Forfattere | Gyldendal

Tenna Nielsen

Tenna Nielsen er forfatter til interviewbogen Det vigtigste i livet. Bogen er et tilbud om at tage en pause fra en måske travl og stresset hverdag i håb om at blive lidt klogere på livet – mens vi lever det. Vi lever i en tid med stærkt fokus på de ydre værdier og succes. Men hvad er det egentlig, der betyder noget her i livet, når vi skræller rigdom, magt og status bort? Hvilke menneskelige værdier ønsker vi at give videre til næste generation? I ti interviews har Tenna Nielsen indsamlet livserfaring fra: Michael Christiansen, tidl. teaterchef for Det Kongelige Teater Erling Olsen, fhv. formand for Folketinget Suzanne Brøgger, forfatter Erik Hoffmeyer, fhv. nationalbankdirektør Peter Bastian, musiker Merethe Stagetorn, forsvarsadvokat Nils Malmros, filminstruktør Tine Bryld forfatter og radiovært Erik Norman Svendsen, tidl. biskop for København Bobby Zachariae, professor i sundhedspsykologi Bogens medvirkende fortæller, hvordan de har håndteret livets op- og nedture, og de giver deres forskellige bud på, hvordan de tackler succes og nederlag, kriser og kærlighed, tab og sorg. Det vigtigste i livet udkom på Gyldendal i oktober 2006. Bogen er udkommet i to oplag. Tenna Nielsen, f. 1957, er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1981. Hun har bl.a. tidligere arbejdet i mange år på B.T., heraf godt tolv år som politisk journalist på bladets Christiansborg-redaktion, hvor hun både dækkede nyhedsstoffet og satte fokus på mennesket bag politikeren. I artikelserien ”Barndommens gade” inviterede Tenna Nielsen f.eks. en række toppolitikere med tilbage til barndommens kvarter for at undersøge, hvilken indflydelse opvæksten har haft for politikernes verdensbillede. Tenna Nielsen har endvidere arbejdet freelance og har siden 2008 været ansat som presseansvarlig kommunikationskonsulent. Foto: Morten Holtum 2006

Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bøger. Husk tydelig kreditering.

None
Morten_Holtum_2006
Hent foto
None
Morten_Holtum_2006
Hent foto

Bøger af denne forfatter