Bogsnak - med Lars Daneskov
Han kan bedre lide bøger end Netflix, fremhæver Pippi som en ikonisk figur og elsker, at børn stadig har fantasien i behold. Læs mere om Lars Daneskovs forfatterskab og bedste bogminder lige her.
Det allerbedste ved bøger er ... at du selv skal gøre meget af ar-bejdet. Det er ikke Netflix, der be-stemmer, hvordan hovedpersonen ser ud, eller hvor storslået et landskab er. Når du læser, er det noget, din fantasi bestemmer. Det betyder, at gode bøger bliver siddende i kroppen meget længe.
De bøger, jeg fik læst højt som barn ... var et skønsomt blandingsmisbrug af Peter Pedal og Strudsen Rasmus med politisk ukorrekthed drivende ud af alle stavelser. Her var både ”overnegere” og ”negerhøv-dinge”, hvilket fortæller lige så meget om min alder som om bøgerne, jeg læste.
Den bedste bog, som jeg selv læste i min barndom, var ... DET LILLE HUS PÅ PRÆRIEN. Jeg slugte hele serien og følte mig vel i perioder nærmest selv som nybygger. Jeg har siden forsøgt at genlæse og kedede mig usandsyn-ligt, men i de formative år var det kig ind i en verden og en tid, jeg ikke kunne få nok af.
En bog fra min barndom, jeg gerne vil give videre til mine børn, er ... Pippi Langstrømpe. Det er altid en gratis om-gang at mene, at Astrid Lindgren er fantastisk, men det er hun bare. Punktum. Pippi som figur er jo ikonisk, og den første bog om hende har stadig al den fabuleren og poesi, som man kan ønske sig af god børnelitteratur.
For tiden kan vi i min familie bedst lide at læse ... hver for sig. Selv mine yngste børn er desværre for længst vokset fra højtlæsning. I virkeligheden er det et af de største savn, når børn bliver store. Højtlæsning er for mig en meget smuk kamin at holde varmen ved sammen.
Mine børnebørn elsker, når jeg læser højt fra ... enhver bog med illustrationer og muligheder for at lave sjove stemmer eller lyde. Gerne noget med dinosaurer. Intet er sødere end en etårig, der straks ved synet af en brølende Tyrannosaurus Rex flår sutten ud af sin egen mund for at tilbyde den til billedet i bogen.
Når jeg læser højt, foregår det ofte ... om morgenen, når mit ældste barnebarn Otto bare bliver nødt til at stå op. Meget ofte læser vi nogle af de historier, jeg selv er i gang med at skrive, og jeg får dermed første respons og en fornemmelse af, hvad der virker, og hvor jeg skal stramme.
Jeg griner altid, når jeg læser ... bøgerne om Vitello. Kim Fupz har et dejligt slentrende sprog, som ligger godt i munden og altid gemmer på gode, anarkistiske overraskelser.
Hvis jeg fik muligheden for at leve én dag som en karakter fra børnelitteraturen, ville jeg være ... drengen Tom fra billedbogen TOM PLANTEPASSER, hvor hele Toms hus pludselig er en stor jungle. Det var en bog, som virkelig kildede min fantasi som barn, og jeg kunne blive fuldstændig høj på tanken om at være alene i min egen private jungle.
Det er fedt at skrive bøger til børn, fordi ... børn stadig har fantasien i behold og gider at lege med på alt det, man som voksen kan slå ned med blaserthed og logik. Samtidig føles det bare som en vigtig opgave at beskrive også de store følelser i verden, så de giver mening på et børneværelse.
Det allerbedste ved bøger er ... at du selv skal gøre meget af ar-bejdet. Det er ikke Netflix, der be-stemmer, hvordan hovedpersonen ser ud, eller hvor storslået et landskab er. Når du læser, er det noget, din fantasi bestemmer. Det betyder, at gode bøger bliver siddende i kroppen meget længe.De bøger, jeg fik læst højt som barn ... var et skønsomt blandingsmisbrug af Peter Pedal og Strudsen Rasmus med politisk ukorrekthed drivende ud af alle stavelser. Her var både ”overnegere” og ”negerhøv-dinge”, hvilket fortæller lige så meget om min alder som om bøgerne, jeg læste.
Den bedste bog, som jeg selv læste i min barndom, var ... DET LILLE HUS PÅ PRÆRIEN. Jeg slugte hele serien og følte mig vel i perioder nærmest selv som nybygger. Jeg har siden forsøgt at genlæse og kedede mig usandsyn-ligt, men i de formative år var det kig ind i en verden og en tid, jeg ikke kunne få nok af.
En bog fra min barndom, jeg gerne vil give videre til mine børn, er ... Pippi Langstrømpe. Det er altid en gratis om-gang at mene, at Astrid Lindgren er fantastisk, men det er hun bare. Punktum. Pippi som figur er jo ikonisk, og den første bog om hende har stadig al den fabuleren og poesi, som man kan ønske sig af god børnelitteratur.
For tiden kan vi i min familie bedst lide at læse ... hver for sig. Selv mine yngste børn er desværre for længst vokset fra højtlæsning. I virkeligheden er det et af de største savn, når børn bliver store. Højtlæsning er for mig en meget smuk kamin at holde varmen ved sammen.
Mine børnebørn elsker, når jeg læser højt fra ... enhver bog med illustrationer og muligheder for at lave sjove stemmer eller lyde. Gerne noget med dinosaurer. Intet er sødere end en etårig, der straks ved synet af en brølende Tyrannosaurus Rex flår sutten ud af sin egen mund for at tilbyde den til billedet i bogen.
Når jeg læser højt, foregår det ofte ... om morgenen, når mit ældste barnebarn Otto bare bliver nødt til at stå op. Meget ofte læser vi nogle af de historier, jeg selv er i gang med at skrive, og jeg får dermed første respons og en fornemmelse af, hvad der virker, og hvor jeg skal stramme.
Jeg griner altid, når jeg læser ... bøgerne om Vitello. Kim Fupz har et dejligt slentrende sprog, som ligger godt i munden og altid gemmer på gode, anarkistiske overraskelser.
Hvis jeg fik muligheden for at leve én dag som en karakter fra børnelitteraturen, ville jeg være ... drengen Tom fra billedbogen TOM PLANTEPASSER, hvor hele Toms hus pludselig er en stor jungle. Det var en bog, som virkelig kildede min fantasi som barn, og jeg kunne blive fuldstændig høj på tanken om at være alene i min egen private jungle.
Det er fedt at skrive bøger til børn, fordi ... børn stadig har fantasien i behold og gider at lege med på alt det, man som voksen kan slå ned med blaserthed og logik. Samtidig føles det bare som en vigtig opgave at beskrive også de store følelser i verden, så de giver mening på et børneværelse.