Af Marie Løntoft

Jeg læser, fordi bogen er den magiske nøgle, som gør, at jeg kan åbne døren til ukendte verdener, perspektiver og følelser. Både til verdener i fortiden, men også til her og nu og fremtiden. Bogen bliver selvfølgelig også en dør ind til mit eget følelsesliv og en forståelsesnøgle til mit ståsted og identitetspunkt i verden i dag. Sådan har det været, lige siden min mor læste den første bog højt for mig. Og efterfølgende tog det kun fart, da jeg selv kunne læse.

Den seneste bog, jeg har læst, som har gjort et stort indtryk på mig, er bogen DENGANG DA JEG VAR PIGE – EN HANPIGES ERINDRINGER af Knud Petersen. Det er ikke bare et unikt historisk dokument om en arbejderklasse-homoseksuel subkultur i København i 1910’erne og 20’erne, som vi aldrig tidligere har vidst eksisterede, men det er også en forbandet god spring ud-historie.

De første store læseoplevelser, jeg husker, er DAVY CROCKETT-bøgerne af Tom Hill. Egentlig ville jeg have nævnt DE 5-bøgerne. Men det var, når jeg tænker tilbage, især serien om Davy Crockett og hans liv på Prærien, som jeg som halvstort barn for alvor forsvandt ind i.

En bog, jeg ofte anbefaler til folk, er selvfølgelig min selvbiografi ET LIV. Det var en vigtig bog for mig at skrive, fordi den også er et slags mentalt punktum for mit liv i offentlighedens søgelys - i hvert fald for denne omgang. Jeg synes, at jeg er lykkedes med at gøre bogen til ikke bare en læseværdig personlig beretning om mit eget liv, men også til en langt større fortælling om, hvad der skete i Danmark og verden fra 60’erne og frem.

En bog, der har fået mig til at græde, er THE PROPHETS af Robert Jones, Jr. Jeg læste den i min sommerferie og var fuldstændig blæst bagover, både på grund af den dybt rørende kærlighedshistorie fra slavetidens USA, men mindst lige så meget på grund af den måde, historien er fortalt på. Det er en slags 2022-udgave af magisk realisme, en helt fremragende bog, som desværre endnu ikke er oversat til dansk.

En bog, der har været med til at forme mit syn på verden, er ikke én, men flere bøger, nemlig beatnik-forfatterne fra 50’erne og 60’erne med Allen Ginsberg og Jack Kerouac i spidsen. De satte ord, følelser og billeder på alt det, jeg følte og oplevede som teenager i ekkoet fra 1968. Jeg var dem. De var mig.

Et forfatterskab, jeg bliver ved med at vende tilbage til, er Hanne-Vibeke Holsts. Siden hun skrev sin politiske trilogi i nullerne, har jeg læst alt, hun har skrevet, og jeg kan oprigtigt næsten ikke vente på at læse hendes næste bog, KRIGER UDEN MASKE. Jeg føler mig fuldstændig hjemme i det politiske, kulturelle, ja, kosmopolitiske univers, som Hanne-Vibeke Holst skaber i sine bøger. De spørgsmål og temaer, som Holst sætter i spil, er de samme spørgsmål og temaer, som optager mig. Når jeg læser Hanne-Vibeke Holsts bøger, har jeg følelsen af at gå igennem livet med verdens klogeste rejsekammerat.

En forfatter, der har givet mig mod til at gøre noget svært, er James Baldwin. Når jeg læser hans bøger og essays og interviews med ham, bliver jeg ikke bare dybt fascineret over hans intellektuelle skarphed og politiske og kulturelle indsigt, men også over hans mod til at være det særlige menneske, han var. Jeg ved faktisk ikke, hvem jeg skulle nævne i dag, der har samme stemme og betydning som Baldwin havde. Jeg kan kun anbefale, at man dykker ned i hans forfatterskab.