Uhyggelig HYGGE for hele familien

Kenneth Bøgh Andersen har med FELIX OG ÅMANDEN skabt en slags Stranger Things for børn. Og bogen bliver da også til en tv-serie med det samme.

Af Benjamin Bjerre 

FELIX OG ÅMANDEN kredser som mange af dine andre bøger om det uhyggelige. Hvad kan den genre lære os?
”Vi er som samfund meget trygge, og det uhyggelige og fantastiske kan hive os ud af trygheden og vise os, at der er farer i verden, vi skal være opmærksomme på. Samtidig viser genren os, at vi måske kan overkomme disse farer, hvis vi er modige og står sammen om at konfrontere dem. I forhold til Felix, der er en lidt stille og ubemærket dreng, er det også interessant at se, hvordan han pludselig tackler at få adgang til den magt, åmandens fløjte giver ham, og hvordan han udvikler sig i løbet af historien.” 
 
Åmanden er måske ikke det første monster, man tænker på til en Halloween historie. Hvorfor valgte du ham? 
”Vi ville gerne fokusere på den sagnhistorie, vi allerede ­ har i Danmark omkring lygter og så mænd, ellefolk, nissevidere. Åmanden er en anden gammel sagnfigur, der var berygtet for at lokke mennesker ned i åen med fortryllende musik fra sit instrument. Ifølge sagnene brugte han en violin, men det blev et lidt for vanskeligt instrument at håndtere i historien, så den er skiftet ud med en fløjte. Åmanden tog altid kun et offer om året, men i vores fortælling har åmanden altså været i dvale i 143 år, da Felix finder hans fløjte, så nu er han ude for at indhente ofre for alle de år.”
Bogen er ikke kun uhyggelig, men også fyldt med humor. Hvordan spiller de to dele sammen i bogen? 
”Det er jo en halloween historie, og derfor skal gyset og uhyggen naturligvis være til stede. Samtidig er det en fortælling for hele familien, og humoren er med til at balancere det uhyggelige, og de to elementer kan både forstærke og være en ventil for hinanden. Det er lidt som med Netflix’ Stranger Things, der egentlig rummer langt flere scener med humor end det modsatte. Det er det samme, vi har forsøgt at ramme. En slags Stranger Things for børn – med et vaskeægte dansk sagnmonster.”
Felix og åmanden

Felix og åmanden

Felix og åmanden er et fabelagtigt halloween-gys, der får det til at løbe en koldt ned ad ryggen, får en til at spærre øjnene op og en til at trække på smilebåndet. Felix’ kamp mod et dansk sagnmonstre er en actionfyldt, fascinerende og fornøjelig ny måde at opleve Halloween på.