Danser med ulve

PODCAST BLIXEN ELLER KAOS
Episode 49

 

> Lyt på Apple Podcast
> Lyt på Spotify

> Stream det hele på Gyldendal Stream her

 

Intet andet dyr er genstand for så mange fortællinger som ulven.

Den er spundet ind i mytologier, symboler, eventyr og forestillinger – og måske netop derfor kan den lære os mere, end vi lige skulle tro.
Den polariserede ulve-debat afslører en større kamp mellem menneske og natur. Og det at forstå os selv som en del af den. Hvem er vi egentlig? Hvem har lov til at leve? Hvem har ret til at leve?


Gæst: Bengt Holst, biolog og tidl. videnskabelig direktør i København Zoo

Vært: Michelle Tubæk Gram

Bøger vi taler om: 

Ulvespring

Ulvespring

Ulf Norrstig, pensioneret forstkandidat, er fortælleren i Ekmans fortættede roman ULVESPRING, der udspiller sig i Midtsveriges store skove. Efter mødet med en ulv en frostklar nytårsmorgen begynder han at se jagten, dyrene og skoven i et nyt lys.

Dagen gryr, det er bidende koldt. Ulf, den lokale jagtleder, drikker kaffe fra termokanden uden at løfte blikket fra skovbrynet. Egentlig skulle Ulf være hjemme og hjælpe hustruen Inga med at forberede dagens festligheder. Han fylder rundt, og både jagtkammeraterne og familien kommer for at fejre ham.

Men Ulf er taget i skoven med madpakke, kikkert og riffel. Skyggerne glider gennem nattens nysne. Og pludselig ser han dem, sporene. Og lige derefter ulven, der kommer ud fra skoven lidt længere fremme. Ulven står på kanten af den frosne mose og ser opmærksomt ud over landskabet, inden den drejer hovedet, så Ulf ser profilen med den ædle næse, den stolte pande og ørerne, der står ret op.

ULVESPRING handler om at være i naturen, om minder, der hober sig op, om et livslangt ægteskab og om at blive ældre. Fortællingen består af lysende naturbeskrivelser og livskloge betragtninger over et levet liv beskrevet i sin helt egen storslåede enkelthed.

Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2022. 

***

”ULVESPRING er en uhøjtidelig roman, og det er netop det, der gør den fantastisk.”

- Svenska Dagbladet

”(romanen) indeholder adskillige fortællinger om aldring, om et livsomvæltende møde, om hukommelsens kraft og forberedelse til døden. Alt sammen filtreret gennem en ældre mandlig hovedperson. Dyb og velovervejet.”

- Dagens Nyheter

”ULVESPRING er måske en lille bog, men den indeholder de største tanker om hukommelse, sprog og fortælling (…) formmæssigt en hybrid af dagbogsoptegnelser og kriminalroman (…)  Jeg vil anbefale denne bog for dens følsomme beskrivelser af et ægteskab, hvor både de skarpe kanten og den dybe intimitet, dynamikken mellem ægtefællerne, er skildret i al sin pragtfulde enkelthed.”

– Göteborgs-Posten

Hændelser ved vand

Hændelser ved vand

I begyndelsen af 70’erne er Svartvattnet en hensygnende by blandt mange andre i Nordsverige. Men en dag sker der noget. Et dobbelt-mord i midsommernatten. Der går 18 år, inden nogen begynder at ane sandheden om det, der er sket. I løbet af de år er der sket meget i samfundet, og hændelsen er blevet en mørk skygge i mange menneskers liv. Og så bliver der igen farligt ude i natten.

Hændelser ved vand af Kerstin Ekman udkom første gang i 1993 og blev bl.a. belønnet med Augustprisen, Svenska Deckarakademins pris og Nordisk Råds Litteraturpris. Siden da er romanen blevet hyldet verden over og er blevet oversat til en lang række sprog.

 

Ulv!

Ulv!

Den første bog, der afdækker alle aspekter af ét af verdens mest fascinerende rovdyr, som nu er vendt hjem til Danmark.

DYRET – Ulven har levet side om side med mennesket i tusinder af år – jagtet, fanget, udstillet og fortrængt. Trods dette er den på vej tilbage og er i dag et af de mest veldokumenterede rovdyr i naturen.

MYTEN – Ulven er mere end noget andet dyr genstand for menneskeskabte fortællinger. Vi finder den i mytologien, religionerne, eventyrene og i den moderne popkultur. Fascinerende beskrivelser der uundgåeligt påvirker vores syn på dyret.

FREMTIDEN – Ulven er tilbage, og den har rygter om fåredrab, mediehistorier og masser af skræmmekampagner med sig. Problemstillinger og udfordringer, som man skal forholde sig til i en ny og vildere, dansk natur.