En literair Anmeldelse / Opbyggelige Taler i Forskjellig Aand

Søren Kierkegaard Forskningscenteret afsluttede i 2012 det enestående udgivelsesprojekt Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, der omfatter hans samlede produktion.

På grund af værkets omfang og høje samlede pris er udbredelsen forholdsvis beskeden, men takket være en generøs donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har Gyldendal fået mulighed for at udgive en billigudgave i 15 bind af Kierkegaards trykte værker. 

Billigudgaven er forsynet med sprog­lige kommentarer, der henvender sig til en bredere kreds af læsere. Den opgave udføres af skrifternes hovedredaktør og billigudgavens udgiver, professor, dr. theol. h.c. Niels Jørgen Cappelørn.

De to første bøger udkom i april 2015. Nu foreligger det, der udgør seriens ottende bind. Det indeholder En literair Anmeldelse samt Opbyggelige Taler i Forskjellig Aand.

Efter planen afsluttes serien i 2019.

  • Antal sider300
  • Højde217 mm
  • Bredde139 mm
  • Dybde37 mm
  • Vægt734 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788702177473
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.11.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaard (1813 – 1855) var en dansk forfatter, filosof og teolog. Søren Kierkegaard debuterede litterært 1838 med bogen AF EN ENDNU LEVENDES PAPIRER, som er en art længere anmeldelse af H.C. Andersens teaterstykke KUN EN SPILLEMAND fra 1837.

Søren Kierkegaards forfatterskab tog dog rigtig fart, da det omfangsrige værk ENTEN-ELLER udkom under pseudonymet Victor Eremita i 1843. Det er i ENTEN-ELLER at man stifter bekendtskab med den famøse forfører Johannes fra FORFØRERENS DAGBOG – en lille roman, som på flere punkter ligner Søren Kierkegaards egen forlovelse med Regine Olsen. Endnu samme år udkom en række opbyggelige taler, som hører til hans teologiske forfatterskab, og som han udgav under eget navn.

Helt indtil sin død i 1855 udgav Søren Kierkegaard parallelt værker under pseudonym og værker i eget navn, de første tæller bl.a. GENTAGELSEN, BEGREBET ANGST og STADIER PAA LIVETS VEI. Mod slutningen af sit liv blev Søren Kierkegaard mere og mere optaget af sin indædte kamp mod folkekirken og for den kristendom, som han agiterede for i tidsskriftet ØIEBLIKKET.

Bøger i samme genre