Digtsamlinger, du kan give i gave

I Peter Laugesens nye digtsamling, VADEHAVE - en have til at vade i - kommer stemningerne fra områderne ved den jyske vestkyst, hvor det store vadehavsstræk ned mod Holland giver de vandrende fugle plads, føde og mulighed for at hvile på deres lange rejser.

Sådan en mulighed er en bog også for den rastløse, måske endda vejløse læser. Et sted, hvor radaren pludselig fungerer, og man måske på grund af digtenes signaler i det mindste aner, hvor i tid og rum man befinder sig.

Mit smykkeskrin er digte om biologiske, økonomiske og følelsesmæssige kredsløb, om at give liv videre og gå igennem overgangsalder, om smerte og ekstase, floder af sved, kærlighed og sorg, om det lokale kontroltab og the big bang.

Med fotografiske arbejder af Sophia Kalkau.

Smukke, enkle digte om det allerstørste: et nyt liv, set gennem de helt nære sansninger fra barnevognsturen. Barnevognshauiku er haikudigte skrevet, mens Rasmus Nikolajsen gik barnevognsture med sin datter i foråret 2018. Det er temaer som skønheden, angsten, tiden og poesien, der melder sig: en erantis i frost, blodbøgens blade, et papkrus i sneen, en firemåneders baby, der prøver at kravle.

 Digte skrevet på barnevognsturen og til barnevognsturen: hvert enkelt digt er bare 17 stavelser, men rummer en skønhed og klarhed, der giver ro og indsigt.

LYDEN AF SKYER er digte om høresansen og er en del af Pia Tafdrups storværk DE FEM SANSER, som er en undersøgelse af sanserne i poetisk form. Serien består af digtsamlingerne Smagen af stål, Lugten af sne, Synet af lys, Lyden af skyer og Berøringen af hud. 

Alle fem bind i sansekvintetten kan købes samlet under titlen De fem sanser.

Da Danmark lukker ned onsdag 11. marts 2020, som en del af indsatsen for at begrænse smittetrykket med COVID-19,  begynder et digter-jeg at skrive ét digt om dagen i 80 dage. Digtene samler sig langsomt til et manuskript og bliver et arbejde, der også giver struktur til døgnets udflydende timer.

Digtsamlingen Jeg vil ikke tilbage - Digte fra dage med COVID-19 af Caspar Eric er resultatet af det arbejde. Det er digte om omsorg, digte om angst, digte om en verden, der med ét virker forandret. Digte om en verden, som vi ikke bare kan vende tilbage til.