Bogsnak - med Erik Barfoed

Han er vild med fantasy og science fiction, kan ikke læse LILLE VIRGIL uden at grine og fik rigtig mange biblioteksbøder som barn. Mød Erik Barfoed, der er forfatter til FANGESKIBET og FÆNGSLET VED VERDENS ENDE.

 Det allerbedste ved bøger er ... At bøger er magiske portaler ind i fremmede verdener! Da jeg var lille, elskede jeg fantasy og science fiction, bøger der foregik på fremmede planeter, i magiske verdener, på bunden af havet. Men det kan jo også bare være en portal til et helt andet liv. Til en anden måde at leve på, at tænke på. Eller det kan være en portal til en rejse i tiden. Når man læser, får man lov at leve tusind liv.

De bøger, jeg fik læst højt som barn, var ... MIS MED DE BLÅ ØJNE og LILLE VIRGIL. Og RASMUS PÅ FARTEN. Jeg fik læst virkelig meget højt som barn, også da jeg blev større. Min far læste hele Ringenes Herre op for mig, da jeg var 13-14 år. Det var en rigtig hyggelig måde at være sammen på.

Den bedste bog, som jeg selv læste i min barndom, var ...  Det er altså umuligt at svare på! Der var så mange – jeg boede nærmest på Hovedbiblioteket på Kultorvet (og jeg fik mange bøder for at aflevere for sent ...). Men jeg kan huske, da jeg selv fandt Ursula K. Leguins TROLDMANDEN FRA JORDHAVET. Det var en meget stor læseoplevelse. Jeg forsvandt helt ind i den verden. Det er en meget fyldig og meget tænksom bog, samtidig med at den er spændende.

En bog fra min barndom, jeg gerne vil give videre til mine børn, er ... EN VERDENSOMSEJLING UNDER HAVET.Jeg var meget optaget af den bog, da jeg var barn. Til sidst var den så slidt, at de første 11 sider var faldet ud. Det gjorde ikke noget. Jeg kunne dem udenad.

Mine børn/børnebørn elsker, når jeg læser højt fra ... ET JULEEVENTYR af Charles Dickens, som vi læser op til advent hvert år. Min søn er voksen nu, men vi læser stadig op af den hvert år.

Når man læser, får man lov at leve tusind gange

Når jeg læser højt, foregår det ofte ... Helt alene! Min søn er jo voksen, så jeg læser ikke længere højt på den måde. Men jeg læser højt for mig selv, når jeg skriver. Så jeg kan høre, hvordan det lyder. Det er lidt weird at høre sin egen stemme på den måde, når man er helt alene. Men man får en god fornemmelse af, om teksten fungerer — og om den vil være til at læse op for andre.

Jeg griner altid, når jeg læser ... LILLE VIRGIl. Faktisk kan jeg nærmest ikke læse den højt, fordi jeg kommer til at grine så meget. Især når jeg når til det med plankeværker, som de stjæler.

Jeg kan ikke lide bøger, der ...  Jeg kan lide mange ting, og jeg forstår fx ikke, når folk skælder ud på den ene eller den andre genre. Men hvis jeg skulle nævne noget, så der det bøger, hvor det til sidst viser sig, at det hele bare var en drøm, eller noget de legede. Så bliver det hele jo aflyst. Så var der slet ikke nogen magisk verden. Det bliver jeg altid lidt skuffet over. Det er voksendumt ...

Hvis jeg fik mulighed for at leve én dag som en karakter fra en børnebog, ville jeg være ... Men jeg har jo levet én dag som Harry Potter og troldmanden Ged fra Jordhavet og Pippi Langstrømpe og Honey fra Mette Eike Neelins Hest Hest Tiger Tiger! Det er jo derfor, det er så fedt at læse. Jeg har også levet én dag som Voldemort og Fagin og ...

Det er fedt at skrive bøger til børn, fordi ... De har så nemt ved at gå igennem bøgernes portaler og ind i fremmede verdener. Når man skriver til børn, får man lov at genfinde den begejstring ved det der bare er helt vildt fedt. Og spændende. Som barn kunne jeg leve i ugevis i de verdener, jeg læste mig ind i. Og det kan jeg også, når jeg skriver. Så får jeg lov til at holde op med et være voksen for en stund og bare være mig. Det er dejligt.