Den glemte pioner – Eva Tind skriver roman om mideforskeren Marie Hammer

Marie Hammer er verdenspioner inden for insektforskning. Hun er mor til 1.000 arter, hun har bevist en banebrydende videnskabelig teori, og hun har rejst verden rundt i videnskabens navn. Men hun har ingen spalteplads i historiebøgerne. Forfatter Eva Tind kastede sig ud i årevis af research for at skrive romanen om Marie Hammer – kvinden, der samlede verden.

Kommentar af Eva Tind / 05-03-2021

 Foto: Sacha MaricJeg kom på sporet af Marie Hammer, fordi jeg tidligere har skrevet en bog om stumfilmsskuespillerinden Asta Nielsen. Det fik mig til at undersøge, om der var andre kvinder, der var blevet skubbet ud af historien, og jeg faldt over en artikel om glemte kvinder i videnskaben, og der var Marie Hammer en af dem.

Jeg syntes med det samme, at Marie Hammer var interessant. Hun brugte hele sit liv på at indsamle bittesmå mider, og så ender hun faktisk med at bekræfte Alfred Wegeners teori om kontinenternes drift. Verdens kontinenter har hængt sammen, og Marie Hammer kunne bekræfte det med sin mideforskning. Hun forbinder altså det helt store via noget, der er så småt, at du kun kan se det gennem en lup.

Researchen til romanen tog flere år. Jeg startede med at finde ud af, hvem der vidste noget om hende, og jeg mødtes med en mideforsker, der kunne fortælle mig, at hun havde børn, og at en af hendes døtre også var uddannet inden for zoologi. Langsomt finder jeg frem til alle hendes børn og finder ud af, at der ligger et stort arkivmateriale på Fredensborg Arkiverne. Jeg forsøger at få adgang til det, men det kan jeg ikke, fordi der er så mange personlige ting i det arkiv. Processen for at få lov til at låne arkivmaterialet er omstændig og langtrukken, så det endte med, at jeg fik adgang til arkivet, ved at et af Maries børn lånte materialet og derefter lånte det til mig. Det måtte vi nemlig godt.

Det er jo særligt ved Marie, at hun har en familie. Hun har fire børn. Da den yngste er et år, får Marie tildelt et forskningsophold i Nordamerika, hvor hun er meget interesse¬ret i at indsamle prøver. På det tidspunkt er hun væk fra sin familie i et år. Hun er også den eneste kvindelige forsker, som kommer med på Knud Rasmussens Thule¬ekspedi¬tioner. Hun kommer med på den allersidste ekspedition, da hun er 25 år gammel, og tager af sted i gummisko og en sweater, hun har lånt af en veninde. Marie Hammer rejste og bedrev forskning i 40 år. Hun udgav også en selvbiografi, som hun modtog Weekend¬avisens Litteraturpris for. Det, der har fascineret mig ved Marie Hammer som en karakter i en roman, er at fin¬de ud af, hvad der drev hende. Der var hverken ansættelse eller økonomi i hendes forskning, og hun vidste jo ikke, om hun nogensinde ville kunne bevise noget. Men hun knoklede som en sindssyg.

Intet er for irrationelt i videnskaben

Vi har levet i et paradigme, hvor vi i høj grad har fået at vide, at vi skal være rationelle for at være videnskabelige, men i virkeligheden er det vores indre og det intuitive, der fostrer nye skelsættende tanker og ideer. Store verdensomvæltende tanker fremkommer ikke ud fra en rationel og systematisk tanke. De springer af en simpel undren, en komplet irrationel tanke som: Hvad nu hvis jordens kontinenter har siddet sammen som et stort land?

Det rationelle er et effektivt redskab til at ordne, strukturere og måle, men hvis man tror, at redskabet skal skabe visionerne og tankerne, og lader det styre forskningen og udforskningen af vores virkelighed og fremtid, farer man vild. Man bør i stedet lytte indad, spørge sig selv, hvilke kraftfulde tanker spirer der i mig? Uanset banaliteten, lade det udfolde sig og turde tro på, at det kan vokse som en bønnespire ind i himlen.

Vi er her kun i et kort glimt. Hvordan vil vi forvalte det liv og de talenter, vi har fået tildelt? Vil vi sidde på vores hænder eller udfolde det, vi mærker spirer i os, uanset hvor banalt det end synes. Alle store omvæltninger starter i en ofte banal tanke.

Hvorfor pionere? Vi er født uden tankemæssige begrænsninger, så hvad sker der, når man udfolder sit potentiale uden at lade sig stoppe af begrænsende ideer om, hvad vi må, kan, og er i stand til? Det er dét pionererne viser os.

Læs mere i Eva Tinds roman om Marie Hammer, KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN.