Mennesker uden adgang

BLIXEN ELLER KAOS
Episode 39

> Lyt på Apple Podcast
> Lyt på Spotify

> Stream det hele på Gyldendal Stream her

 

Det fineste er, hvis folk ikke opdager, at man har et handicap. Derfor går man bagerst på trapper og i store bukser og undgår så vidt muligt DSB's perroner, for her er elevatorerne a-l-t-i-d ude af drift.

 

Hvordan er det at være menneske med et handicap i et af verdens rigeste velfærdssamfund? Hvordan føles det at blive set på som 'mindre værd'? Hvordan er det ikke at have adgang til verden på samme måde som alle andre? Hvorfor er der ingen, der taler om, at det offentlige systematisk har forsømt og diskrimineret handicappede de sidste 15 år?

 

Digter Caspar Eric er bag mikrofonen.

 

Bøgerne vi taler om: 

 

Nye balancer

Nye balancer

Med Nye balancer griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.

I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber.