»Lad os kalde det et kampskrift«

BLIXEN ELLER KAOS
Episode 52
Amini Elmi 

LYT MED HER:
> Apple Podcast
> Spotify

 

I Danmark lever der 21.000 mennesker med somalisk baggrund. Og det har ikke altid været noget nemt liv.

Med dybe ar på sjælen fra hjemlandets borgerkrig ankom de til et lille land langt mod nord, der ikke altid behandlede dem - skal vi sige - særlig yndigt.

Man begyndte at fylde på bunden af statistikkerne, man slog blikket ned og håbede, at ingen ville spørge til mere. Man blev tavs og usynlig.

Men nu er en ny generation vokset op.

Og - de gider ikke mere pis.

Amina Elmi er 28 år og netop uddannet fra Forfatterskolen.

17. august debuterede hun på Gyldendal med digtsamlingen Barbar. 

Amina er født i Somalia, men er vokset op i Aalborg.

Og nu har hun noget, hun gerne vil sige.

 

Gæster: Amina Elmi, forfatter
Vært: Michelle Tubæk Gram

 

Bogen vi taler om: 

Barbar

Barbar

BARBAR [Tavshedens objekt] er en digtsamling om brutalitet. Amina Elmi skriver om at leve med en kappet forbindelse til sin families historie, ritualer, sprog og identitet. I sine digte forsøger hun at etablere en forbindelse til alt det tabte, men tavsheden står som et tomt centrum – alt det, der ikke kan siges, fordi der ikke findes et sprog for det, eller fordi det er for smertefuldt. Det er digte om tavshed som både nødvendighed og vold. 

Amina Elmi (f. 1994) blev uddannet fra Forfatterskolen i sommeren 2023. BARBAR [Tavshedens objekt] er hendes debut.