Forfattermorgen: Mød Katrine Marie Guldager og Bertel Haarder
Onsdag d. 3. dec. kl. 8.30 - 9.00
Gyldendals hjørne - Klareboderne og Pilestræde, 1115 København K
Gratis adgang - ingen tilmelding nødvendig
Køb de to bøger med 20% rabat og få dem signeret af forfatterne.
Der er gratis kaffe og croissanter.
KATRINE MARIE GULDAGER
Først når jeg siger tilSom jordemor er Signe hver dag i kontakt med universets nerve, og folk aner simpelthen ikke, hvor fantastisk mellemkødet er! Selv har hun taget afsked med drømmen om børn og elsker at bo alene i sit hus på Amager. På en datingapp har hun mødt Jørgen, friluftsmenneske og ekssoldat. Jørgen er ikke typen, der gør noget halvt, så da de har set hinanden et års tid, foreslår han, at de ”lukker aftalen” og flytter sammen. Signe tøver, og næste morgen er Jørgen rejst.
Signe pakker sine følelser ned og forestiller sig, at hun kan vende tilbage til et liv før Jørgen. Men hun mangler ham. Og værre endnu: Hun kan ikke sove uden ham. Hun møder mere og mere træt op på fødegangen, og når man er træt, begår man fejl.
FØRST NÅR JEG SIGER TIL er en kantet kærlighedsroman om fødsler og parforhold, der sjældent bliver, som man forestiller sig. Og om at trives bedst alene – lige indtil man ikke gør det.
BERTEL HAARDER
Sjælespark
Centralt i Bertel Haarders liv og arbejde har været ånd og dannelse.
I den anmelderroste SJÆLESPARK undersøger han de uhåndgribelige, men fundamentale aspekter af livet, som er fælles for mennesker gennem alle tider.
I omkring 50 korte tekster om kunst, kærlighed, fædrelandet, magt, demokrati, tro og evigheden sparker han til sjælen hos sine læsere.
Han trækker på de store fortællinger, personligheder og kunstværker, der rører mennesker og giver livet mening.




