»Hvis man ikke interesserer sig for sin egen historie, er sandsynligheden for at man gentager den ret stor.«
Anna Neye romandebuterer med OPMÅLING AF HJERTET - EN ROMANCE I FELTNOTER. Bogen er en tankevækkende, absurd og morsom fortælling om menneskeudstillinger, tvivlsom videnskab og umulig kærlighed. Her fortæller hun om inspirationen til bogen.
Af Kim Andrea Brofeldt / 20-02-2025
Under sine studier i pungrotten falder biolog Elisabeth Hove over en brandsikret kasse klemt inde bag et arkivskab i Zoologisk Have. Kassen viser sig at indeholde efterladte papirer fra en (fiktiv) engelsk antropolog ved navn Heather Withermore, som udførte feltarbejde i København i 1880’erne, hvor Zoologisk Have dannede ramme om en menneskeudstilling. Fascineret begynder Hove at skrive om Withermores liv og forskning og ønsker brændende at kunne finde en feministisk vinkel på, hvorfor Withermores tvivlsomme forskning aldrig fik et gennembrud.
Det er rammen for Anna Neyes roman OPMÅLING AF HJERTET, der er bygget op som en form for "mockumentary", samtidig med at flere af de absurde videnskabelige eksperimenter faktisk har bund i noget virkeligt.
Om forfatteren
Anna Neye (f.1969) er forfatter, skuespiller og manuskriptforfatter. Hun modtog Nordisk Råds Filmpris for sin første spillefilm Viften (2023), om dansk kolonihistorie og kollektivt hukommelsestab.
I 2017 udgav Anna Neye EMMA GAD FOR HVIDE - en satirisk guidebog til hvide mennesker, der er i tvivl om, hvilket hvidt ben, de skal stå på i en kompleks verden. OPMÅLING AF HJERTET er forfatterens første roman.LÆS OGSÅ: De ser os kun som muslimer
Romanens hovedkarakter Heather Withermore, fandt Anna Neye på, da hun skrev på en tv-serie.
Tv-serien blev ikke til noget, men karakteren kunne Neye ikke slippe.
– Jeg var fascineret af tanken om et forsmået geni i en mandsdomineret forskerverden, som selv praktiserede en horribel forskning. En karakter i en dobbeltposition. Dem elsker jeg bare at beskæftige mig med. De rummer potentiale til så meget indre og ydre konflikt og drama. Jeg har altid drømt om at skrive en fake fagbog og skrive en bog i fodnoter, fortæller hun.
Jeg var fascineret af tanken om et forsmået geni i en mandsdomineret forskerverden, som selv praktiserede en horribel forskning.
Racebiologi som videnskab
Romanens hovedperson Heather Withermore forsker i racebiologi, der chokerende nok engang blev opfattet som en reel forskning.
– Jeg begyndte at interessere mig for racebiologien for mange år siden, i forbindelse med en dokumentar jeg var med til at lave på DR: Kald mig bare brun. Her blev jeg introduceret til Anne Folke Henningsens og Rikke Andreassens fantastiske bog om menneskeudstillinger i Danmark.
Da jeg senere – i forbindelse med arbejdet med spillefilmen Viften – stødte på den engelske historiker og journalist David Olusogas BBC-serie om racebiologi: The history of racism, blev jeg så frastødt, at jeg simpelthen følte, at det var min pligt at belyse det på en eller anden måde. Ifølge racebiologien er sådan en som mig jo betegnet som en "bastard".
Fodnoter, fletnoter og breve
Bogen er bygget op med fodnoter, breve, telegrammer og notater. Om valget af denne opbygning fortæller Neye:
– Jeg brugte et par år på at lede efter tonen. Da den var på plads, arbejdede jeg egentlig med bogen, som når jeg strukturerer et filmmanus.
Jeg vidste fra starten, at jeg ville arbejde med denne fragmenterede form, med breve, feltnoter, telegrammer osv. Nogenlunde midt i historien ville jeg gerne lave et skift, hvor det går fra at være professionelt til personligt – på en måde som ryster jorden under min hovedkarakterens fødder.
Jeg har forsøgt at strukturere fortællingen på en sådan måde, at jeg aktivt arbejder med de huller, der naturligt opstår i fortællingen. Nok til at læseren føler sig taget ved hånden, men ikke mere end at læseren selv bliver tvunget til at digte med.
LÆS OGSÅ: Uddrag fra DET LYSENDE HJERTE
Racevidenskab er vanvittig, men det er en vigtig del af dansk/europæisk historie.
Stof til eftertanke
Til spørgsmålet om hvad hun håber læseren vil tage med sig fra bogen, er Anna Neye meget klar:
– Jeg håber at læserne føler sig underholdt. Måske endda rørt. Men jeg håber også, at bogen giver stof til eftertanke, og at man får lyst til at finde ud af mere på egen hånd. Racevidenskab er vanvittig, men det er en vigtig del af dansk/europæisk historie.
Jeg tror, at vi meget bedre ville kunne forstå nogle af de bevægelser, der bliver ved med at vende tilbage, hvis vi forstod, hvilke grundlag disse bygger på. Vi ville bedre kunne forstå os og vores egen position i verden. For hvis man ikke interesserer sig for sin egen historie, er sandsynligheden for, at man kommer til at gentage den ret stor.