"Man kan kalde min nye roman en gotisk TUREN GÅR TIL PARIS”
Hemmeligheder og mysterier udfoldes i fortidens Paris i Benni Bødkers nye spændingsroman, der er drysset med elementer fra krimi, gys og det okkulte. Den historiske roman OCCIDENTENS STJERNE hiver dig med ned i labyrinterne under Byernes By.
Af Anne-Sophie Uldall Petersen
Hvordan fik du ideen til OCCIDENTENS STJERNE?
Jeg har nok gået rundt med den her roman i mig i årevis. Det er den bog, jeg altid har drømt om at skrive. Jeg skrev den under et ophold i Paris, hvor jeg jagtede alt, hvad der lugtede af skyggernes og hemmelighedernes by. Det er en historisk roman, men der er også noget krimi og gys i den, samtidig med at den sprængfuld af sære gamle bøger og endnu særere hemmeligheder. Man kan kalde den en gotisk TUREN GÅR TIL PARIS.
Vi befinder os i Paris i 1905 – hvorfor var det netop her, din roman skulle foregå?
Paris har 300 km underjordiske minegange og katakomber. Det er en parallel skyggeby under byen, som de færreste turister får lejlighed til at se. Det må da siges at være det perfekte sted at fortælle en historie om det skjulte og det mystiske. Historien foregår i la belle epoque. Det var en guldalder for kunst og kultur, hvor rigtig meget af det, vi i dag forbinder med netop Frankrig – og moderne kunst i det hele taget – blev til, men det var også en periode, der faldt mellem en blodig borgerkrig og første verdenskrigs rædsler. Kontrasten i den brydningstid er vældig fascinerende.
Flere af dine bøger trækker tråde til det okkulte. Hvad fascinerer dig ved det?
Århundredeskiftet var ekstremt optaget af det okkulte, og mange af de malere og komponister, vi forbinder med perioden, var meget inspireret af det esoteriske og metafysiske – vi kan faktisk se det lige nu på kunstmuseet Arkens store udstilling om maleren Arild Rosenkrantz, der snildt kunne have været en af romanens bipersoner. Jeg bliver ved med at vende tilbage til de her metafysiske lag i mine bøger, fordi det efter min mening er en af de ting, kunsten er så god til: At undersøge alt det, som vi har så svært ved at sætte ord på. I OCCIDENTENS STJERNE var det også en fremragende mulighed for at arbejde med den skjulte by, ikke bare i okkult forstand, men også med alle de dele af byen, som man normalt ikke ser. De hjemløse, de fattige, de prostituerede, de udstødte og de marginaliserede.
Hvad er "Occidentens stjerne”? Og hvorfor skulle romanen hedde det?
Ja, lige den hemmelighed får man først at vide, når man læser bogen!
Hvad er dit bedste råd til at skrive spænding?
Husk, at en roman er en fantastisk mulighed for at åbne alle de døre, der ellers er lukkede, og kigge indenfor de steder, der normalt ikke er tilgængelige.