Product image

Himmerlandshistorier

Læseprøve
Lytteprøve

Himmerlandshistorier af Johannes V. Jensen er i to bind og udkommer i serien Danske klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

I 1898 udsendte Johannes V. Jensen (1873-1950) Himmerlandsfolk, det første af tre bind, der senere blev samlet under titlen Himmerlandshistorier. De to følgende bind kom i 1904 og 1910. Himmerlandshistorier blev Johannes V. Jensens første – og måske største – succes. De blev en væsentlig del af begrundelsen for i 1944 at tildele ham Nobelprisen.

Det var historier fra et hjørne af Jylland, som dengang var fuldstændig ukendt for de fleste, et afsides og stærkt traditionsbundet bondeland, men også et miljø i opbrud, hvor gamle konflikter og modsætninger trak lange spor og satte nye skel, ikke mindst når forelskelse blussede op og resulterede i trods, ødelæggelse og død.

Mange udtryk og vendinger i Himmerlandshistorier kan i dag være vanskelige at forstå. Nu udgives de for første gang med fyldige noter og efterskrift, der guider læseren gennem det farverige univers. 

  • Antal sider705
  • Højde228 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde64 mm
  • Vægt1383 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterJohannes V. Jensen
  • ISBN9788775332373
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato20.01.2018

VEJL. PRIS

300,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Johannes V. Jensen

Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var dansk forfatter, født i Farsø i Himmerland. Han opgav efter nogle år sine medicinstudier for at hellige sig sit forfatterskab.

Johannes V. Jensen debuterede i 1896 med romanen DANSKERE. I 1901 udgav han KONGENS FALD, der regnes for hans hovedværk. KONGENS FALD blev ved læserafstemninger i 1999 i dagbladene Politiken og Berlingske Tidende kåret til 'århundredets roman'. Den er senere optaget i Kulturkanonen.

Han har blandt andet også skrevet HIMMERLANDSHISTORIER, DEN LANGE REJSE, MYTER og DIGTE. Johannes V. Jensen modtog Nobelprisen i litteratur i 1944.