Karen Blixen – en fascinerende og fabulerende storyteller
Hun var en mystiker, iscenesætter og elektrisk storyteller. Hendes tragiske og triumferende fortællinger har vakt fascination over hele verden, og i dag huskes hun som en af dansk litteraturs største ikoner. Med sine menneskelige og eksistentielle fortællinger så sætter hun stadig dagsordenen.
Af Nikoline Rosenbjerg Kjeldsen / 02-10-2023
Karen Blixen er en af de mest ikoniske danske forfattere, vi har herhjemme. Hun anses som en af dansk KAREN BLIXEN (1885-1962) Oprindeligt døbt Karen Christentze Dinesen. Hun var digter, forfatter og historiefortæller, og skrev under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel. I Danmark, USA og England er Karen Blixen mest berømt for SYV FANTASTISKE FORTÆLLINGER, VINTER-EVENTYR og DEN AFRIKANSKE FARM. litteraturs kanoner, der med sine værker om et tragisk og triumferende liv er kendt over hele verden.
Selvom hun mest af alt huskes som en fantastisk historiefortæller, var hun også en dame med glamour. Blixen dyrkede iscenesættelsen, og overdyrkede sig selv som karakter og heks som et led i sin frihedssøgen.
Karen Blixen, eller rettere Karen Christentze Dinesen, som hun oprindeligt var døbt, blev født ind i en velhavende familie på Rungstedlund. Her havde hun en privilegeret barndom, der snildt kunne have ført hende til et liv som rigmandsdatter.
Men Blixen ville mere, noget andet. Hun ville genkalde sig sit Lucifers barn; finde friheden og den kraft, hun mente, der var i hende.
En skelsættende epoke
Allerede fra barnsben var der ingen tvivl om, at Blixen skulle gå den kunstneriske vej. Først forsøgte hun sig med billedkunsten og fik sidenhen offentliggjort enkelte småtekster. Hun måtte dog hurtigt sande, at det hverken rykkede eller gav hende noget.
I 1914 flyttede Karen Blixen til Afrika, hvor hun giftede sig med sin halvfætter Baron Bror von Blixen-Finecke. Sammen drev de en kaffefarm i Kenya, men lykken viste sig at være kortvarig.
Ikke længe efter vielsen forelskede Blixen sig hovedkulds i den engelske adelsmand og storvildtjæger Denys Finch Hatton. Blixen lod sig skille fra Bror, og indtrådte som direktør på kaffefarmen. Nu var hun kvinde i eget hus og stod selv for den daglige drift og økonomiens vedholdenhed.
Men det gik ikke som planlagt. Kaffefarmen gav et større og større underskud år for år, og Blixen måtte i sidste ende erkende, at området og klimaet ikke egnede sig til kaffedyrkning.
Kaffefarmen gik konkurs, og Blixen var atter på vej hjem til Danmark. Men en tragedie kommer sjældent alene. Kort før afrejsedagen styrtede Denys Finch Hatton ned med sin flyvemaskine og mistede livet.
Tabet tog hårdt på Blixen, der samtidig led hårdt under sygdommen syfilis, som hun var under i behandling af i flere år.
Årene i Afrika bød på triumfer og tragedier, og kulminerede i Blixens selvbiografiske værk DEN AFRIKANSKE FARM, der udkom i 1937.
Eksistentialistisk og filosofisk skildrer hun ikke kun årene i Afrika, men også hendes samtids forståelse af modsætningen mellem kultur og natur samt civilisationens rivende udvikling. Værket blev en verdensomspændende klassiker og bliver stadig den dag i dag læst med nysgerrighed og interesse.
Jeg kom blodigt ind i litteraturen.
Noget at skrive om
Selvom Blixen længe havde ønsket at blive forfatter, var det dog først i en alder af 49 år, at hun formåede 
at bryde igennem. Selv menes Blixen at have sagt: “Jeg kom blodigt ind i litteraturen”. Og det må man sige, hun gjorde. Det skelsættende ophold i Afrika gav hende noget at skrive om, og det var det afgørende for Blixens forfatterskab.
Kufferten, hun bar med sig hjem fra Afrika, var nemlig spækket med oplevelser, der ikke kun rakte til fortællingen om farmen, men mange flere.
I 1934 udkom Blixen med SEVEN GOTHIC TALES (SYV FANTASTISKE FORTÆLLINGER) i USA sidenhen i England og endelig i Danmark i 1935, alle gange under pseudonymet Isak Dinesen. Udgivelsen blev adgangsbilletten til Blixens verdensomspændende litterære succes, da den blev en stor anmelderrost succes – både i udlandet, men også i Danmark.
LÆS OGSÅ: Tove Jansson kæmpede for seksuel frigørelse
Værket spænder over syv vidt forskellige historier, der både er fabulerende, fulde af billeder og symboler. Det er fortællinger, der er mere end en historie, og som tangerer over i det, vi i dag definerer som eventyr.
Med verdenslitteraturen for øje og overskrider Blixen i fortællingerne enhver forestilling om en fælles dansk enhedskultur, hvor det klassiske og borgerlige Danmark står for skud.
Der gemmer sig altid en god fortælling
Den belæste læser vil vide, at Blixens værker ikke altid er de mest fremkommelige eller lettilgængelige. Størstedelen er spækket med litterære referencer, for Blixen var en kender af alle de store klassikere, som hun citerede fra og strøg om sig med i sine tekster.
Men man skal ikke blive skræmt, for i hver af Blixens fortællinger gemmer der sig en god fortælling. Selv skrev Blixen i fortællingen Drømmen fra værket, SYV FANTASTISKE FORTÆLLINGER; “Fordi man kun forstår halvdelen af en historie, gør det den jo ikke ringere”.
Og meget tyder på, at Blixen har ret. For med det til trods, bliver vi alligevel ved med at læse de fortryllende fortællinger.
Et andet svar skal findes i Blixens evne til at skrive alsidigt. Værkerne appellerer til et bredt publikum, og finder man interessen, vil skjulte skatte dukke op. For selvom værkerne kan være svære at greje i første omgang, vil den næste (gen)læsning virke langt mere fremkommelig.
Fordi man kun forstår halvdelen af en historie, gør det den jo ikke ringere.
Hvad der er særligt kendetegnende for Blixens fortællinger, er hendes måde at behandle livets store spørgsmål på. Hvem er jeg? - dét er hovedspørgsmålet i forfatterskabet.
Uden at give faste og entydige svar, opstiller Blixen rammer, som læseren selv kan arbejde videre med. Det er eksistentielle spørgsmål, som vi hele tiden vender tilbage til – for lige meget hvad, kan de altid meddele os et eller andet.
Vi bliver klogere på os selv, hinanden, tilværelsen og på de udfordringer vi må møde på vejen. Og netop derfor kan man blive ved med at studere, vende og dreje fortællingerne og hele tiden finde små guldkorn.
First mover
Selvom Blixen var langt forud for sin tid med sin iscenesættende karakter og fascinerende og fabulerende fortællekunst, formåede hun alligevel at ramme en nerve i den verdensomspændende litteratur, der har rakt langt ud over hendes egen generation.
Efter Blixen kom hjem fra Kenya, flyttede hun til Rungstedlund, hvor hun tilbragte det meste af sin sidste tid, indtil hun døde i 1962. Inden da nåede hun at skrive en række romaner og noveller – blandt andet GENGÆLDENS VEJE (1944), som hun udgav under pseudonymet Pierre Andrézel, BABETTES GÆSTEBUD (1952) og DEN UDØDELIGE HISTORIE (1958) I sine korte formater skildrer de små, humoristiske og uforgængelige fortællinger, du bestemt ikke vil gå glip af.
Den tålmodige og flittige læser vil få stor glæde af denne romankunst, eller som Suzanne Brøgger siger om forfatterskabet: “De færreste fortællere på verdensplan kan føre en husholdning med 3.000 års erfaring. Derfor er man i Karen Blixens selskab underholdt med både visdom og humor til evig tid.”