Annette Heick fylder 50 år – og har skrevet en bog om sit liv
Annette Heick har levet et liv, der – i snart 50 år – har foregået med pressen og hele Danmark som tilskuere. Nu skriver hun om sin opvækst og sin egen vej ind i underholdningsbranchen med en blotlæggelse af op- og nedture, det indre følelsesliv og med en detaljerigdom, der kan tilskrives mange års grundig dagbogsskrivning og gemte breve.
13-10-2021
Du er vant til, at andre skriver om dig. Hvordan har det været at skrive om sig selv?
”Det har været svært. Specielt at få taget hul på det. Jeg begyndte forfra mange gange, før jeg fandt formen. Jeg har heldigvis oceaner af materiale, fordi jeg altid har skrevet meget i form af dagbøger, breve og artikler, men også det kan det være svært at genlæse, fordi man jo hele tiden udvikler sig. Jeg har haft mange spørgsmål til mig selv og mit yngre jeg undervejs. Det vil folk også kunne læse i bogen.”
Jeg var kendt som 'datteren' i mange år. Somme tider fortæller mine forældre leende, at de møder mennesker, der nu kalder dem for 'forældrene'.
Har dine forældre læst bogen?
”Det har de, og jeg var vildt spændt på deres reaktion. Det var meget overraskende. Da jeg læste det allerførste afsnit op for dem, længe inden jeg fik skrevet resten, grinede de simpelthen så hjerteligt. Det havde jeg ikke regnet med. Min far ringede, da han havde læst hele bogen. Han hikstede så voldsomt, at jeg havde svært ved at forstå, at han sagde: ’Tillykke med den bedste bog, jeg har læst!’”
Hvorfor har du valgt at kalde bogen for DATTEREN?
”Jeg vil sige det sådan: Det er meget tydeligt allerede på de første sider, hvorfor den hedder sådan, og titlen binder også en fin tråd helt op til 2010, hvor mit liv tager en drejning. Men jeg var kendt som 'datteren' i mange år. Somme tider fortæller mine forældre leende, at de møder mennesker, der nu kalder dem for 'forældrene. Så kan de lære det, ha ha.”
Hvad har været den mest øjenåbnende oplevelse under skriveprocessen?
”Jeg har måske forstået, hvorfor jeg er blevet som jeg er. Særligt den omvendthed, der har hersket i mit liv, hvor jeg som helt ung følte mig meget gammel, og som barn følte mig voksen – i modsætning til da jeg så rent faktisk blev voksen. Når jeg læser om mit eget liv i dagbøgerne, så giver det hele pludselig mening.”