Er vi alle neurodivergente?
Christian Groes sætter fokus på værdien i at have en anderledes hjerne i sin nye bog VI ER ALLE ANDERLEDES, der er inspireret af sønnen Oskar.
Af Nanna Skou-Hansen og Ditte Sølvsten / 23-10-2025
»Far, kan vi skrive et brev til statsministeren og spørge, hvorfor det er os, der skal lære at være som normale børn, og ikke dem, der skal lære om os?« Sådan spørger Christian Groes’ 13-årige søn Oskar, der går på en specialskole og har diagnoserne autisme og ADHD. Dette spørgsmål blev startskuddet til hans nye bog VI ER ALLE ANDERLEDES, som han efterstræber, kan give håb for et samfund med større overskud og ligeværd.
Christian Groes brænder for at fortælle om neurodiversitet, værdien i at være anderledes og at anse diversitet som en styrke i vores samfund:
– Samtalen mindede mig om, at jeg som far og at vi som samfund har glemt, hvordan vi indretter os efter det anderledes. At det ikke er børn og unge som Oskar der skal indrette sig efter det normale, men os andre der skal forstå og lære af deres særpræg, behov og magi.
CHRISTIAN GROESEr antropolog, ph.d., foredragsholder og forfatter. Han har tidligere skrevet GID MIN CHEF VAR HØVDING (2024).LÆS OGSÅ: Uddrag af Sjælespark
I bogen undersøger han, hvor idéen om det normale menneske stammer fra og de hierarkier, som gør nogle til standard, mens andre placeres udenfor. For hvorfor belønner vi egentlig ensartethed og insisterer på, at vi skal tilpasse os snævre normer, når det fører til mistrivsel hos så mange? Hvis vi prioriterer at indrette skoler, arbejdspladser og fællesskaber, så der er plads til alsidige individer, vil trivslen og forståelsen ifølge Christian Groes øges.
Er det normalen, der er syg?
Ved hjælp af begrebet neurodiversitet præsenterer Christian Groes en ny forståelse af diagnoser, der anser dem som mentale mønstre og naturlige variationer i hjernen, der altid har eksisteret hos mennesker. Han mener, at vi som forældre skal bevare en nysgerrighed på det, vi ikke forstår hos vores børn. For at kunne det, skal vi dog starte med at se indad og forstå vores eget særpræg.
– Da jeg droppede mine urealistiske forventninger, til Oskar og mig selv, så jeg pludselig de smukke værdier i et liv uden normpres og evig stræben efter det perfekte. Oskar skal ikke være som andre, han skal være som han er, og være glad. Så begyndte jeg at beskrive et overskudssamfund, hvor ingen skal være normale, men bare være dem, de er.
Uden neurodivergente og mental anderledeshed bliver vi bare en stor, kedelig og nyttig maskine
Diagnoser kan være udfordrende at leve med og kræve ekstra støtte, men de er også afgørende for samfundet. Ifølge Christian Groes er vi alle ’unormale’ bag facaden og kravet om at være perfekt ekskluderer og nedværdiger mange neurodivergente.
Neurodiversitet er biodiversitet
Christian Groes pointerer, at vi skal blive bedre til at anerkende de mennesker, væremåder og behov, som er anderledes. Her sammenligner han neurodiversitet i hjernen med biodiversitet i naturen. Vi higer efter at værne om sjældne dyre- og plantearter for at beskytte økosystemet, men vi glemmer værdien i menneskets variationer:
Vi må forstå, hvordan vi alle er forbundet, ligesom planterne i naturen
– Hvis vi i stedet ser os som en del af en organisme – som i naturen – stopper vi med at fokusere på ”koncentrationsfejl” og ”mangler” og begynder i stedet at se på, hvordan vi løfter hinanden i fællesskab. Uden neurodivergente og mental anderledeshed bliver vi bare en stor, kedelig og nyttig maskine. Vi må forstå, hvordan vi alle er forbundet, ligesom planterne i naturen.
Han fremhæver også rådet ”Du skal ikke være noget eller opnå noget”, som han fik af sin mormor, fordi det netop understreger, at vores værd aldrig afhænger af præstationer og succes. Vores spøjse sider er styrker, der gør os til dem vi er, og vi skal aldrig gøre os fortjent til kærlighed.