Han søgte svar på det evige spørgsmål
Henrik Pontoppidan tegnede i sine mange bøger skarpe og nuancerede portrætter af både mennesker og miljøer og søgte konstant et svar på spørgsmålet: ”Hvem er jeg?”
Af Sisse Tvegaard Andersen / 15-07-2024
Henrik Pontoppidans forfatterskab indeholder det hele. Ætsende satire. Mangefacetterede portrætter af et samfund i en tid, hvor tekniske fremskridt buldrer frem, religiøse normer er i opbrud, og det spæde demokrati prøver at finde fodfæste. Og ikke mindst en konstant søgen efter svaret på det mest grundlæggende spørgsmål, et menneske kan stille: Hvem er jeg? Henrik pontoppidan født den 24. juli 1857 i Fredericia. Død den 21. august 1943 i Ordrup og begravet i Rørvig.
Modtog i 1917 Nobels Litteraturpris for sine »autentiske beskrivelser af hverdagslivet i Danmark«. Og måske er det det sidste, der gør, at læsere også i dag begejstres af hans værker og kan spejle sig i hans karakterer.
Samfundskritik og store spørgsmål
Den nobelprisvindende danske forfatter Henrik Pontoppidan blev født ind i en præstefamilie i Fredericia og voksede op i Randers, inden han som 16-årig tog turen til København for at læse til ingeniør til sin fars store fortrydelse. Umiddelbart før den afsluttende eksamen sprang han dog fra studierne for at blive forfatter.
Som ung ville Pontoppidan revolutionere verden gennem stærkt samfundskritiske bøger om blandt andet livet på landet blandt de fattigste. Han var dybt inspireret af Georg Brandes’ tanke om, at litteraturens rolle var at sætte samfundets problemer til debat.
Senere kom der mere eksistentielle temaer ind i hans forfatterskab som individets jagt på lykke og det at forlige sig med sin (uundgåelige?) skæbne. Han spiddede dobbeltmoral og hykleri og præsenterede aldrig en endegyldig sandhed, men blev med at søge efter sandheden i sine tekster. Måske var det også derfor, at han flere gange omskrev og reviderede sine egne værker – de var i hans øjne aldrig helt færdige.
Se videoen: Pontoppidans hovedværker
Pontoppidan debuterede med STÆKKEDE VINGER i 1881 og skrev en række noveller og kortere romaner inden den første store roman DET FORJÆTTEDE LAND om præsten Emanuel Hansted, der ankommer til en landsby optændt af forestillinger om det enkle liv på landet, der dog kuldsejler i mødet med virkeligheden. På én gang et nuanceret og skarpt portræt af et enkelt menneske og af et samfund i en brydningstid.
Han lod bøgerne tale
Siden fulgte to andre hovedværker. Først LYKKE-PER om Per Sidenius’ livslange opgør med sin far og sin baggrund i et patriarkalsk, kristent miljø og søgen efter mening først blandt Københavns bedre borgerskab og siden i et mere simpelt liv på kanten af Jylland. Romanen er et kanonisk værk i dansk litteratur og blev i 2018 succesfuldt omsat til film af Bille August med Esben Smed i rollen som Per.
Læs også: Find din rette klassiker for dig
I perioden 1912-16 udkom så DE DØDES RIGE i flere dele, som senere blev revideret og samlet. Her er der i modsætning til LYKKE-PER ikke en egentlig hovedperson, men en række karakterer, der møder hinanden på kryds og tværs. Deres historier bindes sammen med den store samfundshistorie om et land, der har frigjort sig fra tidligere tiders snærende normer, men endnu ikke har fundet frem til, hvad der skal stå i stedet. Hovedpersonerne vakler rundt mellem tradition og modernitet, mellem ideal og realitet.
Selv om der ikke er gennemgående personer, opfattede Pontoppidan DET FORJÆTTEDE LAND, LYKKE-PER og DE DØDES RIGE som en trilogi.
Privat levede Henrik Pontoppidan et tilbagetrukket liv. Han deltog ikke i mange offentlige sammenkomster og ytrede sig primært gennem sine bøger. De talte til gengæld så højt, at det stadig kan høres.