Forfattermorgen: Mød Pia Hauge, Dennis Nørmark og Christian Groes

Onsdag d. 11. september kl. 8.30 - 9.00
Gyldendals hjørne - Klareboderne og Pilestræde, 1115 København K
Gratis adgang - ingen tilmelding nødvendig

 

Vær med når Gyldendal inviterer til Forfattermorgen! Mød to aktuelle forfattere til en skarp og inspirerende samtale på hver 15 minutter om deres nye bøger. 

Køb de to bøger med 20% rabat og få dem signeret af forfatterne.

Der er gratis kaffe og croissanter. 

Om Pia Hauge

Pia Hauges PAUSE POWER er er en lettilgængelig og veldokumenteret guide til mere kvalitet og mindre stress i vores arbejdsliv. Forfatter og ledelsesrådgiver Pia Hauge udfolder på tankevækkende vis den glemte power, der findes i noget så simpelt som at holde en pause. En hjernepause.


Pause Power

Pause Power

HJERNEPAUSER er en veldokumenteret kur mod træthed, stress, mangel på energi og svigtende koncentrationsevne. Nyeste forskning viser, at pauser i arbejdstiden gør mennesker mere effektive – og kvaliteten af arbejdet bliver højere.

Hjernepauser er lovlig hjernedoping, helt gratis og uden bivirkninger. Men i en verden, hvor tempoet er højt, er pausen forsvundet ud af mange menneskers liv.

I PAUSE POWER udfolder Pia Hauge pausens glemte kvaliteter med afsæt i hjerneforskning og pauseeksperimenter fra små og store danske arbejdspladser. Bogen indeholder masser af hverdagseksempler samt en konkret guide til effektive pauser på jobbet og efter fyraften.

I bogen får du:

■ Inspiration til et bæredygtigt arbejdsliv og privatliv

■ Trin for trin-guides til ledere og medarbejdere

■ Cases fra danske virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, der allerede bruger hjernepauser til at løfte produktivitet, innovation og arbejdsglæde

 

Om Christian Groes og Dennis Nørmark 

Hør Christian Groes og Dennis Nørmark fortælle om deres nye bog GID MIN CHEF VAR HØVDING: Alt for mange danskere er trætte af deres chef og mistrives på jobbet. Tiden er kommet til at vende magtpyramiden på hovedet og lade lederen underlægge sig fællesskabet. Christian Groes og Dennis Nørmark kalder det høvdingeledelse. For ligesom en høvding i oprindelige samfund skal være lyttende, inkluderende og ydmyg, hvis han vil have sit folk med sig, skal den gode leder lægge sine selvpromoverende, bestemmende og hierarkiske træk fra sig.
Gid min chef var høvding

Gid min chef var høvding

En høvding er alt det modsatte af, hvad mange ledere er i dag: lyttende, empatisk, opmærksom på forskellige behov og den, der holder sammen på det hele. Antropologerne Christian Groes og Dennis Nørmark giver deres bud på, hvordan en leder bliver en, der er værd at følge som en høvding.

Dårlig ledelse er den største udfordring i danskernes arbejdsliv. Historier om mobning, magtmisbrug, mistrivsel, krænkelser og tyrannisk adfærd står i kø. Ledere lader stå til og tillader en kaotisk eller utryg arbejdskultur, eller de skaber den selv.

For at vende skuden skal lederen blive mere modig og bruge sin magt med respekt for fællesskabet. Hun skal – lige som en høvding – være et forbillede og kunne indgyde både tryghed og begejstring.

Både medarbejdere og ledere skal være med. For som medarbejder har man selv et ansvar for at skabe den arbejdsplads, man drømmer om. Man må selv sige fra, når chefen skaber et uudholdeligt arbejdsmiljø, og være medskaber af de bedste rammer for indflydelse og forandringer. Det handler om, at ledere i virkeligheden skal vælges af deres ansatte. Måske helt konkret. Magt er noget, man gør sig fortjent til. Det er ikke noget, man tager.

Bogen markerer en revolution i måden, vi tænker om ledelse og magt på – i organisationer, virksomheder, politik og foreninger. En leder skal altid være til for fællesskabets bedste og ikke omvendt.