En tid til at leve

Læseprøve
Lytteprøve

Tolv mennesker er på vej til en premiere på Nationalteatret i Oslo.

De er hver især optaget af forandringer i deres liv. Og de er på forskellig vis påvirket af hinanden – uden nødvendigvis at vide det.

En lærer er gået en elev for nær og frygter, at han vil blive viklet ind i en MeToo-skandale.

En far, hvis datter har begået selvmord, ved ikke om han orker at se et teaterstykke, hvor hovedpersonen skyder sig selv i sidste akt. 

En samfundsengageret pige planlægger at rejse sig under forestillingen og råbe i protest.

Hedda Christine Foss spiller hovedrollen i Ibsens klassiker, og nu står hun på scenen med en ladt pistol. På tredje række sidder en tidligere kæreste. På fjerde en forhadt kritiker. Og på første række sidder landets statsminister.

EN TID TIL AT LEVE er en kalejdoskopisk fortælling om eksistens og identitet, individ og omverden. En roman om vor tids jagt på opmærksomhed, om den umistelige værdi i at mødes og en udforskning af, hvordan ét enkelt menneskes valg kan påvirke myriader af skæbner.  

Bogen er oversat af Camilla Christensen. 

ANMELDELSER FRA NORGE

”Det, der sker i EN TID TIL AT LEVE, er intet mindre end stor romankunst. Jan Kjærstad behøver ikke bekræfte noget længere, men i guder hvor han gør det alligevel.”

****** - Nettavisen

”Romanen har karakter af thriller, men også af meget andet. Det er litterært slik til glæde for læsenørder. Stramt og stilsikkert komponeret.”

***** - Dagbladet

”Målbevidst, sammensat og thrilleragtig roma om liv og død. Det hele er dygtigt og medrivende gjort.”

***** - Stavanger Aftenblad
 

”Jan Kjærstad har skrevet en glimrende kjærstands roman, rig på detaljer, spænding og stof til eftertanke.”

- NRK

  • Antal sider368
  • Højde230 mm
  • Bredde150 mm
  • Dybde35 mm
  • Vægt665 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702357561
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato29.09.2022
  • OversætterCamilla Christensen

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jan Kjærstad

Jan Kjærstad, født 1953. Cand.theol. fra Universitetet i Oslo 1979. Debuterede som forfatter i 1980 med novellesamlingen Stille dreier kloden rundt og har siden - udover to bind essays, Menneskets matrise og Menneskets felt (da. 1999) - skrevet en række store romaner, bl.a. Homo Falsus (da. 1986), Det store eventyr (da. 2003), På randen (da. 1990), Tegn til kærlighed (2002) samt trilogien Forføreren, Erobreren og Opdageren (da. 1994, 1997, 2000), der har befæstet hans position som en af Skandinaviens betydligste forfattere i nyere tid. Senest er udkommet Kongen af Europa (da. 2005)

Jan Kjærstad har modtaget flere priser i løbet af forfatterskabet, i 1998 således den ærefulde tyske Henrik Steffenspris og i 2001 Nordisk Råds Litteraturpris.

Bøger i samme genre