Product image

Til grænsen

Læseprøve
Lytteprøve

Michael Falch spoler ved hjælp af gamle dagbøger og hundredevis af gemte breve tilbage til sin ungdomstid i grænsebyen Tønder. Han inviterer åbenhjertigt inden for i teenageværelsets kombination af lyst- og tugthus, vi hører om kæresterne og den første erotik, om venskabet med den uvorne præstesøn, om forældrenes misbrug og hjerteskærende kriser, og vi hører ikke mindst om den svære relation til faren. I samme bevægelse skildrer han Tønder som et mentalt landskab og illustrerer, hvordan 70’ernes oprørske ungdomsdrømme prægede tilværelsen i en fjern provins.

  • ForfatterMichael Falch
  • ISBN9788702255140
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.10.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Kristeligt Dagblad

5 ud af 6

Medrivende og til tider hjerteskærende læsning.

Jysk Fynske Medier

5 ud af 6

Rykker i hjerterødderne.

Berlingske

4 ud af 6

»Til Grænsen« er fornøjelig læsning og fungerer som kombineret familiehistorie, periodeskildring og coming-of-age-beretning, hvor der både gives plads til ramasjang og rum til refleksion.

Forfatter

Michael Falch

Michael Falch, f. 1956, dansk rocksanger, guitarist, sangskriver og skuespiller.

Michael Falch fik et gennembrud som rå og følsom forsanger i gruppen Malurt. I 1985 udsendte han sin første solo-lp Michael Falch og har siden udgivet flere soloplader, bl.a. Tossede verden (1990) og Lykkelig undervejs (2000).

Falch har medvirket i flere film og havde hovedrollen som den navnløse journalist/detektiv i filmatiseringerne af Dan Turèlls to kriminalromaner Mord i mørket (1986) og Mord i paradis (1988). Han modtog en Bodil for førstnævnte. Fra årtusindskiftet markerede han sig i tv-serien Rejseholdet.

I 2006 gjorde Falch efter en musikalsk pause kommercielt og kunstnerisk comeback med albummet Falder du nu, en samling stærkt selvbiografiske sange, hvor han bl.a. synger om sin hårde, men vellykkede kamp for at komme fri af sit alkoholmisbrug. Han udgav i 2000 dagbogen Helligdage, der blev efterfulgt af Hjemveje (2002) og Trækruter (2011) (samlet udgave Dagen & Vejen & Fuglene (2012)). I 2017 udkom hans erindringsbog Til grænsen, som var første bind af tre, og i marts 2020 udkom andet bind, Over stregen - umodne mandomserindringer.

Besøg også Michael Falchs hjemmeside og mød Michael Falch på Facebook

Foto: Sara Galbiati, 2023