Et trist 20-års jubilæum

BLIXEN ELLER KAOS
Episode 44

> Lyt på Apple Podcast
> Lyt på Spotify

> Stream det hele på Gyldendal Stream her

 

20. marts 2003 - altså for præcis 20 år siden - angreb USA i koalition med en række villige nationer diktaturet Irak.

Med en naiv - eller skulle man kalde det en form for ‘russisk optimisme’ - regnede man med en lynkrig og efterfølgende lige så lynhurtig statsopbygning.

Sådan gik det ikke.

Men hvorfor egentlig ikke? Hvilke fejl begik vi? Hvordan kunne det komme så vidt, at vi skabte plads til et historisk blodtørstigt og halshuggende kalifat på den jord, vi netop havde befriet?

Hvordan vinder man egentlig freden efter en krigs afslutning?

Det har Danmarks tidligere ambassadør i Irak, Torben Gettermann, skrevet en bog om.

KRIGSZONE hedder den. Og den er lige udkommet.



Gæst: Torben Gettermann, ambassadør og forfatter
Vært: Michelle Tubæk Gram

 

Bogen vi taler om: 

Krigszone

Krigszone

Irak blev i 2003 besat af en USA-ledet koalition, som også Danmark var en del af. Saddam Hussein, som man mente lå inde med masseødelæggelsesvåben, blev fjernet, og dermed var krigen for så vidt vundet, men bagefter skulle landet genopbygges, demokratiet indføres og den fulde suverænitet gives tilbage til irakerne. Torben Gettermann var som udsendt dansk diplomat førstehåndsvidne til årene 2003-05. Hans beretning tegner et til tider meget kritisk billede af en koalition, der var stærkt domineret af USA, og som langt fra var enige i mål og strategier.

Det store spørgsmål er: Hvordan vinder man freden efter krigens afslutning?