Guide: Erotiske romaner til voksenhøjtlæsning i soveværelset

Erotisk litteratur har kronede dage, og vi guider dig til, hvordan du kommer i gang med at læse romaner, fyldt med romantik, sex og begær.

Af Kim Andrea Brofeldt og Rasmus Meldgaard Harboe / 01-12-2023

Tag en fræk bog med i seng og væk begæret gennem erotiske fantasier, der udfordrer fantasien og er en invitation til at udforske intimitet og det sensuelle, krydre romantiske stunder eller opdage nye lyster.

Erotisk litteratur har de seneste år oplevet en velfortjent opblomstring, som modsvar til visuel pornografi, og der findes massevis af pirrende erotiske noveller og romaner derude. 

Historier der er genkendelige og har mere dybde, end pornoens sædvanlige klicheer. 

Romancegenren udmærker sig ved at fortælle gode historier om kærlighed og begær, uden at stoppe ved soveværelsesdøren. Vi får lov til at tage del i det sanselige, nydelsen og det forførende også, hvilket har været med til at gøre genren til noget af det mest populære.

Redaktionen har udvalgt en stak frække favoritter, som egner sig særdeles godt til både helt private læsestunder, voksenhøjtlæsning i soveværelset – eller som uimodståelige, erotiske lydbøger.

ELSKEREN af Marguerite Duras

En klassisk roman, fyldt med lidenskab og forbudt kærlighed.

Den franske forfatter og filmskaber Marguerite Durasberømte selvbiografiske roman om en purung fransk piges erotiske forhold til en kinesisk forretningsmand i 1920'ernes Indokina.

Elskeren

Elskeren

Med efterord af Lilian Munk Rösing.

Elskeren er Marguerite Duras' berømte selvbiografiske roman om en purung fransk piges erotiske forhold til en rig kinesisk forretningsmand i 1920'ernes Indokina. 

Udkommer i Gyldendals Klassikerkollektion - en ny serie med klassikere fra Danmark og hele verden. Første kollektion samlede sig om erindring som både tema og genre. Anden kollektion har fokus på kærlighed.

VENUSDELTAET af Anaïs Nin

Disse dampende genudgivelser af Anaïs Nins klassiske, erotiske fortællinger, er utroligt velegnede til at skabe stemning i soveværelset.

Anaïs Nin skrev erotiske noveller til en ukendt samler på bestilling i 1940erne, og samlede de bedste af dem i VENUSDELTAET og DE SMÅ FUGLE, der begge har opnået klassikerstatus.

ABSOLUTE BEGINNERS af S J Hooks

"Absolute beginners" er første bind i danske S.J. Hooks erotiske kærlighedsserie.

Professor Stephen Worthington lever et forudsigeligt liv, hvor han underviser tirsdag og torsdag, spiser med sine forældre i weekenden og træner med sin stedbror et par gange om ugen. Hver aften går han tidligt i seng - alene. Der er kun én ting, der forstyrre hans rutineprægede og regelrette liv: Julia Wilde. Julia er hans mest irriterende studerende. Hun er grov, svarer igen - og er utroligt sexet.

Stephen kan ikke vente til at semesteret er overstået, så Julia bliver en andens problem. Lige indtil Stephen pludselig befinder sig i hendes lejlighed og rollerne er byttet om.

I "Absolute beginners" er det blevet hans tur til at blive undervist - i det erotiske.

Bøger af Lilith

Lilith har skrevet adskillige romaner, noveller og kortromaner, med erotisk tema og meget forskellige scenarier. De findes som e-bøger og lydbøger, og du kan se udvalget HER.

Hun inddeler sine bøger i tre kategorier: lyserød, blå og rød.

Lyserød er en romantisk historie krydret med eksplicitte sexscener.
Blå historier kan indeholde skiftende partnere eller rå sex.
Rød betyder, at historien ofte er mere dyster i stemningen og kan indeholde f.eks. BDSM, underkastelse eller prostitution.

FANNY af Erica Jong

En underholdende, sexet, omfattende, spændende, farefuld, lystig, liderlig, litterær og feministisk historie om Fanny Hackabout-Jones og hendes eventyrlige oplevelser.

Man følger den seksuelt frigjorte Fannys erotiske eventyr i 1700-tallets England. Fanny møder både hekse, pirater, røvere og prostituerede på sin vej før hun endelig finder den store kærlighed. Det er saftigt, sjovt og spændende.

Frit efter John Clelands erotiske klassiker Fanny Hill, udgivet i 1748.

Forfatteren, Erica Jong, er også kendt for LUFT UNDER VINGERNE, der skabte en masse omtale grundet beskrivelsen af det såkaldte "Gnidningsfri knald" og VINGESKUDT, der også kredser om det erotiske.

Fanny

Fanny

Genudgivelse i paperback.

Den sandfærdige historie om Fanny Hill og hendes eventyrlige oplevelser. "Eminent underholdende ? et virkeligt godt erotisk møde med 1700-tallets sæder og skikke, filosofi og tankebaner." - Jyllands-Posten.

BEAUTIFUL BASTARD af Christina Lauren

I den erotiske New York-bestsellerserie "Beautiful" skriver venindeparret bag pseudonymet Christina Lauren hede fortællinger med masser af passion, flirt og intriger.

Følg kvikke Chloe Bennet og hendes tiltrækkende men arrogante chef Bennett Ryan, og deres New Yorker venner, i deres søgen efter sex og kærlighed.

Bøger af L. Sherman

L. Sherman er et pseudonym for Ulrika Louisa Bjerregaard. Siden sin debut har hun været en toneangivende stemme på den danske romance-scene, hvor hun udbreder genrens feministiske og samfundsaktuelle potentiale, samtidig med at hendes bøger pirrer og forfører.

SWEET FILTHY BOY af Christina Lauren

Mia Holland er færdig på college, og efter en vild weekend i Las Vegas tager hun med sin lækre flirt Ansel Guillaume til Frankrig. Hidtil har de to kun brugt hinanden til sex, og de har begge spillet deres roller godt, men på turen begynder forholdet at få mere dybde. Nu skal Mia til at beslutte sig for, hvad der egentlig er vigtigst for hende i forholdet til densexede mand.

Med SWEET FILTHY BOY viser Christina Lauren (pseudonym for venindeparret sig som mestre, når det kommer til erotiske bøger. Bogen er første bind i en WILD SEASON-serien, og udover brandvarme sexscener er den spækket med humor og romantik i perfekt balance.

I MØRKET af E. L. James

Du kender helt sikkert til FIFTY SHADES, selv hvis du ikke selv har læst bøgerne. Bøgerne er fyldt med forbudte følelser og ophidsende, eksplicitte scener. I romanen I MØRKET er det karakteren Christian, vi følger, mens han kæmper for at få Ana tilbage.

Det er ikke uden grund, at E. L. James’ erotiske bøger er blevet en guilty pleasure for tusindvis af læsere. FIFTY SHADES-serien, som egentlig begyndte som en fanhistorie baseret på TWILIGHT, har solgt stort verden over.

NAT EFTER NAT af Laura Blakely

Julia Bell er besat af Clay Nichols. Egentlig var hun ikke på udkig efter en mand, og han er alt det, hun ikke kan få. For Julia gemmer på en mørk hemmelighed. En hemmelighed, som vil knuse hendes lykke og presser sig på, mens hun stikker af til New York for at tilbringe én fræk weekend med ham. Alligevel vil hun gå langt for at følge sit begær.

Laura Blakelys erotiske historier driver af lyst og sex. NAT EFTER NAT er første bind i serien SEDUCTIVE NIGHTS, så hvis du får smag for Julia Bells eskapader, er der meget mere at komme efter.

MIN I NAT af Lisa Kleypas

Vi befinder os i 1800-tallets London, hvor forfatteren Amanda Briars fylder 30 år. Da en høj, flot mand dukker op, får hun sit eneste fødselsdagsønske opfyldt i form af en glohed nat i lagnerne. Men det skal vise sig, at manden ikke er hvem som helst. Han er nemlig forlæggeren Jack Devlin, som har købt Amandas romanmanuskript. Han vil have hende for enhver pris – og ikke kun som forfatterinde.

I hænderne på Lisa Kleypas er du sikret et solidt lag af gedign historiefortælling, samtidig med at du bliver sendt på en overbevisende tidsrejse til fortidens charmerende London. Forfatteren har fyldt MIN I NAT godt op med lidenskab.

Min i nat

Min i nat

Det skulle bare have været for en enkelt nat …

Da den selvstændige og ugifte forfatterinde Amanda Briars fylder 30, giver hun sig selv en helt særlig fødselsdagsgave: en nat med en mand.

Så da en høj, flot mand dukker op på det aftalte tidspunkt, forventer hun derfor en lidenskabelig nat med en fremmed, hun aldrig skal se igen.

Hvad hun ikke ved er, at manden er Jack Devlin, en fremadstormende forlægger, der har opsøgt hende for at tale om hendes bøger. Han gennemskuer misforståelsen, men kan ikke modstå chancen for at give Amanda en smagsprøve på det, hun drømmer om. Bare for én nat.

Da Amanda møder ham igen og opdager, at han er den forlægger, som har købt hendes manuskript, bliver hun rasende. Jack vil udgive det for enhver pris, men langsomt går det op for ham, at det ikke længere kun er forretningsmanden i ham, der vil have hende. Han har tabt sit hjerte til Amanda og må nu overbevise hende om, at hun ikke er nødt til at vælge mellem sin frihed og kærligheden.

Min i nat er en underholdende kærlighedshistorie, der udspiller sig i 1800-tallets London, om to viljestærke mennesker, der forelsker sig.
 

Pressen skriver:

"Hvis du har læst andet af Lisa Kleypas eller generelt er vild med bøger fra 1800-tallets England, så kan jeg varmt anbefale denne". - Deungesord.dk 

 

 

VENEDIG af Irene Cao

I Venedig, lever Elenaet stille og trygt liv sammen med Philippo. Men den stille idyl bliver afbrudt, da stjernekokken Leonardo kommer til byen. De forbudte følelser mellem Elena og Leonardo opstår, da han tilbyder  at massere hendes erotiske spændinger. Han er ikke en mand, som binder sig til én, men den ellers så ordentlige og stille Elena er blevet sulten efter ham og vil gå langt for at få, hvad hun vil have.

Med VENEDIG tager Irene Cao hul på en trilogi af erotiske romaner, som alle udspiller sig i det betagende Italien. Det er ren eskapisme, både følelsesmæssigt og geografisk. Cao er selv italiener og kender sin kulisse godt.

GNIST, GLØD og ILD af Maya Banks

GNISTGLØD og ILD af Maya Banks er en  fræk og lidenskabelig serie af den amerikanske forfatter Maya Banks, der er en af den erotikke litteraturs absolutte favoritter. Hendes bestseller-bøger oser af kærlighed, erotik, begær og forførelse, og i denne serie er der hverken sparet på erotik eller store følelser.

Bøgerne i Breathless-trilogien handler om de tre ungkarle Gabe Hamilton, Jace Crestwell og Ash Moreau, der er venner og forretningspartnere i en succesfuld hotelkæde, de har opbygget sammen. Med deres succes er de blevet vant til at kunne få, lige hvad de peger på, men da de alle hver for sig falder for en kvinde, opdager de, at de besidder følelser, som de aldrig har oplevet før.

Hver bog har en af de unge mænd som hovedperson og de kan læses uafhængigt af hinanden.