Islændingesagaernes verden

Læseprøve
Lytteprøve

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg
af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register.

Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.

Serien er på pt seks bind. Sjette og sidste bind, Islændingesagaernes verden, er en introduktion ved Annette Lassen.

Annette Lassen er lektor på Københavns Universitet og forsker i den norrøne litteratur. Hun var redaktør på den oprindelige danske udgave af det store fembindsværk og har som ekstern redaktør også hovedansvaret for Gyldendals genudgivelsesserie. Introduktionsbogen ISLÆNDINGESAGAERNES VERDEN indeholder blandt andet oplysninger om Islands litteratur i middelalderen, islændingesagaernes alder, tradition, fortælling og stil samt islændingesagaernes samfund, herunder religion, kærlighed og retsforhold.

  • Antal sider165
  • ISBN9788702234091
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.09.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Annette Lassen

Annette Lassen, f. 1971, er sagaforsker, forfatter og oversætter. Hun er lektor på Københavns Universitet ved Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, adjungeret professor på Islands Universitet og var 2021­-2022 ansat på Árni Magnússon-instituttet for islandske studier i Reykjavík. Hun har været redaktør på Islændingesagaerne (2014, 2017-­18) og Oldtidssagaerne (2016-­19) og er desuden forfatter til flere prisbelønnede værker om oldislandsk litteratur og mytologi, senest Oldtidssagaernes verden (2021).

I juni 2024 var Annette Lassen sammen med Hanne Højgaard Viemose aktuel med Surtlas hoved og andre udflugter - Guide til Island.

Fotograf: Sigurður Stefán Jónsson, 2024

Bøger i samme genre