Forfattere | Gyldendal

Thomas Boberg

Thomas Boberg, f. 1960, debuterede med digtsamlingen HVÆSENDE PÅ MIT ØJEKAST i 1984 og har siden udgivet flere digtsamlinger, herunder HESTEÆDERNE - TRILOGIEN, 2015, og MEXICOCITYDIGTE, 2017. Han har desuden udgivet en roman, en samling vandrehistorier og en serie af fire rejsemindebøger, SØLVTRÅDEN, 1996, AMERICAS, 1999, INVITATION TIL AT REJSE, 2003 og I DEN NÆSTE BY, 2012.

I foråret 2019 var Thomas Boberg aktuel med den kritikerroste rejseroman AFRICANA, i 2021 fulgte digtsamlingen FORBEREDELSE TIL LIVET, og i december 2022 udkom digtsamlingen 69 DÆMONER.

I august 2024 var Thomas Boberg klar med romanen INSULA.

Thomas Boberg har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange og har modtaget bl.a. Otto Gelsted-prisen, Morten Nielsen-legatet, Drachmann-legatet, Johannes Ewalds hæderslegat og Det Danske Akademis Store Pris.

Foto: Lars Gundersen, 2019

Bøger af denne forfatter