SS-soldaten, der brændte Hitler: »Det er en forfærdelig følelse at hælde benzin ud over nogen«

I 1973 gennemførte DR’s legendariske korrespondent i Vesttyskland Frode Kristoffersen en række interviews med personer, der havde været tæt på Adolf Hitler i krigens sidste dage. Interviewene er aldrig før blevet publiceret – indtil nu, hvor forfatter Erik Ingemann Sørensen i bogen KRIGENS SIDSTE DAGE binder dem sammen i en unik fortælling om Det Tredje Riges sammenbrud.

Af Michelle Tubæk Gram / 22-02-2022

hitler Hitler i sin foretrukne model: Grosser Mercedes-Benz W150 Open Tourer med Erich Kempka ved rattet. Billedet er fra fødselsdagsparaden den 20. april 1939. Foto: AKG 

»Luk den nu op og kig.«

Sådan sagde redaktøren til forfatter Erik Ingemann Sørensen en dag efter et helt almindeligt redaktionsmøde på Gyldendal.

 

På bordet i redaktør Ole Knudsens kontor stod en stor flyttekasse, der viste sig at være fyldt med A4-ark, fotokopier, avisudklip, notater – og et håndskrevet brev fra Adolf Hitlers efterfølger som statsoverhoved til Det Tredje Rige: storadmiral Karl Dönitz.

 

Det lille historiske arkiv indeholdt frugterne fra den legendariske DR-korrespondent Frode Kristoffersens store arbejde med at indsamle vidnesbyrd og opklarende interviews med en række af de personer, der stod midt i Det Tredje Riges sammenbrud – og helt tæt på føreren Adolf Hitler.

 

Så tæt, at de var med til vielsen mellem Hitler og Eva Braun, der kun nåede at fungere som Fru Hitler i godt et døgn, før de begge begik selvmord.

 

evaEva Braun var Hitlers skjulte veninde gennem mange år. Hun kom til Berlin mod Hitlers ordre. Efter giftermålet den 29. april 1945 ople- vede hun at være Frau Hitler en kort stund, hvorefter også hun begik selvmord. Foto: AKG»Min kone og jeg vil nu tage afsked med livet, sæt Dem straks i forbindelse med Kempka, så at der bliver tilstrækkeligt brændstof til rådighed her. Jeg vil ... og ønsker straks at blive brændt. Det samme gør min kone,« skulle Hitler ifølge Frode Kristoffersens interview med Erich Kempka have udtalt.

 

Samme Kempka – altså Hitlers chauffør – blev således kort efter sendt afsted for at hente ikke mindre end 200 liter benzin, der skulle bruges til ligbålet.

 

SS-lægen Ludwig Stumpfegger, SS-officer Heinz Linge, Hitlers personlige sekretær Martin Bormann, SS-Obersturmbannführer og chauffør Kempka bar nu det nygifte par ud foran Førerbunkeren og hældte benzin ud over dem. På vejen tabte Kempka dog Eva Braun ned af trapperne. 

Med hvilke følelser deltog De dengang i brændingen? Spurgte Frode Kristoffersen chauffør Kempka.

»Altså det ... den følelse ... man kan slet ikke gengive følelsen. Alene det at hælde brændstof over sådan en person, og ... Eva Braun, hun var jo næsten levende, endnu varm ... og det er altså så selvmodsigende, man må hele tiden overvinde sig selv for at gennemføre det.«

 

Få flere helt unikke indblik i KRIGENS SIDSTE DAGE via Frode Kristoffersens mange interviews med personerne, der var der.

 
Krigens sidste dage

Krigens sidste dage

I 1973 gennemførte Frode Kristoffersen, Danmarks Radios korrespondent i Vesttyskland, en række interviews med personer, der havde været tæt på Hitler i krigens sidste dage. Det er folk som storadmiral Karl Dönitz, Hitlers efterfølger og Det Tredje Riges sidste statsoverhoved, Albert Speer, arkitekten, der blev rustningsminister, Erich Kempka, der var Hitlers chauffør og skaffede benzinen til hans og Eva Brauns ligbål og piloten Wolfgang Klemusch, der 1. maj 1945 lettede i en vandflyver fra København på en mystisk mission til det indesluttede Berlin.

Men Frode Kristoffersens interviews er aldrig blevet offentliggjort. Ikke før nu, hvor forfatter Erik Ingemann Sørensen har samlet det enestående materiale i en fortælling om krigens sidste dage. Bogen giver indblik i nye sider af Det Tredje Riges undergang – fra de sidste desperate dage i Førerbunkeren til ugerne efter Berlins fald, hvor spøgelsesregeringen Dönitz fungerede i Flensborg helt frem til den 23. maj 1945.

Læs mere
Forbrydelse og straf

Forbrydelse og straf

Dostojevskijs store roman om forbrydelsens psykologi blev senest oversat i 1942. Med denne nyoversættelse føres en klassiker ind i et nyt årtusind. Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der ser sine fremtidshåb og sin families lykke briste på grund af fattigdom. Men han kan redde sig selv fra elendigheden ved at myrde en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne. I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab af feberhed rædsel.

Forbrydelse og straf fører sin læser ind i de mørkeste afkroge af en forbrydersjæl. Den spejler menneskehedens dybeste, moralske bevidsthed i ét menneskes forbrydelse og vandring ud af mørket. 
 

Læs mere