»Kål er bare noget særligt«: Opskrift på stegte blomkålsris med kimchi, bacon og ærter

Blandt alle verdens grøntsager løber kål med guldet. Hvorfor egentlig? Og hvordan får man så mere af den i hverdagen? Det har lægemiddelforsker Anette Sams skrevet bogen KÅLHYDRATER om. Samtidig får du 50 nemme og velsmagende opskrifter udviklet af Jane Faerber, Danmarks LCHF- og KETO-ekspert og forfatter til en række bestsellere.

02-03-2022

kulhydrat 

Kulhydrater fra kål har den diamentralt modsatte effekt på kroppen end dem, der findes i fx pasta eller brød.

Og hvis du udskifter sidstnævnte med kålen i alle dens afskygninger, får du både et stærkere immunforsvar, en sundere tarmflora og opskriften til at vriste sig fri af både overvægt og livsstilssygdomme.

 

Og så er det i øvrigt en myte, at kål altid giver ‘torden fra bagenden,’ som Anette Sams skriver i bogen: »Når kål er en naturlig del af din kost, ændrer din tarmflora sig, så nogle mikroorganismer snupper de ædle gasser, før de ender i storrumskontoret.«

 

Få et fagligt og nytænkende indblik i kålens og kroppens biologi i bogen KÅLHYDRATER – der også indeholder 50 lækre, nemme og velsmagende opskrifter, der hjælper dig til at få mere kål ind i hverdagen.

 

Her får du en smagsprøve med opskriften til 

 

STEGTE BLOMKÅLSRIS MED KIMCHI, BACON OG ÆRTER

2 personer

  • 400 g blomkål
  • 100 g kimchi
  • 60 g bacon
  • 2 forårsløg
  • 4 æg
  • 100 g ærter, gerne friskbælgede
  • 15 g sesamfrø
  • 20 g smør eller smagsneutral kokosolie til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • evt. lidt sojasauce eller glutenfri tamari

blomkaalsrisHak blomkål til ris i foodprocessor.

Hak kimchien groft.

Skær baconen i små tern og steg dem sprøde på en pande. Læg dem til side et øjeblik.

Snit forårsløgene fint.

Pisk æggene let sammen i en skål med en smule salt og peber.

Opvarm smør eller kokosolie på panden, tilsæt blomkålsrisene og steg dem i et par minutter.

Skrab blomkålsrisene lidt til side og tilsæt evt. lidt ekstra fedtstof ved behov.

Hæld de piskede æg på panden i den side, hvor der er tomt, og lad dem sætte sig et øjeblik, inden du rører lidt rundt i dem.

Bland æg og blomkålsris sammen og tilsæt kimchi, ærter og den hvide del af forårsløgene.

Steg i et par minutter, til det hele er godt blandet. Tilsæt baconen og smag til med salt og peber.

Server med resten af forårsløgene og et godt drys sesamfrø.

Stænk evt. lidt sojasauce eller glutenfri tamari over ved servering.

TIP: Kimchi er fermenteret koreansk kål med chili. Du kan lave det selv, men du kan også købe det på glas i større supermarkeder. 

Pr. person

Kcal: 455 / Kulhydrat: 12 g / Protein: 27 g / Fedt: 32 g 

Kålhydrater

Kålhydrater

Kålhydrater

BLANDT ALLE VERDENS GRØNTSAGER LØBER KÅL MED GULDET.

VIL DU GERNE VIDE HVORFOR? OG VIL DU INSPIRERES TIL AT FÅ FLERE KÅLHYDRATER IND I DIT LIV?

 

Med et nytænkende indblik i både kålens og kroppens biologi viser Anette Sams dig, hvorfor kulhydrat fra kål har den diametralt modsatte virkning på kroppen end de raffinerede kulhydrater i fx pasta, brød og sukker.

Kål er suveræn på alle måder, og ved at erstatte forarbejdede kulhydrater med kålhydrater fodrer du mikroorganismerne hele vejen igennem dit tarmsystem, så du får et stabilt blodsukker, et balanceret immunsystem og et aktivt hormonsystem.

Kort sagt: Udskift raffinerede kulhydrater med kålhydrater, og opbyg en vital og modstandsdygtig krop. Det er samtidig opskriften, der vrister dig fri af insulinresistens, overvægt og livsstilssygdomme.

Som hjælp til at få flere kålhydrater i dit liv får du 50 lækre, nemme og velsmagende opskrifter udviklet af Jane Faerber. For kål er ikke bare sund, den er også en mester i et køkken: Den kan være sprød, blød, cremet, skarp, smagfuld. Den kan koges, hakkes, steges, blendes. Uden at miste sine fantastiske evner.

Og så er kål bæredygtig, fordi den kan dyrkes herhjemme.