Povl Erik Carstensen
Povl Erik Carstensen
Povl Erik CarstensenFødt og opvokset i Vangede nord for København. I årene efter gymnasiet først og fremmest arbejde som musiker (kontrabas). Spillede blandt andet i Fredrik Lundin Kvartet og -sekstet.
I 1985-87 beskæftiget på Kanal 2, Danmarks første private tv-station. Primært med at skrive og medvirke i sketches med blandt andet duoen John & Aage.
Fra 1987 til 1991 tilknyttet Per Holst Filmproduk¬tion. Skrev og medvirkede i tv-shows til TV 2. Instruerede og medvirkede i skjult kamera-filmen Huller i suppen sammen med Morten Lorentzen. Skrev og spillede hovedrollen i to børne-tv-serier og udviklede sammen med Peter Gren Larsen filmquizz¬en "De uovervindelige" til TV 2. Instruerede desuden dokumentarprogrammer, klippede trai¬lers, instruerede reklamefilm m.m.
Siden debuten i 1991 en af Danmarks travleste stand-up-komikere. I 1992-94 omfattende turnéer, tv-arbej¬de, cd- og videoudgivelser med "John & Aage".
Udgav i 1996 stand-up-bogen Etværelses med spise¬toilet og i 1997 børnebogen Historien om hvorfor dyrene siger som de siger.
I 1997 redaktør på Danmarks første stand-up-pro¬gram¬mer til TV 2, Stand-up.dk. Skrev samme år drejebogen til TV 2's juleka¬len¬der "Gufolmysteriet". I 1998-2000 medlem af redak¬tionen på forskellige tv-programmer som "Ugen der Gak" og "Gintberg Showoff".
Skrev i 2000 og 2001 manuskript til musicalerne "Thors Brude¬færd" og "Inside-out" til Musical Syd i Århus. Fortsatte bogudgivelser, blandt andet Verdenshistorien - før og nu (2001), Hvad enhver mand bør vide om kvinder (og vice versa, 2006) og Det mest pinlige (2007) i samarbejde med Thomas Wivel. Alle på Gyldendal, hvor han også er med til at skrive det satiriske årshæfte Blæksprutten.
De tre seneste stand-up-shows i samarbejde med Thomas Wivel har alle været udsendt på TV 2 Zulu. Forfattede i 2009 eventyret ”Ole Åbneøje” til børneantologien Stå op! (Phabel). Redigererede i 2011 viitighedsantologien Danskernes sjoveste vittigheder (Gyldendal), og senest forfatter til Barfodsløbebogen (Gyldendal, 2013). Povl kan opleves med sit eget soloshow under Zulu Comedy Festival 2013 i København.
Læs eventuelt mere på www.povlerikcarstensen.dk.