Kenneth Bøgh Andersen: "Det gode gys handler ikke kun om monstre og uhyrer"
Kenneth Bøgh Andersen har altid været optaget af gysergenren, og han mener ikke, at det er monstre og dæmoner, der spiller hovedrollen i de mest uhyggelige historier. Vi fangede forfatteren til en snak om det gode gys, og hvad han i virkeligheden er bange for ...
Af Anne-Sophie Uldall Petersen // Foto: Asger Simonsen
Hvordan fik du ideen til MØRKETIMEN?
"De 18 historier, der er blevet samlet til 9 episoder med to historier i hver, udkom oprindeligt i de novellesamlinger, der hedder EN REJSE GENNEM NATTEN og som indeholdt én historie per nattetime. Ideen var at samle en række gyserhistorier, der godt kunne indeholde et overnaturligt element, men som mest af alt fokuserede på det psykologiske gys og de mørke følelser, som vi alle af og til slæber rundt på. Samtidig hænger historierne sammen to og to, hvor den ene historie er fortalt fra et ungt menneskes perspektiv, den anden historie fra en voksens. Cirka halvdelen af historierne indeholder et overnaturligt element. Resten er historier, der sådan set godt kunne ske. Det er måske de uhyggeligste af dem." OM KENNETH BØGH ANDERSEN Kenneth Bøgh Andersen (f. 1976) har udgivet adskillige bøger indenfor gys og fantasy, deriblandt serien DEN STORE DJÆVLEKRIG og serien om ANTBOY. Kenneth leger ofte i sine bøger med temaer og emner som ondskab, døden, Gud, skæbnen og den fri vilje. Han har modtaget flere priser, hans bøger er udkommet i over 13 lande og flere af bøgene er solgt til filmatisering, herunder Antboy, der er blevet en stor succes i ind-og udland.
Du har selv indlæst historierne. Hvilke overvejelser har du gjort dig i den forbindelse?
"Jeg har indlæst langt de fleste af mine egne bøger, hvilket jeg begyndte på med DJÆVLENS LÆRLING. Jeg kan selv godt lide at høre forfatterens egen stemme fortælle historien, hvis han/hun ellers er en god oplæser. Jeg giver ikke de forskellige karakterer forskellige stemmer, men lægger meget intonation i sætningerne, der handler om karakterernes følelser, så min stemme - og ikke kun ordene - er med til at fortælle historien. Af og til er der ting, der giver udmærket mening, når man læser en bog, men som kan forvirre i oplæsningen, fx tanker, som man ikke kan se, står i kursiv. Så ændrer jeg lidt på sætningen eller tilføjer et par ord for forståelsens skyld."
Hvor kommer din store interesse for gys fra? Og er det svært at skrive noget, der er uhyggeligt?
"Jeg har lige fra barn af interesseret mig for genren. Både i forhold til det med at opleve noget farligt i vores sikre verden, men også det med - og jeg tror mere det er den del, der tiltaler mig - at gysergenren trækker en flænge i virkeligheden og lader noget uhyrligt titte frem. Noget, vi ikke ved, hvad er, eller hvordan vi skal forsvare os mod. Jeg kan godt lide, at vores kedelige, begrænsede verden pludselig bliver ubegrænset. I min optik er gys det absolut sværeste at skrive, fordi der er en god sandsynlighed for, at det går hen og bliver fjollet. Så genren er også udskældt - og til en vis grad med god grund. Men det gode gys handler ikke kun om monstre og uhyrer. Det handler i lige så høj grad om mennesker og følelser - og sprog."
Hvad er du selv bange for, og hvad var du bange for som barn?
"Lige nu føles det, som om der er rigeligt at være bange for, det er bare at tænde fjernsynet. Da pandemien brød ud, var der en, der sagde til mig, at det måtte da lige være inspiration for sådan en som mig. Jeg svarede, at der ikke var noget, jeg havde mindre lyst til at skrive lige nu end en undergangshistorie. At skrive og læse er også nogle gange at flygte fra den virkelighed, man befinder sig i. Som barn var jeg bange for døden. Døden, som den store, ubegribelige uendelighed, der venter os alle. Den tanke kunne holde mig vågen om natten. Det er måske også derfor, at døden og tankerne om den har sneget sig ind i de fleste af mine bøger i en eller anden form."