Lækre lytteoplevelser til din efterårsferie
Med efterårsferien lige om hjørnet er det blevet tid til at se nærmere på nogle af de mange fantastiske, nye bøger som det danske bogland bugner med på denne årstid. Vi guider dig her til fantastiske, nye romaner, du kan lytte til
Endelig tilbage: Stærke romanforfattere vi har ventet på
DU KAN ALT af Christian Jungersen
Her får du efterårets helt store, danske samtidsroman.
Knap 10 år efter sin seneste roman DU FORSVINDER, er Jungersen tilbage med en skarp og eftertænksom roman om jagten på lykke og nye begyndelser.
Da Pers søn flytter hjemmefra, og hans kone vil skilles efter 22 års ægteskab, siger han sit job op for at blive selvstændig. Han vil udnytte sin nye frihed, han vil opbygge en virksomhed inden for terapi og coaching, og han vil vise sine medmennesker en ny måde at leve på.
Kan det lykkedes for den nu fraskilte og arbejdsløse Per at genopfinde sig selv – og hvad er prisen for at starte forfra igen… og igen?
KORSVEJE af Jonathan Franzen
Få forfattere kan skrive om identitet og familieliv som Franzen – om alt det usagte, alle længslerne, alle manipulationerne.
Herhjemme er han mest kendt for KORREKTIONER og FRIHED - og er man vild med romaner der mikser det nære portræt med den store samfundsfortælling, så skal man også glæde sig til KORSVEJE.
Franzens nye roman er en stort anlagt roman om USA's åndelige og samfundsmæssige krise i 1970'erne under og efter Vietnamkrigen og samtidigt en fortælling om menneskets psykologi.
Til en mørk aften i sommerhuset
BAG DEM SYNGER DØDEN af Karin Fossum
En enlig mor finder en underlig tegning under madrassen på sin søns værelse. En ung mand og en teenagedreng mødes tilfældigt ved badepladsen på klippen ved den dybe sø.Dagen efter bliver sekstenårige Gritt Zeeland fundet død ved skovstien, der leder ned til søen.Et par dage senere er en dreng på samme alder blevet tævet ihjel og mishandlet til ukendelighed yderst på byens havneområde.
Norske Karin Fossum skriver psykologiske krimier med et fantastisk blik for den menneskelige psyke og det der driver almindelige mennesker til pludselig at begå tragiske forbrydelser.
BAG DEM SYNGER DØDEN er netop udkommet og er 6. bind i Konrad Sejer - serien.
Denne gang breder frygten sig blandt lokalbefolkningen i en lille norsk by, da flere unge bliver fundet dræbt med dages mellemrum.
SOM EN LANGSOM ILD af Paula Hawkins
Paula Hawkins’ bestseller KVINDEN I TOGET blev verdens hurtigst sælgende debutbog og sidenhen også filmatiseret med stor succes.
Nu er Hawkins aktuel med en ny, nervepirrende thriller, og der er god grund til at glæde sig.
Denne gang kredser historien om tre kvinder, der trodser samfundets forventninger til, hvad kvinder skal være – hver med deres hemmeligheder, fejl og mangler.
Samtidigt bliver en ung mand fundet brutalt myrdet på en husbåd i London.
Hvem myrdede ham og hvorfor?
Og hvem af de tre kvinder er i stand til at begå mord?
Til dig der elsker feelgood og romantik
BOGKLUBBEN VED VERDENS ENDE af Frida Skybäck
En solrig majdag forsvinder den unge Madeleine sporløst i Skåne.
30 år senere modtager hendes søster Patricia pludselig et anonymt brev med Madeleines halskæde vedlagt, og hun rejser til Skåne i et sidste forsøg på at finde sin søster.
Her indlogerer hun sig på Monas Bed, Breakfast & Books, hvor hun møder en gruppe læseglade kvinder.
Mellem deres snakke om bøger, kærlighed og besværlige ægtemænd begynder de at grave i Madeleines mystiske forsvinden.
NÅR SOLEN GÅR NED af Nora Roberts
Kvinderne i Bodine Longbows familie har i generationer drevet et resort i det stille, naturskønne Montana.
Men idyllen brydes brat, da en ung kvindes lig bliver fundet, og en frygt spreder sig gennem lokalsamfundet.
Kort efter dukker en dybt traumatiseret kvinde op ud af det blå.
Hun viser sig at være Bodines moster Alice, der forsvandt sporløst for 25 år siden.
En romantisk spændingsroman der udforsker fysiske og psykiske traumer og familiens og kærlighedens kraftfulde, helende kraft.
RISIKO FOR REGN af Anna Fredriksson
Her får du romantik, kærlighed og forviklinger helt ind under huden med endnu et nært familieportræt fra den svenske forfatter Anna Fredrikssons hånd.
Er du vild med kærlighedsromaner med ægte relaterbare personer, så tag med nyforelskede Lena og Stefan på biltur gennem Sveriges sensommerregn op for at møde hinandens voksne børn.
Rejsen bliver ikke som nogen af dem havde forestillet sig, men alligevel åbner den deres øjne for helt nye og uventede sider af dem hver især.