I skolen tegnede hun en alf, der skulle ende med at blive en af de mest genkendelige figurer i dansk børnelitteratur. Hanne Hastrup fylder 80 år og kan se tilbage på det parløb, hun har kørt med Cirkeline siden teenagealderen.

Af Anne-Sophie Uldall Petersen / 25-09-2020

 Foto af Jens HonoréDa hun var helt lille, forestillede Hanne Hastrup sig, at der boede små alfer i hendes bogreol, og at de lagde sig til rette i tændstikæsker, når de skulle sove. Hun fortalte sig selv historier om dem og syede tøj til dem. Hver aften lå hun og fantaserede om sine små skabninger. Men alferne blev inde i Hanne Hastrups hoved, for hun var endnu ikke den store tegner.

”Jeg har aldrig nogensinde fået en tegneblok og en ordentlig blyant. Hvis jeg ville tegne, skulle jeg ud i køkkenskuffen og finde min farmors blækpen. Når man suttede på den, blev man helt blå på tungen. Det var ikke det bedste, så jeg tegnede ikke så meget, da jeg var helt lille,” fortæller Hanne Hastrup.

”Da jeg kom på kostskole, var jeg klassens repræsentant på skolebladet. Der tegnede og skrev jeg. Og det var der tanken begyndte at spire: Når jeg blev stor, ville jeg være tegner og bo i en atelierlejlighed. Da jeg var 15-16 år, ville jeg så være kunstmaler og lånte bøger om impressionisme på biblioteket. Jeg ville på kunstakademiet, men det blev det jo ikke helt til.”

De første streger

Hanne Hastrup kom ind på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, og det var da, hun landede i en ”frygtelig kedelig” klasse, hvor hun skulle lære at tegne bogstaver, at hun satte de første streger, der skulle blive til Cirkeline.

”Jeg havde lavet en masse cirkler på et papir og begyndte at tegne streger. Så blev det pludselig til et lille ansigt. Håret og den prikkede kjole kom meget snart på.”

I startede hed figuren O-line, fordi hun var rund som et O, men der gik ikke længe, før Hanne Hastrup omdøbte sin lille tegnede alf – og så var Cirkeline født. Hanne Hastrup var på det tidspunkt 17 år.

Året efter mødte hun sin første mand Jannik Hastrup, og de to flyttede sammen i en kælderlejlighed, hvor huslejen var at give trompetundervisning til udlejerens datter.

”Vi var ludfattige,” siger Hanne Hastrup.

Men Jannik Hastrup begyndte at få vind i sejlene efter et projekt med Flemming Quist Møller, og han blev tilbudt at lave nogle film for Danmarks Radio. Og så blev Cirkeline hevet op af skuffen.

Det er først i løbet af de senere år, at det er gået op for mig, hvad jeg har skabt. - Hanne Hastrup

En alf uden alder

”Det er først i løbet af de senere år, at det er gået op for mig, hvad jeg har skabt. Man finder jo ud af, at de fleste folk ved, hvem Cirkeline er. Det havde vi aldrig troet ville ske. Når man tænker på, hvor mange film der bliver sprøjtet ud i dag, er det ret utroligt, at Cirkeline kunne komme til at betyde så meget med 19 små film fra dengang.”

Udover filmene har Hanne Hastrup også skrevet og tegnet flere bøger om Cirkeline. Senest er en lille serie af pegebøger udkommet, så en helt ny generation også kan lære den tidløse figur at kende.

”Cirkeline udstråler noget retfærdighed, og hun siger, vi skal være gode ved hinanden og ved naturen. Det er jo også noget, der er aktuelt i dag.” Cirkeline har fulgt Hanne Hastrup i så mange år, at deres to verdener kører sideløbende med hinanden, og Hanne Hastrup kan altid finde på mere at fortælle fra Cirkelines liv. Og selvom de har tilbragt så mange år sammen, er Hanne Hastrup aldrig blevet træt af sin lille alf.

”Cirkelines verden er så levende for mig. Hun er altid inde i mit hoved.”

Hanne Hastrup glæder sig over, at børn og voksne stadig nyder historierne om Cirkeline, og så kan hun heller ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, når hun oplever, hvordan hendes lille tegnede alf har sat sit præg på vores verden.

”Det er altså ret sjovt, at det er blevet tilladt at kalde sit barn Cirkeline. Når jeg går forbi en legeplads, og der er en, der råber Cirkeline efter sit barn, så vender jeg mig lige om.”