Der kommer altid en sporvogn

Sporvognene stod for hovedparten af den offentlige trafik i København mellem 1863-1972 og var indbegrebet af den særlige københavner-stemning med jovialitet, nærgåenhed og friske bemærkninger. Det var et pålideligt, stabilt og velfungerende transportsystem, som desværre blev nedlagt af kortsynede politikere i løbet af 1960’erne.

Bogen tager os med på en nostalgisk rejse til dengang, hvor ’Den skeløjede’, ’Dukke-Lise’, ’Svenskeren’, ’Slyngelvognen’ og ’Altankassen’ kørte rundt i byens gader med københavnerne. Sporvognene var med deres kulørte linieskilte og lanterner synlige på lang afstand, og da sporvognene beholdt deres rute gennem 50-60 år, udviklede der sig nære bånd mellem befolkningen og ’den lokale linie’. Også i Århus og Odense var der sporveje, og også her levede og åndede man med sporvognene – om end i mindre målestok.

Flemming Søeborg (født 1954) er livslang tog- og sporvognsentusiast og udgiver bladet Spor og baner om modeljernbaner. Han er desuden forfatter til en række historiske bøger, bl.a. om Besættelsen. Samt ikke mindst succesbogen 'Der kommer tog' fra 2014.

  • Antal sider312
  • Højde284 mm
  • Bredde255 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt1667 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702180206
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.09.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Flemming Søeborg

Flemming Søeborg, født 1954, er livslang togentusiast og udgiver bladet Spor og baner om modeljernbaner.

Han er forfatter til bl.a. DER KOMMER TOG fra 2014 og DER KOMMER ALTID EN SPORVOGN fra 2015 og en række historiske bøger, bl.a. om Besættelsen.

Bøger i samme genre