Interview med Corina Bomann om SOPHIAS DRØMME

SOPHIAS DRØMME er andet bind i Corina Bomanns spændende trilogi om Sophia Krohn, der hvirvles ind i den såkaldte pudderkrig. Læs forfatterens introduktion til bogen og serien lige her. 

Af redaktionen / 13-01-2024

Sophias drømme af Corina Bomann 

Corina BomannCorina Bomann er en af Tysklands mest succesfulde forfattere. Hendes bøger er oversat til flere end 20 sprog. Hun fik sit litterære gennembrud i 2012. SOPHIAS DRØMME er andet bind i serien om Sophia, første bind hedder SOPHIAS HÅB og udkom på dansk i 2024.

I det første bind i serien, SOPHIAS HÅB, fulgte man den unge gravide Sophia, der i 1926 rejste til Paris og kom til at arbejde sammen med den legendariske Helena Rubinstein, der havde nogle ganske særlige krav til, hvordan hun skulle leve sit liv. 

Nu udkommer seriens andet bind, SOPHIAS DRØMME, hvor Sophia rejser til New York og bliver ansat hos Rubinsteins rival, Elisabeth Arden.

Vi har stillet forfatteren nogle spørgsmål om den nye bog. 

Hvis du gerne vil læse mere om Corinna Bomann, Sophia og pudderkrigen, kan du også læse artiklen: Jeg elsker at skabe fiktive karakterer i virkelige omgivelser.

Kan du overordnet set fortælle os, hvad serien handler om?

– Serien følger den unge kemistuderende, Sophia Krohn, som træffer en forkert beslutning ud af kærlighed. Hun bliver gravid, er nødt til at forlade sit studie og hendes familie slår hånden af hende.

LÆS OGSÅTre hurtige til Rebecca Ross

Med hjælp fra sin sin ven Henny ender hun i Paris, hvor hun møder selveste Helena Rubinstein. Helena opdager Sophias talent og tager hende med til New York. Dér bliver Sophia involveret i pudderkrigen mellem Rubinstein og Elizabeth Arden, og opdager ikke kun den turbulente og brutale skønhedsverden, men finder også sin sande kærlighed. 

bogTIPS direkte i indbakkenHold dig opdateret på litteraturnyheder, find inspiration til din næste læseoplevelse, og få gode tilbud og rabatter direkte i indbakken som medlem af Gyldendals Læseklub. Læs mere HER.

 

Hvordan udvikler Sophia sig i andet bind?

– Efter at være blevet afvist af Helena Rubinstein, skifter Sophia side og slutter sig til hendes rival, Elizabeth Arden. Arden overlader hende at etablere verdens første skønhedsfarm. I denne bog modnes Sophia og lærer at verden ikke bare er sort/hvid.

LÆS OGSÅKate Morton om REJSEN HJEM

Da Arden forlanger at hun arbejder sammen med Darren, som forlod hende i første bind på grund af hendes fortid, bliver hun tvunget til at konfrontere sine følelser igen. Udover det, opdager hun mere om sin søn, som hun troede var død.

Hvilke emner er de vigtigste i bind to?

– Bogen udforsker kærlighed og menneskelige relationer. Desuden spiller den eskalerende pudderkrig en betydelig rolle.

LÆS OGSÅHun vækker ikonisk hotel til live

Kampen mellem de to ledende skønhedsproducenter bliver voldsommere, og Sophia indser at begge kvinder er villige til at bruge alle midler for at opnå deres mål. Hun må konfrontere sin samvittighed og endnu engang, sin fortid.

Hvad kan læserne se frem til i seriens kommende sidste bog?
– I tredje og sidste bog når pudderkrigen sit klimaks. Sophia indser, at hun ikke længere kan være Rubinsteins og Ardens brik, men hun vil opnå sine egne mål.
Anden verdenskrig bryder ud og ryster forholdet mellem Darren og Sophia. Desuden opdager hun, hvad der skete med hendes søn. 
Sophias drømme

Sophias drømme

PARIS, 1929. ER EUROPA FOR LILLE TIL AT REALISERE SOPHIAS LIVSDRØM?

Sophia har svært ved at finde fodfæste i lysets by. Efter en traumatisk oplevelse er hun overbevist om, at hun aldrig vil opleve kærligheden igen og må gå ensom gennem livet.

Sophia beslutter sig for at rejse over Atlanten til Amerika for at finde lykken, og i New Yorks pulserende gader får hendes liv atter farve. Et uventet forretningstilbud fra den anerkendte Elizabeth Arden åbner nye døre for hende, men skæbnen er lunefuld.

En nådesløs rivalisering raser mellem hendes gamle og nye arbejdsgiver, Elizabeth Arden og Helena Rubinstein, og Sophia står endnu engang over for en usikker fremtid. Pludselig er alt igen på spil – hendes kærlighed, hendes fremtid, hendes lykke.

Pressen skriver: 
"Elsker du bøger af Lucinda Riley og Santa Montefiore? Så bliver du vild med Corina Bomann."
– MAX Magazine

"En ny Lucinda Riley er født, og hun hedder Corina Bomann."
– de Volkskrant

"En ægte pageturner."
– Nederlands Dagblad