MEN

Læseprøve

MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark er et stykke enestående eksempelhistorie, hvor man for første gang samlet kan læse om den til alle tider hårde kamp for den frie debat. Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt skitserer med denne bog ytringsfrihedens historie i Danmark; fra Reformationen og frem til i dag. Er der tale om en særlig ”vestlig værdi”, som nogen påstår, eller er ytringsfriheden opstået som en naturlig forlængelse af den særlige danske kultur og demokratisering, vi normalt bryster os af. Eller måske er ytringsfrihedens kulturhistorie i Danmark i virkeligheden langt mere ujævn og uskøn?

Er kampen så slut? På ingen måde ifl.g. de to forfattere: Da ytringsfriheden kom til landet, blev den ikke automatisk modtaget som nogen herlig gave – tværtimod krævede det en århundredlang politisk kamp, før den blev (nogenlunde) lovfæstet i Grundloven af 1849. Og selv derefter har det krævet – og kræver hver eneste dag – en årvågen kamp for at holde mørke kræfter af enhver politisk observans fra at indskrænke ytringsfriheden efter deres egne præferencer og røde linjer. For der er altid nogen, der kan se en fordel i, at visse udsagn bliver holdt ude af det offentlige rum.

De to forfattere kortlægger også de aktuelle fronter i den standende konflikt om ytringsfriheden. Et uomgængeligt værk, for den læser der vil blive klogere på en frihedsværdi alle hylder, men få kender den fulde historie om.

  • Antal sider1088
  • Højde244 mm
  • Bredde174 mm
  • Dybde60 mm
  • Vægt1820 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702216172
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato11.11.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre