(Mis)trivsel i børnelitteraturen

De seneste år har der været meget fokus på børns trivsel i skolen. Angst, ensomhed og usikkerhed er noget, som et stigende antal børn og unge kæmper med, men mange vælger at holde de svære følelser for sig selv. Bøger kan både åbne for sprækker af håb eller for modet til at turde række ud og tale med andre om det.  

Af Kim Andrea Brofeldt / 26-08-2024

Mistrivsel 

Hvis hverdagen og virkeligheden gør ondt, kan det være hjælpsomt at spejle sig i litteraturens verden og læse om nogen, der har det på samme måde som en selv. Mange børn og unge føler sig anderledes eller befinder sig i en situation, der afviger fra det, deres jævnaldrende oplever, hvilket ofte er en ensom byrde.

Her er en række bøger, der alle på forskellig vis omhandler børn eller unge, der mistrives i deres hverdag. De er poetiske og nærværende, rå og håbefulde, og der er noget for alle aldre - også for unge voksne.

Måske en af disse bøger kan hjælpe et barn eller en ung tæt på dig. Måske du også selv kan få en hjælpende hånd til, hvordan du forstår og støtter på bedste vis.

BANAN af Mette Vedsø

I BANAN har Mette Vedsø skrevet en vedkommende og indlevende roman for de 11-14 årige om at være medløber til mobberi. Man følger Billie, der går i sjette klasse, og ikke får sagt ordentligt fra, da vennerne begynder at mobbe Malena fra klassen. Hun mangler voksne at betro sig til og begynder istedet at skrive breve med usynligt blæk og gemme dem i et hult træ. Men en dag får hun svar på sine breve...

Banan

Banan

I skolen får Billie ikke sagt fra, da Funny og Hugo udvælger Malena som mobbeoffer.

Billie tør ikke betro sig til sin mor, som hun bor alene med. Moren har et hårdt job som sygeplejerske med stressende nattevagter, og Billies far bor langt væk i Brasilien. Men så begynder Billie at skrive breve med usynlig skrift og gemme dem i det store træ i gården, og pludselig er der svar tilbage ...

ØNSKEKUGLEN af Mette Vedsøe

I den grafiske roman ØNSKEKUGLEN fortæller Mette Vedsø om pigen Vera, der skriver en seddel med sine største ønsker: at hendes forældre finder sammen igen, at hun får nye venner og måske en hund. Hun krøller sedlen sammen til en kugle, men den opfører sig mærkeligt. Er julen mon miraklernes tid?

Fra 8-12 år.

Ønskekuglen

Ønskekuglen

Ønskekuglen er en ny tegneserieroman af Mette Vedsø. Den handler om opbrud og skilsmisse, papforældre og halvsøskende, om vrede, ensomhed og venskaber og om at finde modet i et helt nyt liv. Tegneserien er baseret på romanerne Vera og Videre med Vera.

I skolen skriver Vera en ønskeseddel med alle sine største ønsker. At mor og far finder sammen igen, at hun får nye venner, og hvad med en hund, der hedder Bob?

Da hendes lærer kigger med over skulderen, krøller Vera papiret sammen og gemmer kuglen i lommen. Hvor er hun dum! Tænk at tro på mirakler!

Men da papirkuglen begynder at opføre sig mærkeligt, bliver Vera i tvivl. Kan den være magisk? Er julen virkelig miraklernes tid?

 

Lille Frø af Jakob Martin Strid

Billedbogsklassikeren om LILLE FRØ handler om den impulsive og uartige Lille Frø, der falder ned fra rummet og bruger sin nysgerrighed og fantasi til at lave al for mange gale streger. En vidunderlig og tankevækkende højtlæsningsbog for de yngre børn, der kan skabe mange gode snakke.

Fra 5-9 år.

Lille Frø

Lille Frø

Jakob Martin Strids "Lille Frø" er en billedbogsklassiker fra Gyldendal til de ca. 3-6-årige. I 2015 har bogen 10 års jubilæum.

Det er 10 år siden Lille Frø faldt ned gennem taget til sin familie på femte sal, lavede ulykker, rejste verden rundt og blev genforenet med sin familie. Dengang vandt Jakob Martin Strid og LILLE FRØ den danske del af en stor nordisk billedbogskonkurrence, og siden har Lille Frø vundet børns og voksnes hjerter verden over.

Det fejrer Gyldendal med denne jubilæumsudgave. Her får du den oprindelige historie om Lille Frø, og så får du en aldrig tidligere udgivet Lille Frø-historie, som Jakob Martin Strid har haft liggende i en papkasse i årevis.

Herman af Herman Flesvig og Erlend Loe

HERMAN bygger på komikeren Herman Flesvigs egne barndomsminder og er fint illustreret af Bård Sletvold Torkildsen. Den giver et kærligt, morsomt og nuanceret billede af hvordan det er, at være et barn der virkelig ikke kan sidde stille. Man kommer helt ind i lille Hermans tankegang, og forstår hvorfor han kommer til at gøre som han gør, når hans hoved fungerer på denne måde.

Fra 5-9 år.

Herman

Herman

Den anmelderroste billedbog er blevet til i et samarbejde mellem forfatter Erlend Loe og komiker og skuespiller Herman Flesvig og bygger delvist på sidstnævntes egne oplevelser. Illustreret sprudlende i farver af Bård Sletvold Torkildsen. Bogen fortæller om drengen Herman, der ikke er helt som de andre børn. Tekst og billeder giver en fin og indlevet indsigt i, hvad der foregår inde i et hoved på et barn ”der ikke kan sidde stille”. Vi følger Herman igennem hans opvækst og forskellige situtationer og ser, hvordan han oplever verden. Bogen udfylder et hul, da der ikke findes så meget skønlitteratur for børn om at leve med en diagnose. 

INGEN af Anne Margrethe Kjærgaard og Kim Fupz Aakeson

En smuk billedbog om ensomhed og venskaber. INGEN handler om drengen Robert og hans usynlige ven, Ingen. Samtalerne flyder mellem Robert og Ingen, så det gør mindre ondt at de andre i klassen ikke taler med ham

Fra 5-9 år

Ingen

Ingen

Robert har en usynlig ven. Han kan godt selv se ham, selvfølgelig, men ingen andre kan. Og den usynlige ven hedder Ingen. Og Robert og Ingen har altid meget at tale om. 

Det er smart at have Ingen. Når de andre børn i klassen sætter sig med hinanden gør det ikke noget. For Ingen sidder ved siden af Robert. De to sidder altid sammen.

EN FORTÆLLING OM ENSOMHED, VENSKABER OG DET DER KAN VÆRE SVÆRT AT SE. 

JEG KUNNE FLÅ NOGET LEVENDE af Cecilie Grønlund

En bog for unge og voksne, om at finde vej i livet og kærligheden, med angsten som ledsager.
JEG KUNNE FLÅ NOGET LEVENDE handler om Anna, der har svært ved at navigere i job, studie og kæresteliv og ikke formår at række ud og bede om hjælp.

For unge og voksne.

Jeg kunne flå noget levende

Jeg kunne flå noget levende

Anna kan ikke finde ud af at gå på universitetet eller passe et normalt job, hun fucker alting op med sin kæreste, og hun har svært ved at række ud efter sine nærmeste for at få hjælp.

Hvad er der galt med hende? Hvad er det, der holder hende tilbage fra bare at leve et normalt liv?

En roman om at finde vej igennem livet og kærligheden med angsten som ledsager.

NÅR HJERTET ER EN ELPISKER af Mette Vedsø

Endnu en fremragende roman om angst, for unge og voksne. I NÅR HJERTET ER EN ELPISKER følger man forskellige mennesker i en trappeopgang, der rykker tættere sammen, da livet føles overvældende.

Pi falder om på gulvet med et angstanfald midt i 1.G, og bliver sygemeldt på ubestemt tid. Hun har svært ved at mærke noget som helst, men den udviklingshæmmede pige, Vicky, som bor ovenpå, åbner op for nye måder at anskue livet på.

For unge og voksne.

Når hjertet er en elpisker

Når hjertet er en elpisker

Når hjertet er en elpisker er en hjertevarm og filmisk roman om fire forskellige mennesker i en trappeopgang, der rykker tæt sammen, da livet føles overvældende.

Halvvejs gennem 1. g. falder Pi om på gulvet midt i engelsktimen. Hun har længe følt sig utilpas og presset og må nu sygemeldes på ubestemt tid med angst. Hendes forældre er forstående og overbeviste om, at hun snart skal komme tilbage igen, og gymnasievennerne sender søde beskeder med ønsker om god bedring.

Pi selv har svært ved at mærke noget som helst, men et møde med den udviklingshæmmede pige, Vicky, som bor oppe ovenpå, åbner op for nye måder at anskue livet på.

Pressen skriver: 

»Meget smuk og anbefalelsesværdig roman, som man ikke har lyst til at lægge fra sig. Det er en læseoplevelse, som bliver hos læseren længe efter at bogen er slut.«
- Sanne Mendel, Lektør, Uge 40

 

»Vedsø er kendt for sin stramme stil, sproglige finurligheder, glæde ved matematik og kærlige blik for sine medmennesker […] Romanen er let læst, og et rigtigt fint bud på en frilæsningsbog til dem, som sætter pris på en lavmælt realistisk ungdomsroman.«
- Christina Wung-Sung, Bausagerbooks, (06.10.19)

 

»Pi er jeg-fortælleren, og hendes egen undren og tvivl fremstilles fint. Ligeså er det godt beskrevet, hvordan præstationspresset umærkeligt opbygges uden at nogen har andet end gode hensigter; og hvor syret det egentligt er, at en ung pige går rundt og har angst, fordi der nærmest er et strukturelt pres, når hun i stedet kan gøre store ting for sine medmennesker i utallige andre sammenhænge.«
- Birte Strandby, Bogvægten, (11.10.19)

 

»Mette Vedsø har skrevet en ungdomsperle af de sjældne.«
- Britta Voergaard Poulsen, Litteratursiden, (19.10.19)

»Jeg bliver sgu glad af at læse Vedsøs bøger. De er så fulde af håb og tro på mennesket. De viser os vej i en verden hvor unge rammes af stress, angst og depression som aldrig før men de tynger os ikke. Nej, bøger som Når hjertet er en elpisker løfter os op […] læs den nu også for fortællingen, for følelsen og oplevelsen.«
- Katrine Pachniuk, Bibliotekat, (01.11.19)


»Først og fremmest viser Mette Vedsø endnu engang, at hun har fuldstændig styr på sit sprog. Man kan læne sig roligt tilbage og lade læseoplevelsen udfolde sig foran én. […] Sproget er som altid utrolig skarpt, fint og sårbart. Der gemmer sig en masse mellem linjerne, og flere af passagerne er en fornøjelse at læse gentagne gange. […] Når hjertet er en elpisker er en bog om presset fra omgivelserne, samfundets forventninger og at være i dyb krise. Uanset alder vil man kunne relatere til denne bog, og når det er Mette Vedsøs sprog, bliver det en enorm smuk læseoplevelse.«
- 8/10 – Bookeater (04.11.19)

 

Mette Vedsø gør det hver gang. Skriver egentlig få ord, men med meget bag og under. Også denne gode gang. Læseren tror på at her bliver et menneske til.
- Kurt Thybo (11.11.2019)

»Læseoplevelsen bliver løftet af alt det, der foregår mellem linjerne, og som på troværdig vis er med til at skabe et nuanceret billede af især hovedpersonen Pis indre liv og interaktion med de øvrige karakterer i romanen […] Når hjertet er en elpisker er en roman, der henvender sig til et bredt publikum. Den rørte mig fra start til slut og er en fortælling, der vil følge mig i en rum tid.«
***** - Mette Borch Nielsen, PædagogenDK, (12.11.19)

»Jeg har læst den her fuldstændig fantastiske lille historie - og nu anbefaler jeg den til dig! […] Selvom fortællingen tager udgangspunkt i et angstanfald, er den fyldt med varme, venskaber og forståelse på trods af forskellighed.«
- Børn Af Bøger, (12.11.19)

»Når hjertet er en elpisker er en hjertevarm og meget fin roman om helt særlige venskaber. En roman om at blive set og hørt af folk, man måske ikke regner med at blive set eller hørt af og til gengæld ikke at blive set af de nærmeste, der burde se og høre en.«
- Jane Andersen, Bogblogger, (14.11.19)

”Når hjertet er en elpisker”, det er typisk Mette Vedsø med pil opad. […] man bliver glad i låget over den humor og optimisme og sans for det barokke, som præger bogen ”Når hjertet er en elpisker” […] Det hele passer sammen, så de, der trænger, kan få litterær ilt og en masse sjove indfald med i købet. 
- ©©©© Steffen Larsen, Politiken (07.12.2019)

HISTORIEN OM IB MADSEN af Mette Eike Neerlin

Alle opfatter Ib Madsen som en glad dreng. Men det er ikke altid, øjnene ser det, der er lige foran snuden af en. I HISTORIEN OM IB MADSEN fortæller teksten en historie, billederne en anden. Det er en samtaleskabende billedbog om ensomhed og mobning.

Fra 5-9 år.

Historien om Ib Madsen

Historien om Ib Madsen

Ib Madsen var en helt almindelig dreng. Venlig, fornuftig, kløgtig, med orden i sagerne og med sunde interesser. Måske ikke den kønneste, man kunne tænke sig, men så absolut heller ikke grim.

”Ib skal nok blive til noget,” sagde folk altid. Og han var da også en glad dreng. Der var i hvert fald ingen, som kunne huske nogensinde at have set ham andet. Men det er ikke altid, øjnene ser det, der er lige foran snuden af en. I denne billedbog fortæller teksten en historie, billederne en anden...

Illustreret i farver af Rasmus Bregnhøi.

Pressen skrev:

»Skøn, helstøbt og tankevækkende billedbog, der griber både børn og voksne om hjertet. Må være en af de bedste udgivelser i år, og den bør derfor være at finde på alle børnebiblioteker - store som små. Den bliver i hvert fald at finde hjemme i min datters bogreol.«
Marion Tirsgaard, Lektør

»Historien om Ib Madsen er en billedbog, som berører alvorlige emner som mobning, ensomhed og i det hele taget det at se og at blive set af andre mennesker. Derfor vil både børn og voksne få noget ud af bogen og dens fabelagtige illustrationer, hvor der i øvrigt også er indlagt en lille "Find Holger" - eller i dette tilfælde "Find Ib"-udfordring … Bogen vil formentlig kræve en aktiv forælder eller lærer, der kan hjælpe de yngste læsere eller lyttere til at få vakt den eftertanke, som bogen helt sikkert fortjener.«
***** – Louise Landholt, KultuNaut

»Mobning er et oplagt emne i børnebøger, men sjældent er det formidlet så smukt som i den medrivende fortælling om Ib Madsen … Den tragiske slutning rummer plads til både fortolkning og seriøse snakke om mobning, og så er de fængslende illustrationer en god grund til at læse historien om Ib Madsen flere gange.«
***** Simon Staun, Fyns Stiftstidende

HEMMELIGHEDER UNDER MIN SENG af Katrine Juel

HEMMELIGHEDER UNDER MIN SENG handler om Kamilie, der skjuler spiseforstyrrelsen BED (overspisning), selv om den fylder alt for meget i hendes liv. En velskrevet, troværdig og god læseoplevelse, også for andre end dem der lider af BED eller er pårørende til nogen der gør det.

Ungdomsbog.

Hemmeligheder under min seng

Hemmeligheder under min seng

Kamille lever et ret normalt liv som ung voksen, med veninder, fester, kæreste, tanker om fremtiden ... men bag facaden synker hun langsomt til bunds i sit liv på grund af spiseforstyrrelsen BED: Hun spiser. Meget. Alt for meget.

Findes der en vej ud af BED, så Kamille kan komme videre med sit liv?

En velskrevet, troværdig og ægte god læseoplevelse, også for andre end dem, der selv har lidt/lider af BED eller kender nogen, der har.

TOMAT af Mette Eike Neerlin

Billedbogen TOMAT fortæller om generthed og den særlige fornemmelse af ens omgivelser, som ofte følger med hos sensitive børn, der er nervøse for at sige noget højt i klassen. Dette bliver understreget i Kamila Slocinkas illustrationer, hvor en vis del af handlingen udspiller sig.  

Tomat

Tomat

Klasseværelset kan føles som en slagmark for sansende sjæle. Tomat er en billedbog for børn om at være sensitiv og nervøs for at sige noget højt i klassen.

Tomat fortæller historien om en pige, som sjældent gør opmærksom på sig selv, men til gengæld tænker, føler og observerer meget. Billedbogen fortæller om generthed og den særlige fornemmelse af ens omgivelser, som ofte følger med hos sensitive børn. Dette bliver understreget i Kamila Slocinkas illustrationer, hvor en vis del af handlingen udspiller sig.

Pressen skriver:

»En meget fin billedbog, der på en utrolig præcis og indlevende måde beskriver, hvordan det er at være den generte, stille og introverte pige. Pigen har et rigt indre liv, men har svært ved at udtrykke sig i det virkelige liv. Illustrationerne underbygger og udvider historien rigtig fint, og det hele går op i højere enhed […] De varmeste anbefalinger, da bogen tager tunge emner op på en rigtig god måde.«
-Line Dalbro Shaumann, Lektør

»Læren af Mette Eike Neerlins bramfri tekst er, at »det er svært at gå i skole«. Og det har Kamila Slocinska fanget til hudløshed. I en spontan, let streg rammer tegneren en tone af forladthed og store øjne, så man bliver truffet et sted midt imellem hjertet og tomaten. Kamila Slocinska er en øjenåbnende gave til alle tænksomme billedkiggere.«
***** - Steffen Larsen, Politiken

»Denne bog har jeg savnet i mange år. Endelig kom den – bogen om at være stille, eftertænksom og anderledes […] Det er så fint fortalt, at jeg kun vil ønske, at der kommer flere bøger af samme slags. Og Kamila Slocinskas tegninger understreger alle pointerne på allerbedste vis. Det gør bogen til et lille kunstværk i sig selv. En æstetisk nydelse.«
- Heidi Friborg Christophersen, Folkeskolen

»Den er smuk på alle fronter, indhold og illustrationer spiller perfekt sammen.«
-Thejulesrules

»Tomat er et eksempel på en billedbog med en sympatisk, opbyggelig tekst, der får sin berettigelse gennem tegnerens arbejde. Billederne kommunikerer direkte, ligefrem og larmende.«
- Kamilla Löfström, Information
 

»'Tomat' er en formidabel bog at læse sammen med meget at tale om bagefter. Det er så stærk og fin en stemme Mette Eike Neerlin og Kamilla Slocinska har givet den lille pige. Og hvor har alle voksne godt af at læse ’Tomat’ i en verden, der ofte glemmer, hvor svært det er at kræve sin plads, når man nu ikke føler sig særlig vigtig.«
- Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden