Q&A med Lærke Winther: "Det er svært at spejle sig i det perfekte, for det er der jo ingen af os der er."
Lærke Winther debuterer som forfatter med en tragikomisk brevroman om sorg, ensomhed og klager.
Af Anne-Sophie Uldall Petersen
Hvordan fik du ideen til IKKE AFSENDT?
"Jeg fik ideen til IKKE AFSENDT på en løbetur, da jeg så en kvinde med en haltende schæferhund. Hundens bagdel hang ned mod jorden, den kunne næsten ikke gå, men kvinden trak den ufortrødent og sammenbidt efter sig. Det var et absurd syn, og det fascinerede mig. Det var et fysisk billede på noget alment menneskeligt; at nægte at erkende tingenes tilstand. Jeg tænkte, at kvinden måtte være meget afhængig af den hund. At hun var ensom. Jeg gik hjem og skrev et brev fra hende til mig selv. Et vredt brev, hvori hun skrev, at hun havde set mit fordømmende blik, og at jeg skulle tage passe min egen butik, for hendes hund havde det fint."
Føler du dig tilrette i rollen som forfatter?
"Jeg synes stadig, det er lidt mærkeligt at kalde mig selv forfatter. Jeg kan få en følelse af, at jeg måske ikke er fin nok til det. Men sådan havde jeg det også, da jeg blev skuespiller. Jeg føler mig virkelig godt tilrette i arbejdet som forfatter. Jeg elsker at skrive og fordybe mig i processen. Det er fantastisk ikke at være afhængig af nogen eller noget for at kunne arbejde. Jeg holder meget af at kunne gå ind i et rum med fantasi og kreativitet, og når jeg skriver, kan jeg bare gøre det. Jeg kan bare sætte mig til tasterne og gå derind. Jeg har også glædet mig over at kunne arbejde i min sofa under et tæppe, mens det regner udenfor. Det er jo luksus."
Det var et fysisk billede på noget alment menneskeligt; at nægte at erkende tingenes tilstand
Din hovedperson har ikke umiddelbart en vindende personlighed. Hvorfor skal vi holde med hende?
"Jeg kan godt lide hovedpersoner, der ikke kun er sympatiske. Jeg tror ikke på, at man skal kunne identificere sig positivt med hovedpersonen med det samme. Marie er ikke umiddelbart sympatisk, men i løbet af historien lærer man at forstå hende. Man begynder at holde af hende til trods for hendes brister. Vi skal holde med Marie, fordi hun er, som mennesker er flest - fuld af fejl og mangler. På den måde er hun god at spejle sig i. Det er jo svært at spejle sig i det perfekte, for det er der jo ingen af os der er. Når mennesker opfører sig dårligt, er der som regel en grund til det. Marie gemmer på en stor sorg og ensomhed, der får hende til at skrive alle disse vrede klagebreve og til at skubbe folk fra sig med sin kompromisløse adfærd. Vi har alle sammen en bagage, vi slæber rundt på, og det er godt at være bevidst om det, så vi får en større omsorg og forståelse for hinanden."
Er der en snert af dig selv i nogle af klagebrevene?
"Jeg har haft en vis tilfredsstillelse ved at skrive nogle af klagebrevene – fx en korrespondance med PostNord. Når man sender en pakke med PostNord, så modtager man efterfølgende utroligt mange skrivelser fra dem. Hvordan var din oplevelse med at sende en pakke? Min oplevelse med at sende en pakke? Hold nu op! Din pakke glæder sig til at blive hentet. Nej, det gør den ikke, det er en pakke, den glæder sig ikke til noget. Som forbruger kan man ikke røre en finger uden at skulle hjælpe firmaer med deres branding bagefter. Det er jeg træt af. Men jeg har aldrig selv skrevet et klagebrev. Jeg har til gengæld altid undret mig over, hvem der gør, og hvorfor. Jeg synes også, at der er meget humor i ucensureret vrede. Den bliver på en eller anden måde så sårbar og blottende også."
Bogen foregår i dit lokalområde på Frederiksberg. Hvad skal man se, hvis man vil på en ”Tour de IKKE AFSENDT”?
"Man kan jo gå en tur i Frederiksberg Have og se suttetræet. Det er allerede vældig populært."