PR

Hvorfor har du valgt at fortolke Bjørn Rasmussens digte?

Jeg havde hørt om Bjørn Rasmussen gennem min gode ven Mads Bergland, som også har produceret pladen. Han havde på det tidspunkt lige læst HUDEN ER DET ELASTISKE HYLSTER DER OMGIVER HELE LEGEMET og roste den til skyerne. Han havde også sendt mig en idé, som jeg havde arbejdet på, men som jeg manglede tekst til. Jeg havde længe ville lave noget på dansk, så jeg undersøgte, om Bjørn Rasmussen havde skrevet nogle digte, jeg kunne blive inspireret af, og så faldt jeg over MING. Jeg kørte til nærmeste boghandel og købte den, og få timer senere havde jeg en hel sang færdig (Tårerne er giftige) Det var helt magisk, og det stod helt klart, at der lå en masse mere gemt i mig og i digtsamlingen, der bare skulle sættes musik til.

Hvordan er det at sætte musik til andres ord – og særligt ord, som så mange allerede kender og har et forhold til?

Jeg har virkelig nydt at kunne bruge Bjørns ord. Der er så mange gode stærke og ærlige sætninger. Jeg føler, at det har fået min musik og fortælling op på et andet niveau. Jeg kan helt stolt sige, at det er det bedste, jeg har lavet. At have en så dygtig lyriker med i "værkstedet" har virkelig gjort en forskel.

Hvordan har du grebet processen an?

Jeg er ofte startet med musikken eller en stemning. Derefter har jeg brugt tilfældige sætninger fra MING og sat dem nøjsomt sammen, så de passede til musikken. Beat-generationen kaldte det en ”cut up”-teknik. Jeg har dog holdt næsten alle Bjørn Rasmussens sætning i fuld længde, da de fungerede bedst, som han havde skrevet dem.

Har du selv nogle favoritnumre, der er fortolkninger af digte – og hvorfor?

Jeg ved ikke, om jeg har en favorit, men Nikolaj Nørlunds Navnløs med Michael Strunge er en dejlig plade. Og jeg elsker Barndommens gade af Anne Linnet. Jeg ved ikke præcis, hvorfor de rammer mig, men lyrikken er tydeligt noget helt særligt. Når en lyriker og en musiker samarbejder, eller en musiker vælger at sætte musik til nogle ord, de allerede holder af, får man nogle andre rammer at arbejde i. Når man rammer plet, kan det give musikken endnu større mening og skabe en sammenhæng med lytteren. På en måde starter man med en form for forspring, når man har ordene på forhånd. Man skal ikke forholde sig kritisk, som hvis man selv havde skrevet dem, og det giver en enorm tryghed at komponere i - ordene er jo allerede geniale!

Lyt til Underlige dage af Mr. Koifish med tekst af Bjørn Rasmussen HER